Danmarks største leverandør af udstyr til eventyr 

I efteråret 1945, hvor ressourcer var knappe, besluttede en flok ildsjæle i Det Danske Spejderkorps sig for at starte en butik, hvor spejdere kunne købe stof til telte og uniformer. Hurtigt kom flere slags grej og nye kunder til og uden at vide det, havde vores grundlæggere skabt Danmarks første outdoor-butik.

Siden den hårde start i 40’erne, har vi haft vokseværk. Spejder Sport er i dag Danmarks største kæde af butikker med friluftsudstyr til alle slags ture og aktiviteter. Hos os finder du også Spejder Sports eget mærke Asivik, der siden 1987 har stået for enkelt og gennemarbejdet grej, der er bygget til friluftsliv i det omskiftelige, danske klima.

Nedenfor finder du et overblik over de sager vi brænder for i Spejder Sport

Bag om Spejder Sport

Spejder Sport en mere end bare en butik. Vi er et medlemsdrevet projekt, som handler om at bidrage bæredygtigt til dansk friluftsliv og medlemmerne i det Det Danske Spejderkorps. Her kan du læse om vores drivkraft og kigge nærmere på seneste regnskab.

Vores mission

  • At skabe langsigtet, økonomisk afkast til Det Danske Spejderkorps.
  • Spejder Sport skal bidrage positivt til Korpsets profil.
  • Vi forsyner spejdere og friluftsfolk med det rette kvalitetsudstyr.

Vores vision

  • Spejder Sport er førstevalget for friluftsfolk og mere end blot en butik.
  • Alle friluftsfolk skal have et solidt kendskab til vores sortiment.
  • Vi vil være Danmarks største kæde af specialbutikker med friluftsudstyr.
  • Vores medarbejdere skal være branchens bedste.
  • Du skal altid opleve, at dine udendørs eventyr starter i Spejder Sport.
  • Vores butikker og betjening skal inspirere til flere ture i naturen.

Regnskab

Hvis du vil vide mere om Spejder Sports økonomi og generelle sundhedstilstand, er du velkommen til at downloade vores seneste regnskab fra  Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside