spejder-category-banner

B2B afdeling

I Spejder Sport er vi eksperter i friluftsliv, og vi har efterhånden prøvet det meste. Vi blev nemlig grundlagt helt tilbage i 1945 af Det Danske Spejderkorps, som fortsat ejer 100% af Spejder Sport. Det betyder, at når I handler hos os, så er I med til at støtte op om børn og unges aktiviteter i naturen. Udover at bidrage til et værdifuldt fællesskab, kan du og din virksomhed se frem til flere fordele, når I samarbejder med os:

Tung erfaring på tværs af brancher

Vi er selv vilde med at være ude, og vi er vilde med udfordringer. Derfor kan vi også vejlede din virksomhed, uanset om I arbejder udendørs eller i anden form for krævende miljø med komplekse behov. Vores erfaring med B2B salg er mangeårig, og vi leverer tøj og udstyr til kunder i vidt forskellige brancher, blandt andet forsvaret, politiet, off shore-industrien samt skole- og daginstitutionsområdet.

Butikker i hele landet

Som B2B kunde i Spejder Sport kan du vælge fra hele sortimentet både hos os og vores leverandører, som vi har direkte og daglig kontakt til. Med 23 butikker fordelt over hele landet har du desuden rig mulighed for at komme ind og se, mærke og prøve, inden du bestiller. Foretrækker du at hente din ordre i butikken, er det også muligt.

Partner på den lange bane

Når du handler business to business med os, får du den velkendte høje kvalitet, den oprigtige rådgivning og den imødekommende kundeservice, du måske allerede kender som privatkunde. Vi vil nemlig ikke kun sælge godt grej til din virksomhed. Vi vil også lære jer at kende, så vi sammen kan finde de bedste løsninger, der gør, at I bliver glade for jeres Spejder Sport produkter i mange år frem. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du er forhandler og interesseret i at forhandle vores varer.

Asivik

I Spejder Sport er vi især stolte af vores eget mærke Asivik, som vi hele tiden udvikler på, tester og holder op imod det, vi ved, at både BtC og BtB markedet efterspørger. Kort fortalt er Asivik det enkle, funktionelle og robuste valg til ethvert outdoor eventyr. Leder du efter et kvalitetsbevidst alternativ til de dyre mærkevarer, der giver dine kunder en oplevelse af høj værdi for pengene? Så kontakt os og hør om mulighederne for at få Asivik op på dine hylder.

Øvrige mærker

Foruden Asivik er vi agenter for følgende mærker:

Som forhandler kan du vælge fra hele B2B shoppen hos ovenstående mærker, og vi undersøger gerne mulighederne for dig, hvis du har særlige ønsker til en ordre eller et produkt. Bare spørg!

Lidt af det praktiske

Du kan blive oprettet som B2B kunde i Spejder Sport uanset, om din virksomhed er stor eller lille. Bare du har et CVR nr. Vi vil gerne gøre det nemt for din virksomhed at handle med Spejder Sport. Derfor sender vi blandt andet elektroniske fakturaer ud, når du er oprettet som B2B kunde eller forhandler hos os. Såfremt din virksomhed har et EAN nummer, kan vi tilbyde jer en e-fakturaservice, hvor I, via jeres EAN nr., modtager en faktura online, når I handler med os.

 

Kontakt B2B 

Kontakt os med det samme og lad os hjælpe dig. Vi håndterer både store og små ordrer, når bare du husker at oplyse din virksomheds CVR nummer og eventuelt EAN nummer. 

Send en mail til vores erhvervsafdeling [email protected] eller giv os et ring på 43 55 35 45. 

Vi glæder os til at høre fra dig!