Bergans Wiglo LT4 inkl. indertelt
Nydesignet udgave af den klassiske Lavvu
I de sidste 20 år er der nærmest ikke sket nogen udvikling på teltfronten, men i 2008 brød Bergans dødvandet med Wiglo, der er en nydesignet udgave af den klassiske Lavvu, og kombinerer lav vægt med rigtigt god rummelighed.
Wiglo har således også vundet flere designpriser bl.a. ISPO Award og Norsk Design Råd.
I 2011 er der nu kommet en mindre udgave af den oprindelige Wiglo, der giver masser af plads til 4 personer med bagage.
I Wiglo har Bergans bevaret de gode egenskaber i Lavvuen, men har ved, at supplere midterstangen med yderligere 3 teltbuer, formået at få en bedre udnyttelse af gulv arealet, da sidehøjden er blevet markant højere, hvilket har givet en markant forøgelse af den effektive udnyttelse af gulvpladsen i teltet.
Da de tre ekstra buer har gjort det muligt at rulle siderne på Wiglo op, fungerer den også som et effektivt solsejl på en varm og solrig dag.
Teltet har en stor døråbning, der gør det nemt at komme ind og ud med bagagen og yderligere to mindre sideåbninger – der i kombination med store ventilationsåbninger giver teltet en fantastisk udluftning.
Teltet er forsynet med barduner i stort omfang og har yderligere stormkant, hvilket gør det velegnet til helårsbrug, samt flere ventilations åbninger, der sikrer et godt ”Air Flow” og en effektiv udluftning - også når en stor gruppe laver mad i teltet.
Inderteltet har flere gode lommer, der gør det nemt at organiserer grej og småting. Hvis regnen falder tungt kan inderteltet nemt fjernes, så I får et rummeligt samlingstelt på 10 kvm med plads til hele gruppen. Dette gør sammen med den lave vægt Wiglo genial til større grupper, der er tur sammen.
Detaljer:
- Materiale: Oversejl: Ripstop Nylon / Indertelt åndbart ripstop
- Vandsøjletryk oversejl: 3000 mm
- Vandsøjletryk bund: 5000 mm
- Totalt areal 10m2
- Gulvareal: 5,5 m2
- Mål i cm, ydertelt: 400 x 345 x 160
- Mål i cm, indertelt: 260 x 225 x 160
- Mål i cm, pakket: 51 x 27 x 27
- Vægt: 6,1 kg (inkl. pløkke, barduner, stænger osv.)