Bliv spejder - meld dig ind i DDS

Spejder er en af de mest alsidige fritidsinteresser, der findes, hvor folk i alle aldre kan være med. Allerede som 3-årig kan du starte til familiespejd og herefter kan fortsætte hele livet igennem. Spejderlivet lærer dig ikke kun at samarbejde med andre, det lærer dig også en masse om dig selv og så giver det dig færdigheder inden for friluftsliv, førstehjælp, navigation, madlavning og meget, meget mere. 


Hvad får man ud af at være spejder? 

Viden, venskaber og oplevelser er nogle er de vigtigste ting, du får med i rygsækken som spejder. 
De ugentlige møder vil ofte tage udgangspunkt i indlæringen af nye færdigheder, som man kan bruge til at optjene mærker eller vinde præmier på spejderløb. 
De ting, du lærer, kan du bruge hele livet igennem. Det giver vist sig selv, at bivuakbygning, navigation, aflæsning af terrænet o.l. er oplagt at kunne, når du dyrker friluftsliv, men ting som samarbejde, førstehjælp og udholdenhed er færdigheder, som i den grad også kan bruges til at overkomme mange at livets udfordringer. 
Det er ikke uden grund at der er 36.000 medlemmer af Det Danske Spejderkorps fordelt i mere end 400 grupper over hele landet. 
Meld dig ind i Det Danske Spejderkorps her! 


Er spejder ikke kun for nørder? 

Hvis du synes, det er nørdet at rappelle ned fra bygninger, gennemføre 50+ km lange løb og lære at redde liv, så kan du godt kalde spejderlivet for nørdet. 
Der er mange, der har forestillinger om, at spejdere bruger al deres tid på at følge gamle damer over vejen, kommunikere med morsekoder og plante træer. Og ja, spejderlivet handler om medmenneskelighed, om at være god mod naturen og om at tilegne sig nye færdigheder, men når man tænker over det, så er det da vist ikke så ringe endda. 
Især ikke når man tænker over, at netop de værdier og færdigheder kan bruges i hardcore spejderløb, som f.eks. Alligatorløbet, hvor personlige grænser og evner bliver testet til det yderste. 


Bliv støttet af Spejder Sport

Spejder Sport er 100% ejet af Det Danske Spejderkorps. Det betyder, at hele udbyttet fra Spejder Sport går til at støtte spejdernes aktiviteter.
Omvendt betyder det også, at spejderkorpset har stor indflydelse på, hvordan Spejder Sport drives, og spejderne og deres behov for udstyr er derfor sat i højsædet hos os.
Når du er spejder og handler i Spejder Sport kan du derfor ikke kun opnå spejderrabat - Du kan også være med til at støtte din egen fritidsaktivitet. Det er ren win-win!