Birkebeinerrennet

Jeg står klar på startstregen til mit andet Birkebenier ren. Solen skinner ned fra en skyfri himmel, temperaturen er lige under nul og frosten bider let i kinderne.

Vi heroppe på familie tur og både min kone, Helle, og min svigerfar, Jørgen, deltager ligeledes i årets løb. Helle har ligesom jeg tidligere gennemført løbet, men Jørgen måtte sidste år udgå halvvejs på grund af helt umulige smøreforhold, og vi har derfor i 70 års fødselsdagsgaven givet ham turen herop, og Helle har samtidigt lovet at følges med ham hele vejen som moralsk støtte.

Både Helle og Jørgen har løbet på ski det meste af livet, og er derfor mig teknisk set langt overlegne. Jeg har derimod kun nogle få uger på ski, til gengæld er jeg i en god grundform, da jeg vinteren igennem har trænet op til at løbe maraton i foråret.

Op og ned

Startskuddet lyder og jeg finder hurtigt ind i sporet, og prøver at komme ind i en rytme. Fra starten i Rena, der ligger 250 m.o.h., går det de første 9 kilometer opad indtil jeg når den første vækst- og proviant post ved Skramstadsætra, 650 m.o.h. Her stopper jeg og får et par frugtkiks og noget væske. Fra Skramstad forsætter det opad, men nu er terrænet anderledes med flere små bakker og derfor knap så vedvarende og tungt, da de små nedkørsler giver mulighed for små pauser. De små bakker bidder dog alligevel godt i benene og det er derfor med stor lettelse at jeg efter cirka 20 kilometer når toppunktet på første halvdel af ruten i 900 m.o.h. De næste 7 kilometer er en lang nedkørsel, hvor benene kan få lidt hvile, mens skiene og tyngdekraften får lov at gøre det meste af arbejdet ned mod Kvarstad. Kvarstad er halvvejs mellem Rena og Lillehammer, og her er den næste store proviantpost, hvor jeg får endnu et lille hvil, og lidt banan og saft at løbe videre på.  

Fra Kvarstad stiger det igen lidt, men ret hurtigt kommer jeg op på fjeldplateauet, og nu går det heldigvis kun lige ud. Der er nu også en del tilskuere på ruten, og de pepper opmuntrende på en dansker, der har kastet sig ud i Norges mest klassiske og ældste skiløb.

Ramte muren

Selvom terrænet er blevet noget nemmere, begynder jeg nu at betale tilbage for et alt for hårdt udlæg, og kort før Sjusjøen 14 kilometer før mål rammer jeg muren, og styrter i sporet. Heldigvis får to flinke norske tilskuere mig stablet på benene igen og stoppet et par appelsin stykker i munden på mig, så jeg kan komme videre ned til Sjusjøen, hvor jeg tager 10 minutters hvil, og får fyldt depoterne lidt op med to Maxim barer.

Fra Sjusjøen – der ligger 900 m.o.h. – går det nærmest nedad gennem skoven hele vejen til mål på det olympiske skistadion i Lillehammer, så trods trætheden går det forholdsvist nemt (selvom jeg flere steder på nedkørslen savner mine alpinski og stålkanter), og det er med stor stolthed jeg efter 5 timer og 45 minutter kommer i mål.

Det viser sig senere at Helle – der op til løbet har været plaget af sygdom – måtte udgå i Kvarstad, og Jørgen på den sidste halvdel af løbet har løbet lige op med mig tidsmæssigt trods en aldersforskel på 35 år…

Facts

  • Birkebeinerrennet er Norges ældste langrendsløb og blevet løbet først gang i år 1205 hvor to krigere bragte det norske kongebarn i sikkerhed ved at løbe på ski over fjeldet.
  • Til minde om denne begivenhed skal der løbes på en rygsæk på min. 3,5 kg.
  • Løbet er 54 km over fjeldet fra Rena til Lillehammer
  • Løbes hvert år i marts
  • Tilmelding og mere info: www.birkebeiner.no

Hvorfor SpejderSport.dk

Danmarks største outdoor-kæde med et landsdækkende netværk af specialbutikker, som forsyner friluftsfolket med grej til alle slags ture og aktiviteter.

Kundeservice

Åbningstider:  
Mandag-torsdag: 9-16  
Fredag: 9-15

salg@spejdersport.dk
+45 43 55 35 00

KontaktSe e-mærket status her

Spejder Sport A/S   •   Lejrvej 13   •   3500 Værløse