Caminoen: 6 ruter til Santiago de Compostela


Drømmer du om at gå Caminoen? Men er du i tvivl om, hvordan du skal komme igang? Hvilke Camino ruter findes der og hvor lang er Caminoen? Hvilken Camino rute skal du vælge? Og hvor lang tid tager det at gå Caminoen
Hvordan forbereder man sig?
Alt det og meget mere dykker vi ned i her i artiklen. Husk på, at vi har flere artikler om Caminoen, så du altid kan søge information om din Camino tur hos Spejder Sport.

Pilgrimsruter

Der findes et helt net af pilgrimsruter gennem Europa, der alle sammen leder mod samme mål i Galicien i det nordvestlige Spanien, nemlig byen Santiago de Compostela, hvor en af de 12 disciple, apostlen Sankt Jakob, ifølge legenden er begravet.

Det er faktisk alle disse vidt forskellige ruter og det ene fælles destinationsmål, som den karakteristiske pilgrimsmusling så fint symboliserer.

 

Nu er det nok de færreste, der har tid og kræfter til at starte en pilgrimsvandring her fra Norden, så lad os starte et andet sted.

Der er nemlig Camino ruter fra både Portugal, Frankrig og Spanien, som du kan vælge, hvis du drømmer om at vandre pilgrimsruten Camino de Santiago til Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela.

Et kæmpe pilgrimsnetværk


Der findes ikke kun én Camino

Mange tror at der kun findes én Camino, men Camino de Santiago er et kæmpe netværk af pilgrimsruter, hvor du kan finde ruter i hele Europa. Fælles for dem er, at de alle skal føre dig til Santiago de Compostela.

Vandring på Caminoen: Hvad koster det? Hvor mange mennesker går Caminoen?

De daglige udgifter på Caminoen kan variere alt efter, om du er meget sparsommelig eller du falder i den modsatte grøft med høje krav til magelighed.

Udgifterne ligger på gennemsnitlig 250 kr. om dagen. Så regn med at du ligger et sted mellem 180-400 kr. om dagen. Det vil dække både kost, forplejning og overnatning. Hav altid kontanter (euro) på dig, for det er ikke alle steder der tager imod kreditkort.

Da populariteten er vokset omkring vandring på Caminoen, er det også interessant at se på, hvor mange mennesker, der går på Caminoen. I januar 2023 var besøgstallet 20% højere, end i den samme måned i 2022 og det forventes at besøgstallet vil stige for resten af 2023.

 

Camino de Santiago

Når vi taler om Camino ruten, spørger mange ind til længden. Hvor lang er Caminoen i Spanien? Oftest vil du opleve, at der med ”Caminoen” menes ”Camino Francés”, den franske rute, som er den mest kendte på cirka 775 kilometer.

Der er imidlertid flere Camino ruter, både kortere og længere, at vælge i mellem:

  1. Camino Francés (ca. 775 km.)
  2. Camino Primitivo (ca. 321 km.)
  3. Camino del Norte (ca. 815 km.)
  4. Camino Portugues (ca. 242 km.)
  5. Camino Inglés (ca. 118 km.)
  6. Camino Finisterre (ca. 87 km.)

Planlæg og mål din rute

Det, du skal tænke over, når du vælger din rute til Santiago de Compostela er først og fremmest, hvor mange dage du har til rådighed.

Afhængig af årstiden og din fysiske form, kan du forvente at gå mellem 20 og 25 kilometer om dagen inklusive pauser. På Camino Francés kan du også gå mindre end 20 kilometer om dagen, da der er kortere mellem overnatningsmulighederne.

Anskaf dig et kort over Caminoen og brug det til at planlægge din rute. Kortet kan give dig et godt overblik, så du kan lave en oversigt over dagens længde. Det er nemlig en god idé at sætte et realistisk mål op for sig selv om, hvor mange kilometer, man skal gå om dagen. 

Herefter kan du begynde at kigge på præferencer. Hvorfor du vil gå Caminoen? Hvad vil du gerne opleve, og hvad håber du at få ud af turen? Vil du gå med andre pilgrimme fra alle fire verdenshjørner, eller foretrækker du at gå, hvor der er mindre befærdet? Er du til kultur eller natur – eller måske en god kombi?

Her får du en kort beskrivelse af 6 oplagte ruter, du kan vælge:

1. Camino Francés – ca. 775 km.

Camino Francés eller ”Den franske rute”, som den også kaldes, er den mest berømte Camino og dermed også den mest befærdede. Cirka 70% af alle pilgrimme vandrer til Santiago af denne vej, og mere end 180.000 mennesker gik ruten i 2017!

Camino Francés er cirka 775 kilometer lang og en af de bedst skiltede ruter med rig mulighed for at tanke op på mad og drikke undervejs, eller tage et stop (lige når du vil nærmest) på et af de mange herberger. Disse ting tilsammen gør, at Camino Francés er den oplagte Camino for begyndere.

Vælger du at tage hele ruten, så skal du starte i den franske by St. Jean Pied de Port, der har en fantastisk flot, men hård, start på vej mod toppen af Pyrenæerne.

Det er også muligt at starte fra Roncesvalle på den spanske side af Pyrenæerne eller i Pamplona. I Pamplona starter mange, da det er en nem by at komme til med offentlig transport. Ruten fortsætter herefter tværs over Nordspanien til Santiago, hvor du vil komme forbi flere kunstneriske og historiske seværdigheder.

Camino Francés er inddelt i cirka 32 etaper, og du kan fint tilpasse turen, så den passer til dig.

2. Camino Primitivo – ca. 321 km.

Camino Primotivo er den ældste rute på el Camino de Santiago og kaldes derfor også ”Den oprindelige Camino”.

Ruten er 321 kilometer lang og kan opdeles i 16 etaper alt efter, hvor hurtigt du går.

De sidste to-tre dage smelter Camino Primotivo sammen med Camino Francés, så du ender med at gå den franske rute til sidst. Her vil du opleve, hvordan den sidste del af turen står i voldsom kontrast til din vandring hidtil. Camino Primotivo er nemlig den næstmindst befærdede vej til Santiago, og kun 4% af alle pilgrimme går på denne rute.

Det hænger selvfølgelig sammen med, at ruten er en af de mest krævende Camino ruter på Camino de Santiago. Camino Primotivo byder nemlig både på kuperede bjergområder og nogle lange stigninger, hvor vejret hurtigt kan slå om og byde på regn, torden og tæt tåge.

Du skal også være grundig med at pakke din proviant, for på denne rute kan der være lidt længere mellem mulighederne for indkøb (dog max 14 kilometer).

Til gengæld bliver du belønnet med den smukkeste Camino rute, hvor du starter i den historiske by Oviedo i Asturien og fortsætter til den ligeså historiske by Lugo på din vej mod Santiago.

3. Camino del Norte – ca. 815 km.

Camino del Norte er ruten, du skal vælge, hvis du drømmer om lange vandringer med bjerge, dale, små idylliske landsbyer og imponerende kyststrækninger, hvor du kan gøre holdt på en af de mange smukke strande og bade i havet.

Camino del Norte har et stærk kuperet terræn og et begrænset antal Camino seværdigheder undervejs, hvorfor den heller ikke en af de allermest befærdede. Cirka 7% af alle pilgrimsrejsende tiltrækkes imidlertid af landskaberne på Camino del Norte og vandrer altså den 815 kilometer lange vej til Santiago.

Ruten starter i enten Hondarribia eller Irún på grænsen mellem Frankrig og Spanien og snor sig både gennem Baskerlandet og med lange stræk langs kysten.

4. Camino Portugues – ca. 242 km.

Camino Portugues er den næstmest populære rute på Camino de Santiago og leder cirka 25% af alle pilgrimme denne vej. De 242 kilometer kan nemlig fint gås i løbet af et par ugers ferie og er derfor en opnåelig distance for de fleste.

Derudover kan du på denne rute se frem til et upåklageligt udvalg af dejlig mad og vin samt imødekommende lokale, der ønsker dig ”Bom Caminho”.

Camino Portugues starter ved Atlanterhavets kyst i Portugals næststørste by, Porto, hvor São Francisco Kirken, der er på UNESCOs verdenskulturarvsliste, ligger. Turen kan også startes fra Lisabon

Fra Porto vandres der en lille uges tid til den spanske by Tui, hvorefter turen fortsætter mod Santiago med flere historiske landsbyer undervejs, blandt andet Padron og Caldas.

5. Camino Inglés – ca. 118 km.

Camino Inglés, eller ”Den engelske Camino”, er en forholdsvis kort pilgrimsfærd, der starter i en af de to spanske havnebyer Ferrol eller A Coruña.

Her gik de pilgrimme, der ankom med skib fra Storbritannien og det nordlige Europa typisk i land.

I dag starter de fleste pilgrimme vandringen i Ferrol, der, før i tiden, var hovedindgangen til Galicien for nordeuropæere med kurs mod Santiago.

Den cirka 118 kilometer lange tur fra Ferrol er, mildest talt, ikke en af de travleste. Kun omkring 2% af alle pilgrimme tager denne tyndtbefolkede rute til Santiago, så her kan du få oplevelsen lidt for dig selv, hvis det er det, du foretrækker.

På vejen vil du bl.a. vandre langs fjorden, gennem skov og bakker, indtil du når Betanzos, hvor landskabet flader ud det sidste stykke mod Santiago de Compostela.

Du kommer forbi et væld af små landsbyer, klostre, historiske kirker og spændende monumenter. Ruten er også god rent temperaturmæssigt, selv om sommeren, hvilket gør den velegnet til vandring.

6. Camino Finisterre – ca. 87 km.

En rute, der bliver stadig mere populær, er Camino Finisterre, der går til ”verdens ende” i form af byen Finisterre, der ligger ud til Atlanterhavet.

Her er Santiago, for en gangs skyld, startdestinationen, og ruten her skal ses som en forlængelse af Camino de Santiago. Pilgrimme, som vælger at gå hele vejen til ”verdens ende”, gør det som en slags afslutning på pilgrimsfærden. I Finisterre er det derfor ikke usædvanligt at se Santiago pilgrimme, der kaster deres vandrestave ud i de brusende bølger og brænder deres tøj, mens solen går ned.

Har du derfor fire dage ekstra at gøre godt med, efter du har fået udstedt dit compostela, kan du overveje, om du, traditionen tro, også vil have en muslingeskal og et minde for livet med hjem fra ”verdens ende”.

 

Vi holder GRATIS Camino foredrag landet over i marts 2024 - Tilmeld dig her!

 

INSPIRATION TIL UDSTYR

MAMMUT
 Vandtæt allround vandrestøvle til kvinder Mammut Sapuen High GtX er en del af Mammuts Hiking serie og har et meget allround brugsområde. De er gode valg uanset om du skal trekke i Alperne / Himalaya, gå Caminoen, søger en stabil rejsekammerat eller en god allround spejderstøvle. Sapuen er designet med en række af Mammuts unikke teknologier, der giver en støvle i virkelig topkvalitet og med super performance. Super pasform med 3D teknologi Støvlen er skåret til kvinder og har ”nordisk læst”.  Overdelen er opbygget i Mammut 3D Georganic teknologi, der sikrer, at alle komponenter i støvlen, der er i direkte kontakt med foden, er anatomiske formet, mens den klassiske pløs gør det nemt at komme i støvlen. Yderligere hjælper Mammuts ”Base Fit” snøresystem dig med at blive spændt godt fast, uden at den tætte snøring lukker af for blodomløbet i foden. Kombinationen af læst, 3D teknologi og snøring sikrer, at Sapuen sidder suverænt og har en perfekt pasform til skandinaviske fødder. Støtte og vejgreb I forhold til vægt og skafthøjde giver Sapuen en overraskende god støtte. Dette skyldes, at sålen er opbygget med Flextron Teknologi. I opbygning af sålen er der indstøbt en tynd plade i fjederstål. Fjederstålet sikrer, at støvlen i længderetningen er superfleksibel, mens den på tværs har ekstra torsionsstivhed, så du ikke vrider rundt, hvis du kommer skævt ind på en sten eller andet, når du bevæger dig gennem terrænet. Det gode ”vejgreb” klares vha. en profileret Vibram ydersål, der bider godt i underlaget. Goretex membran Støvlen har Gore-Tex membran, hvilket sikrer en vandafvisende støvle, der i praksis er tæt på vandtæt. Samtidig tillader Gore-tex membranen foden at ånde, så du har høj komfort, og fødderne ikke koger over af varme. Membranen er ført med ud i den høje pløs, så der heller ikke kommer vand ind omkring snøringen. Detaljer: Allround vandrestøvler til kvinder Mammut Flextron teknologi   Mammut 3D Georganic teknologi   BaseFit snøresystem   GORE-TEX liner   Vibram Flextron ydersål   Flex indeks A6  Farve: Sort (Black Frost) Vedligeholdelse Skyl jævnligt støvlerne med lunkent vand både ind- og udvendigt. Dette opløser og fjerner salt- og svedrester fra skoenes membran. Fyld støvlerne ud med sammenkrøllet avispapir og tør dem ved stuetemperatur (det kan godt tage et par dage). Indimellem bør støvlerne imprægneres. Til dette anbefaler vi Springyard Therapy Waterproofing skoimprægnering, der er en sprayimprægnering, der kan bruges til sko i alle typer materiale. Imprægneringen er PFC-fri og er derfor mere miljøvenlig end de fleste alternativer på markedet. Gør støvlerne rene inden imprægneringen, ryst flasken og spray et tyndt og jævnt lag på i en afstand på 15 cm. Lad derefter skoene tørre naturligt i 24 timer. Vil du vide mere om, hvordan du giver dit fodtøj mest muligt kærlighed, kan du læse vores udførlige guide til vedligeholdelse af sko og støvler her.

1.599,00 kr. 
OSPREY
Perfekt allround rygsæk til weekendbrug eller hvis du bare har brug for plads...Osprey Talon 33 er perfekt til weekendture, længere vandreture med en større gruppe (eller familien) og de hverdage, hvor du har brug for lidt ekstra plads. Den velsiddende Talon 33 er opbygget i et funktionelt design og har masser af gode detaljer som du vil sætte pris på dag ud og dag ind.Hovedrummet på 33 liter rummer det meste og indholdet er nemt tilgængeligt via den store åbning i toppen. I tillæg til hovedrummet er der en rummelig toplomme, der er perfekt til det du gerne vil kunne komme til nemt og hurtigt. F.eks. hue / handsker i vinterhalvåret og solhat og solcreme om sommeren.Indvendigt er der en lille ekstra lynlåslomme, der perfekt holder styr på småting som opladeren til din laptop, Moleskins lommebogen, skriveredskaber osv.På fronten er Talon 33 forsynet med en stor PowerMesh lomme, der er suveræn til en ekstra trøje, vådt træningstøj eller de ekstra indkøb du ikke kan mase ned i rygsækken.Yderligere er der to gode sidelommer – der er ideelle til en Nalgene eller huer / handsker og to lynlåselommer på hoftebæltet plus en lille lomme på den ene skulderrem – perfekte opbevaringssteder til snacks, GPS og andet, der gerne skal være lige ved hånden.God bærekomfort. Takket være et godt og gennemarbejdet bæresystem sidder Talon suverænt på ryggen og skulderstropperne kan tilmed vha. velcrojustering tilpasses i højden, så rygsækken passer præcist til dig. Når du giver den gas og har brug for at rygsækken sidder helt, kan du spænde den ekstra tæt til med brystremmen og de to topstrammere øverst på skulderremmen. Ventilationen sikres med Osprey’s AirScape-system, der lader luften cirkulere mellem din ryg og rygsækken. Gode detaljer til vandreturenBruger du din Talon på vandretur i bjergene, bliver du lynhurtigt glad for ” "Stow-on-the-Go" system, der gør det nemt hurtigt at få fat i vandrestavene eller stuve dem væk, når der ikke er brug for dem uden, at du skal stoppe op og have rygsækken af. Genialt, hvis du bruger rygsækken, hvor terrænet ofte skifter...Til alle former for aktivt brug vil du sætte pris på lommen til drikkesystemet, der sikrer, at du hurtigt kan få væske, når du er på farten.Alt i alt er Talon 33 en gennemarbejdet allround rygsæk, der hurtigt bliver din gode følgesvend til alle former for weekendtur. Tip: Du kan med fordel investere i et  Asivik regnovertræk til din Talon 33 rygsæk. Så er du sikker på, at skiftetøj m.m. ligger tørt og godt uanset vejret,. Detaljer: AirScape ryg-system med ventilation Justerbar ryglængde Brystspænde med fløjte Sidelommer i mesh med justerbar rem (InsideOut) Frontlomme i stretch-materiale Lommer på hoftebæltet Stow-on-the-Go system til vandrestave Mulighed for montering af cykellygte Lomme til drikkesystem Kompressionsstropper i siderne Remme til isøkser Vægt: 0,85 kg  Materiale: 100 % genanvendt og Bluesign certificeret Robin-nylon   Farve: Blå (Ceramic Blue )

1.499,00 kr. 
ASIVIK
Varm, blød og strækbar lagenposeVil du gerne have det uldne undertøj af om natten, men stadig holde varmen i soveposen? Så skal du prøve en ulden lagenpose. Ulden vi har brugt til Asivik Wool Liner, er en blød merinould der ikke kradser og den er "strikket" frem for vævet, så du kan strække den ud til dobbelt bredde uden problemer. Du kan altså bevæge dig uden restriktioner i den. Det får du ud af at bruge en lagenposeMed en lagenpose beskytter du din lækre sovepose, så du kan bruge den i mange, mange år. Med en lagepose får du ekstra isolering og ulden vil give en super varmeregulering, da man ikke "overophedder" i uld, selv om den giver ekstra varme. Den vil heller ikke føles våd og klam mod huden, selv hvis du virkelig sveder! En lagenpose er også god at krybe i, eller trækker rundt om sig, når man sidder ved lejrbålet - eller i flyet /langtursbussen. Detaljer:• Materiale: 100% merino uld (19 micron & 180gsm) • Mål: 195cm x 56-67cm (posen er smallest i fodenden) • Pakvolumen: 22cm men en diameter på 10cm • Vægt: 445 gram • Mumiefacon med faconsyet hætte og snørelukke Vi har valgt en rigtig faconsyet hætte - ikke bare sådan et fladt stykke med en snor i. Der er dog en snor til at stramme ind, og en åbning på ca. 45 cm i højre side.

899,00 kr. 
DERMA
Vandfast solcreme til friluftsbrug Derma Sollotion SPF30 har høj, vandfast solfaktor og derfor særlig velegnet til alle former for friluftsliv også du bader eller sveder meget. Solcremen lever op EU's anbefalinger om optimal UVA- og UVB-beskyttelse. Derma Sollotion SPF30 indeholder fugtgivende Pentavitin, Glycerin og naturlige olier, der efterlader huden blød og glat samtidig med, at den beskytter mod udtørring. Detaljer:Faktor 30Allergi- og miljøvenlig solbeskyttelseBlåstemplet af Svanen Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi DanmarkProduceret uden brug af parfume, parabener og farvestoffer100 % vegansk Ineholder 200ml.Ingredienser:Aqua, Dibutyl Adipate, Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate, Ethylhexyl Triazone, Glyceryl Stearate, Glycerin, Diethylhexyl Butamido Triazone, Ceteareth-20, Saccharide Isomerate, Tocopheryl Acetate, Ceteareth-12, Cetearyl Alcohol, Cetyl Palmitate, Caprylyl Glycol, Acrylates/C10-30 Alkyl Acrylate Crosspolymer, Sodium Hydroxide, Citric Acid, Sodium Citrate, Phenoxyethanol, Benzoic Acid, Dehydroacetic Acid

79,00 kr. 

Udstyr til Caminoen

Du er også altid velkommen til at kigge ind i butikken og få en snak om grej og påklædning til din Camino vandring.

Vi elsker nemlig at høre om dine eventyr, og vi vil gerne dele vores viden med dig, så du kan få en oplevelse for livet.

Du kan også læse alt du skal vide for at være forberedt til at gå Caminoen.

“NYD DIN REJSE - ET SKRIDT AF GANGEN”