Mag-Lite er lavet i anodiseret aluminium, som gør lygterne mere modstandsdygtige overfor korrosion, og mindsker risikoen for at batterierne ødelægger lygten. Ved alle åbninger er der o-ringe, som holder vandet ude, både i regnvejr, og hvis lygten skulle falde i vandet. Lygten tændes og slukkes ved en speciel patenteret selvrensende kontakt, som har stor driftsikkerhed. Lyset i lygten er optimeret ved hjælp af det computer designet spejl, og den kraftige halogenpære. Lyset kan reguleres fra en koncentreret lysstråle, til en bred lyskegle. I bundproppen er der en reservepære, så man ikke er helt på spanden hvis pære brænder ud – altså den i lygten. Lygterne laves som store stavlygter eller som små lygter til at have i lommen. De små lommelygter findes i 3 størrelser, Mini Mag-Lite AA, Mini Mag-Lite AAA og Solitaire.
Mini Mag-Lite’en er vel nok den mest kendte lygte i hele verden. Før den kom til verdenen, var der ingen der ville kræve så meget af så lille en lygte. På grund af den kraftige halogenpære og det gennemførte design lyser Mini Mag-Lite kraftigere end selv meget større almindelige stavlygter. Denne lygte er på grund af design, holdbarhed og lysstyrke brugt over hele verden af militær, politi og andre der ønsker en pålidelig lygte. Mini Mag-Lite’en kan også bruges som ”stearinlys”. Passer til AA batterier. Leveres i gaveæske.
Længde: 15 cm.
Farve: Blå med DDS korpslogo.