Bål og ild

Båltænding er en af de mest essentielle færdigheder man besidder som friluftmenneske. Det er grundlaget for madlavning, varme tørt tøj og ikke mindst hyggelige stunder. Selv om man måske ikke lige kender til alle båltyper, hvilke træsorter der er gode til forskellige hensigter eller hvordan man tænder op uden en lighter, så kan man lære det og det er slet ikke svært som man skulle tro.

Båltyper

Der er mange forskellige slags båltyper, nogle er specifikt lavet til specielle formål, andre er mere simple og alsidige. Her kan du læse om en håndfuld bål, lige fra det ikoniske pyramidebål til de mere kreative muligheder som f.eks. det finske brændekomfur.

Pyramidebål er det mest klassiske og velkendte af bålene. Ganske enkelt starter man med at balancere de lidt større brændestykker mod hinanden til de former en pyramide, tipi eller lignende. I luftrummet under denne konstruktion er der plads til at have optændingen. Når først bålet er startet og ilden har taget fat i de første stykker brænde der udgør pyramiden, bliver man blot ved med at bygge bålet opad ved at lægge nyt brænde op af de gamle stykker.  

Pagodebål bygges ved at skabe en firkantet ramme som man, når bålet er i gang, kan blive ved med at stable. I midten af firkanten starter man ved at lave et lille pyramidebål, når først dette blusser godt, kan man stable siderne på pagodebålet til de når samme højde som pyramidebålet, og lægger brændestykker hen over konstruktionen, som et tag. (Husk at have mellemrum så ilden kan ånde.) Pagodebål kræver ikke meget pasning, bare at man lægger et nyt lag i ny og næ, og det gør at de er ideelle til store lejrbål.

Jægerild er et af det mest simple bål at lave og velegner sig til madlavning. Læg to kævler parallelt så den gryde eller pande du skal bruge, kan stå vandret og stabilt. Mellem de to kævler laves et godt glødebål, som gerne skal have vindretningen ind fra en af de åbne sider.

Reflektorbål bruges, som navnet indikerer, til at reflektere varmen fra bålet i en ønsket retning. Dette bruges ofte til madlavning hvor man enten planke- eller spidsteger fisk eller kød. I al sin simpelhed skal et bål opbygges op ad enten en sten (IKKE flint) eller en væg stablet eller bygget af brænde.

Gammelmandsild er som regel kun for de der skal have samme lejrplads i et stykke tid, da det er mere tidskrævende end mange andre bål. Hele idéen bag en gammelmandsild er at løfte bålet og derved din madlavning til en mere praktisk arbejdshøjde. Man skal først lave sig en stabil konstruktion, så ikke man ender med et bål falder ned over dig.

Grav fire pæle i jorden og bank dem til de står solidt, brug derefter nogle holdbare og stramme besnøringer til at fæstne et par tværstivere til hver ende. Oven på disse lægges rafter til de udgør et bord, du kan eventuelt ligge en plade oven på disse.

Når du har skabt dig bordet hvorpå ilden skal være, skal der lægges en masse jord eller sand i et tykt lag, som skal beskytte din konstruktion fra at brænde ned. Man kan også grave tørv og lægge dem med græsset nedad.

Finsk brændekomfur er en anderledes men effektiv måde at lave et bål der velegner sig til madlavning. Du skal blot bruge en tør træstamme og save tre snit ned gennem stammen, som alle krydser på midten. Det kan være både hårdt og tidskrævende at save med en normal sav og derudover giver det meget smalle snit. Du kan med fordel bruge en kædesav i stedet, det er let og hurtigt, og det giver meget bredere snit med langt mere savmuld. Du kan også kløve stammen med økse og derefter binde den sammen igen med ståltråd.

I revnerne kan du dryppe tændvæske eller lignende for at sætte gang i ilden der skal ulme i sprækkerne du har lavet. På toppen kan du stille en gryde eller pande, som vil stå stabilt på træstammens flade top.

En lettere udgave er at flække en stamme én enkelt gang og stille de to stykker tæt ved hinanden. Mellem de to stykker stamme laver man et bål som man let kan komme til fra siderne og lægge nye stykker på ilden, og samtidig kan man stille potter og pander på toppen af den kløvede stamme.

Valg af brænde

De forskellige træsorter brænder på varierende måder, og det kan være nyttigt at vide hvordan de forskellige sorter påvirker dit bål og din optænding af samme. Grundlæggende kan man dele udvalget af brænde i Danmark op i to kategorier, hårdt og blødt træ.

Hårdt Træ er tungt, brænder langsommere men giver mange gode gløder. Det er også sværere at få ild i og tænde end bløde træsorter.

  • Ask fungerer som godt brænde og kan brænde godt selv hvis det er nyfældet.

  • Bøg er meget alsidigt brænde, det tænder lettere end andet hårdt træ, det giver meget varme og efterlader mange gløder.

  • Eg tænder langsomt, men varmer godt når først ilden har fået fat, og til sidst vil det give gode gløder.

  • Elm er svært at tænde op i og når det brænder giver det en lille flamme.


Blødt Træ er let og nemt at tænde op i, det efterlader få gløder og brænder hurtigt.

  • Ahorn brænder godt så længe det er tørt, giver en god varme og kan også ende som gode gløder.

  • Birk tænder utrolig nemt, det brænder lyd- og lugtløst, det afgiver meget lidt røg, men meget varme, til gengæld får man ikke mange gløder.

  • Enebær brænder godt og giver udmærkede gløder.

  • Gran er rigtig godt til optænding da det brænder hurtigt, men det giver få gløder.

  • Fyr er også velegnet til optænding da det brænder hurtigt, men giver ikke mange gløder.

  • Pil brænder meget dårligt og kan ikke anbefales.


Forberedelse

Inden man tænder op i sit bål er det vigtigt at man har forberedt sig, og skaffet de nødvendige komponenter til at få bygget et bål stort og stærkt. Dette gøres ved at man indsamler, snitter og hugger stykker der går fra små spåner og kviste til halve brændekævler.

Start med at kløve kævler til tynde stykker og snit spåner fra disse, Når du har spåner nok kan du kløve de tynde stykker igen og igen til de kun er små spinkle stykker. Bliv ved til du har nok brænde i forskellige størrelser, -og fortsæt så lidt mere, man skal altid bruge flere af de små stykker end man tror.

Spåner laves selv ved at snitte i tørt træ, gerne nykløvet da det giver en god kant at snitte fra. Man kan også tage et større stykke, og lave mange snit i dette, uden at skære spånerne helt af stykket. På denne måde laver man nærmest et lille træ hvor det inderste af stykket er stammen og de mange spåner er grene. Du kan med fordel gøre dette af træsorter som brænder hurtigt og ilden fænger i, eksempelvis birk og diverse nåletræer.

Inddel dit brænde i bunker efter størrelse, så du har det helt lette i en bunke tæt ved dig når du starter ilden. Ved at have det mindste brænde tæt ved dig, kan du blive ved med at fodre ilden med den størrelse brænde der er bedst egnet i forhold til bålets størrelse og flammens styrke.

Læg fortsat større og større stykker på, men tænk på at ilden skal ånde. Først når ilden har fat i det tidligere stykke bør du lægge det næste på.

Optænding

Fundamentet for, at du får brugt din viden om båltyper og træsorter er selvfølgelig, at du får tændt op i noget. Der er utallige metoder til at starte den første glød eller flamme, men derfra er de alle ens; de kræver forberedelse og små skridt.
Inden du finder tændstikker og lighter frem skal du være sikker på du har sm��t kvas, spåner eller lignede til at få fanget flammen. Kvas er små tørre kviste og lignende som du kan finde i skovbunden, her er grantræets små kviste favorable, de dækker som regel hele skovbunden, så de er lette at finde.

Birkebark er fænomenalt til at tænde bål da der er afsindigt let at tænde ild til og brænder godt, og så er det nemt at genkende birkebarken. Så hvis man er i et område med birketræ har man god mulighed for at finde let optænding. Tag dog kun barken fra døde træer eller nedfaldne grene, da træet ikke har godt af at blive frarøvet sin bark.

Saml kvas og spåner så de ligger tæt men stadig har luft til at ilden kan ånde. Inden du tænder skal du forberede små stykker brænde, helt tynde pinde og lignende. Disse kan lægges i små bunker efter størrelse så du hele tiden kan føde ilden med lidt større stykker. Jo tidligere du lægger noget på bålet, jo større betydning har det om brændet er tørt.

Båltændingsmetoder


Lighteren er måske det lettest hjælpemiddel når der skal tændes bål, men den skal ikke undervurderes. Når man er på tur hvor bålet er vigtigere end metoden hvorpå man tænder det, er lighteren plads- og vægtbesparende. Udover at være plads- og vægtbesparende er lighteren simpel at betjene, husk dog at medbringe mere end én når du er afsted, da de kan gå i stykker eller blive tømt undervejs.

Tændstikkerne er klassiske og velkendte redskaber til at lave bål og ild. De er fantastisk simple at bruge, og så længe man holder dem tørre svigter de dig ikke. Vinden kan være en udfordring når man skal starte ild med tændstikker, så sørg for at dække for blæsten. Du kan eventuelt dyppe dine tændstikker i stearin inden du tager afsted, da det får dem til at brænde stærkere og længere.

Ståluld og 9-volts batteri er en måske usædvanligt kombination, men når begge poler på batteriet rører stålulden, kortsluttes den og skaber en masse gløder og gnister. Stålulden vil ulme et stykke tid, og vil for hver kontakt med batteriets poler gløde og gnistre igen. Denne metode virker bedst med meget tyndt og fint ståluld.

Stearinbomber er der mange udgaver af, den mest simple er at rulle et stykke avis og dyppe den i stearin.

Vatrondeller, specielt hvis dyppet eller dækket i stearin, kan brænde godt og længe som opstart til dit bål.

Chips brænder overraskende godt, specielt de der består af majs er gode til at få startet en flamme.

Tamponer kan bruges til at få startet bålet, da de består af bomuld og brænder godt, og længe nok til at få ild i nogle kviste og tynde pinde.

Olieholdigt farvekridt, de fedtede små farver som er svære at fjerne fra væg og tøj, kan brænde i lang tid, og kan både bruges som et lille lys, eller som optænding af bålet.

Flint og stål er kendt for at være en rigtig vildmandstest, men hvis bare man forbereder ordentligt er det ikke så svært som man skulle tro. Vær klar til at fange gløder og gnister med blår, birkebark eller lignende meget let optænding. Når dette er klar, sammen med de små stykker du skal være klar til at fodre ilden med, kan du begynde at slå flintestenen ned over stålet. Stålet kan med fordel være en fil, hvis det er tilfældet er det lettest at holde filen i en næsten lodret vinkel og slå stenen ned langs filens side. Man skal lige prøve at par gange før man har styr på kraft og vinkel, men efter det, er det bare at blive ved til der er gnister.

Ildboret er for dem der vil udfordres en smule. Buen skal, når strengen lægges om tenen, strammes så man let får tenen til at rotere ved at bevæge buen. For toppen af tenen skal du have en ’knast’, et stykke hårdt træ med fordybning som du kan holde pinden på plads med, så den ikke glider ud af kontrol. Forneden skal du have ildboret, et stykke tørt træ der gerne har let ved at smuldre, i siden af denne plade skal du have lavet trækantede indhug med en sav. I spidsen af disse indhug skal tenens spids placeres, således at når den roterer og skaber friktion og derved varme og gløder. Saml disse lige under indhugget. Under ildboret skal man placere en ’bakke’ som bruges til at have et underlag hvorpå gløderne samles. Man kan bruge blår mellem bakken og ildboret for lettere at skaber flammer, så længe man er klar til at føde ilden med meget småt, tørt og fint brænde.

Båletik

Der er visse reglementer og ordenslinjer man bør følge når man ønsker at lave bål i det fri. Den danske natur er skøn, men vi har desværre ikke meget af den, derfor bør man altid holde sig til at lave bål i afmærkede bålpladser når man er i skoven. Vær eftertænksom og opmærksom på dine omgivelser når du skal til at lave bål, og sørg for at have god afstand til let antændeligt bevoksning.

Hvis du har bål på stranden så sørg for at være forsigtig med sandet, det kan opnå en høj temperatur og give slemme forbrændinger hvis man træder på det. Særligt bør man være opmærksom på sandet lige hvor bålet har stået, da dette kan være varmt længe efter bålet er slukket eller brændt ud.

Tænk dig om hvis du laver bål i fjeldet, naturen er ekstremt sårbar og et enkelt træ der måske ikke ser ud af meget, kan have vokset i mange årtier for at nå sin størrelse. Undgå at starte bål på fjeldets klipper, da det vil skabe sodpletter der ikke forsvinder. Hvis du ønsker bål i fjeldet bør du holde dig til at gøre det på småsten og helst ved kanten af en elv.
Spejder Sport - udstyr til eventyr

Danmarks største outdoor-kæde med et landsdækkende netværk af specialbutikker, som forsyner friluftsfolket med grej til alle slags ture og aktiviteter.

Kundeservice

Åbningstider:
Mandag-torsdag: 9-15.30
Fredag: 9-15

salg@spejdersport.dk
43 55 35 00

Se e-mærket status her

Spejder Sport A/S   •   Lejrvej 13   •   3500 Værløse