Tour du Mont Blanc er en alpeidyllisk rute, der udfordrer fysikken, men hverken kræver guide, avanceret udstyr eller den helt store erfaring. Læs med her og vær forberedt på, at du nok får lyst til at gå turen...snart!

Tekst: Mette König / Foto: Martin Reinhard

Hvem: Mette König og Martin Reinhard
Hvad: Hytte-til-hytte vandring rundt om vesteuropas højeste bjerg
Hvor: Mont Blanc i Alperne
Hvornår: En uge i sommerferien

En uge i sommerferien vandrede ægteparret Mette og Martin rundt om Vesteuropas højeste bjerg. Fra hytte til hytte, gennem tre lande og op-og-ned over flere tusinde højdemeter. Få deres fortælling her og bliv inspireret til at gøre det samme:

• En ikonisk rute
• Komfortudgaven
• Langsommelighed er lykken
• Vandrestier i bjergene
• Hyttekultur i Alperne
• Turens højdepunkter
• 4 favoritter fra turen
• Gode tips og uundværligt grej
• Hvad kræver det at gennemføre Tour du Mont Blanc?
• Rejseinfo

En ikonisk vandrerute

Er det realistisk at vandre 170 kilometer, når ruten strækker sig over bjergrige etaper, og hvor det samlede antal højdemeter svarer til at bestige Mount Everest? Altså, når man aldrig har prøvet det før?

Motiveret af drømmen om at vandre i bjergene tog vi udfordringen op og begav os ud på en af Europas mest ikoniske vandreruter.

Tour du Mont Blanc (TMB) går i en aflang cirkel rundt om det 4.808 meter høje bjerg, der er en del af et større massiv i Alperne. Et imponerende alpinområde, der består af 400 bjerge, enorme gletsjere og rækker ind over tre landegrænser: Frankrig, Schweiz og Italien.

Ruten bringer ikke alene de vandrene tæt på Vesteuropas højeste bjerg, men også gennem tre kulturer med hver deres særpræg.

 

Komfortudgaven

Drevet af drømmen om at finde vejen til toppen, var naturforskeren Horace Bénedict de Saussure i 1767 den første, der vandrede rundt om Mont Blanc. Siden har tusinder fulgt i hans fodspor, og i dag findes der flere versioner af den officielle rute.

Nogle er sværere end den oprindelige, andre lettere. Alt efter hvilken du vælger, kan du gå hele rundturen på ni til tolv dage – eller springe et par etaper over ved at benytte de lokale busser, der kører mellem bjergbyerne langs ruten.

Som nybegyndere udi bjergvandring valgte vi en såkaldt komfort-udgave, hvor et rejsebureau havde planlagt en syv-dages rute, booket overnatningsstederne og sørget for at vores bagage blev fragtet fra hytte til hytte hver dag.

Det gav os friheden til at vandre på egen hånd, men uden at vi skulle bekymre os om at planlægge en overkommelig rute, finde husly hver aften eller slæbe på fuld oppakning.

Ude på ruten kan vi derfor nøjes med en lille rygsæk, der indeholder det mest nødvendige til en dags vandring – regnjakke, solcreme, vand, frokost, snacks, kamera og lidt skiftetøj.

I bjergene er vejret en lunefuld fætter og temperaturene svingende, så vi klæder os i tre lag (t-shirt, langærmet trøje og skaljakke) samt lange bukser, der kan lynes af til shorts, så vi nemt kan skifte undervejs.

 

Langsommelighed er lykken

Vi tager hul på TMB en tidlig lørdag morgen og lærer som det første at lægge hverdagens hektiske tempo bag os.

Fra den lille franske bjergby Le Tour, hvor dagens etape begynder, snor en skovsti sig stejlt op langs et bjerg. Vi har knap nok vandret en halv time, før mælkesyren nipper i benene. Vi hiver let efter vejret, mens vi bekræfter hinanden i, at anstrengelserne må skyldes, at vi ikke er vant til den tynde luft. Mmmhh … Helt sikkert, Sherlock! Vi befinder os knap nok i 1.800 meters højde.

Hjemmefra har vi trænet op til turen ved at gå lange ture i bakket terræn et par gange om ugen. Vi er ikke ligefrem i vores livs bedste form, men det her er alligevel overraskende hårdt!

Heldigvis mindes vi hurtigt en vandretur i Østrig, hvor guiden afslørede hemmeligheden bag at gennemføre bjergrige etaper: Hastværk er lastværk og snegletempo en superpower!

Ah! Vores puls afslører tydeligvis, at vi er travet begejstret af sted i et unødvendigt højt tempo. Resten af turen sætter vi farten ned, og som bonus får vi blot endnu bedre tid til at nyde landskabet.

Vi skal bare nå at være fremme ved hytten klokken 19, hvor aftensmaden serveres. Det når vi nok …

 

Vandrestier i bjergene

Den næste uges tid tilbagelægger vi dagligt etaper på 14-20 kilometer. Vi vandrer over vidstrakte og himmelhøje landskaber. Gennem nåleskove og blomsterenge, langs dybe dale og sneklædte tinder, og over vindomsuste bjergpas.

Selvom stierne stort set kun fører os stejlt op eller ned, er etaperne hverken teknisk svære eller uoverskueligt hårde – når blot vi tilpasser tempoet og bruger vandrestave til at aflaste kroppen.

Særligt stavene viser sig at være uundværlige, da stierne byder på et konstant varierende underlag og udfordrer balancen. Vi går på alt fra hård grus til blød græsjord, men også gennem vandløb og lange strækninger med sne, klipper, trærødder og løse sten.

Vi når faktisk kun at vandre i et par timer, før Mette lettere ufrivilligt demonstrerer, hvor hurtigt en lille sten kan forvandle selv de bedste vandrestøvler til rulleskøjter. Så – lektie nummer to: Brug vandrestavene!

 

Kunsten at finde vej
Inden afrejse var vi spændte på, om vi selv kunne finde vej gennem bjergene. En bekymring, der heldigvis var lige så unødvendig som GPS’en på vores iPhones.

Ved hjælp af rejsebureauets rutebeskrivelse, tilhørende kort og den officielle afmærkning ude på stierne lykkes det os at finde fra hytte til hytte hele vejen rundt om Mont Blanc.

Oprindeligt blev TMB etableret som en rute, du vandrer mod urets retning, hvilket de fleste forsat vælger at gøre. Vores tur bragte os den modsatte vej, og for os synes det kun at være en fordel.

Det betyder, at vi slipper for at gå i gåsegang efter andre – men især er det gunstigt, når vi er usikre på, hvorvidt vi er på rette kurs. Ofte kan vi navigere efter andre vandrere, der ligner farverige prikker i horisonten. Men andre gange må vi spørge forbipasserende, der netop har tilbagelagt den vej, vi skal.

Det fører også tit til små samtaler, hvor vi deler praktiske tips, detaljer om stierne og anekdoter om favoritoplevelser på turen, som vi hver især kan se frem til. Vi kommer ret hurtigt til at holde af det særlige fællesskab, der hersker blandt vandrere, både på stierne og i hytterne – uanset alder, profession og sprog. Her findes ingen grænser for hjælpsomhed, og rækker ordforrådet ikke, så virker pegefingeren hver gang.

Vi vandrer over vidstrakte og himmelhøje landskaber. Gennem nåleskove og blomsterenge, langs dybe dale og sneklædte tinder, og over vindomsuste bjergpas.

 

Hyttekultur i Alperne

Med 10.000 årlige vandrere på TMB får du ikke ruten for dig selv, uanset hvilken retning du går i.

Det er dog ikke så meget ude på stierne, vi mærker populariteten. Vi går gerne lange stræk uden at møde andre – men det gør vi i hytterne, der mest er at sammenligne med alpeidylliske vandrehjem.

De er rustikt indrettet, og alle kører nogenlunde efter samme praktiske rutiner for at gøre vandrelivet komfortabelt. Ved ankomst sidst på eftermiddagen stiller vi vandrestøvlerne i et adskilt tørrerum, hopper i et par medbragte klipklappere og bærer bagagen op på vores værelse.

Langt de fleste hytter tilbyder overnatning i sovesale og køjesenge, men med i vores komfort-pakke følger eget dobbeltværelse. Bad og toilet er fælles. Det samme er spisesalen, hvor alle vandrere samles på slaget 19 og får serveret en klassisk treretters menu – suppe, steg og is – fra det lokale køkken.

Inden middagen tøffer vi altid en tur i baren. For der er intet, der smager så godt, som en kold øl efter syv-otte timers vandring og til udsigten af de granitgrå kæmper, der har gjort os selskab.

Den næste øl bliver akkompagneret af planlægning for morgendagen. Vi læser rutebeskrivelsen, tjekker vejrudsigten og forudbestiller frokostsandwich hos køkkenet.

Bjergluft og brugte ben er lig med tidligt tunge øjenlåg, så vi ved, at det er bedst at få fikset det praktiske, inden vi igen går op på værelset.

 

Turens højdepunkter

Hver morgen begynder med et måltid, der er ganske typisk for vandring i Alperne. Toastbrød, ost, marmelade, cornflakes med mælk og kaffe.

Tanket op på kulhydrater og koffein afleverer vi den store bagage i receptionen og trækker rygsækkene på. Forude venter en ny etape, og det eneste de hver især har til fælles er, at de bringer os fra bunden af en græsklædt dal, over høje bjergpas og ned igen på den anden side.

Sammenlagt går vi omkring 1.600-2.200 højdemeter hver dag, og som ugen skrider frem, indser vi, at det ikke er antallet af kilometer, men de mange meter op og ned, der tærer på kræfterne.

Men anstrengelserne bliver så rigeligt belønnet! Udsigten bliver kun smukkere og smukkere, jo højere op vi kommer. Kæben falder et ekstra hak for hvert sving, stien slår, så det til sidst er nemmest bare at lade den hænge.

Allerede på første etape får vi smag for bjergvandring, da vi midt på dagen når op til Col de Balme. Et bjergpas i 2.191 meters højde, der ligger på grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Det er svært fascinerende at kunne spejde fra den ene bjergtop til den anden og på tværs af lande. Så inden det er tid til at fortsætte, sætter vi os i græsset og spiser hver vores baguette, mens vi grådigt æder panoramaet med øjnene.

Turens mest uforglemmelige view får vi serveret på tredje etape. Her når vi rutens næsthøjeste punkt, Gran Col Ferret, der troner over Schweiz og Italien i 2.537 meters højde. Foran os skyder et mægtigt bjerglandskab mod himlen med så stor en kraft, at vi næsten mister pusten. Udsigten er fænomenal!
 

4 favoritter fra turen

Det er en ambivalent følelse, da vi den sidste dag når ned til bjergbyen Les Houches. Turens endestation. Vi er lykkelige over, at vi klarede skærene og inderligt tilfredse med vores præstation.

Samtidig har vi instinktivt lyst til at dreje om på hælen – og tage turen en gang til. Denne gang med uret og uden at springe etaper over. Det er langt fra sidste gang, vi har vandret i bjergene! Der er især fire favoritter fra turen, vi vil tage med os hjem som uforglemmelige minder:

Vildeste view
Hver etape har sine egne højdepunkter, men for os var udsigten fra Gran Col Ferret det mest uforglemmelige. Et lidt over 2.500 meter højt bjergpas, der ligger på grænsen mellem Schweiz og Italien.

Heroppefra åbenbarer sig et formidabelt panorama udover de mægtige, granitgrå og forrevne bjerge. Sjældent har klichéen om at føle sig lille i naturen givet mere mening end her.

Bedste sted at spise frokost
Vandrer du i højsæsonen, er det muligt at spise frokost i hytterne langs ruten. Vi valgte i stedet for at medbringe baguettes og sætte os i græsset, når sulten var størst og udsigten bedst.

Så uanset hvor vi spiste, havde vi bjergtagende views – og ofte helt for os selv. Mest mindeværdige frokoststed var på toppen af Col de Balme, hvor vi både kunne se den franske bjerglandsby, hvorfra etapen begyndte, og ned til den schweiziske dal, hvor etapen sluttede.

Mest spektakulære strækning
Det overraskede os, hvor scenisk hele ruten var. Alle stierne snor sig langs bjergsider og over høje pas, der tilbyder himmelhøje udsigter til verden omkring dig.

Der var dog en etape – fra Lavachey til Courmayeur – der skilte sig ud, da vi her vandrede i flere kilometer med et konstant view til turens trækplaster og omdrejningspunkt: Mont Blancs snehvide tinde.

Hyggeligste bjerghytte
Ved Val Ferret i Italien ligger det familieejede bjerghotel Lavachey. Det lille, charmerende auberge er traditionelt indrettet med knirkende træmøbler og blomsterkasser i vinduerne.

I restauranten er de mørke trævægge plastret til med nipsting og sort-hvide fotografier, der fortæller familiens historie tilbage fra dengang onkler besteg Mont Blanc med reb, jernvilje og en smøg i mundvigen. Stedet emmer af hjertevarme og maden smager af mutters store kærlighed til råvarerne.

 

Gode tips og uundværligt grej

• Vandrestøvler fremfor -sko. Vi var virkelig glade for den solide sål og den ekstra støtte omkring anklerne, som et par gode vandrestøvler giver. Især når vi vandrede på stejle stier, klipper og sten – og så slap vi også for at bekymre os om våde sokker, når vi gik gennem sne og vandløb.
  
  
• Vandrestave er et must. Udover at aflaste vores knæ og ben, så gjorde de det også nemmere at forcere ujævnt underlag. Vores vandrestave var især uundværlige, når vi skulle ned ad stier med løse sten og længere strækninger med sne.
  
  
• BUFF, vores bedste ven. Det strækbare halsrør fyldte ingenting i rygsækken og var genialt som både halstørklæde og hue, når temperaturen faldt, vinden blæste eller solen stak. Vi havde to med hver og brugte dem også til at lune hænderne på kolde morgener.
  
  
• Påklædning. I bjergene er vejret hurtigt omskifteligt, og i løbet af en dag oplevede vi svingende temperaturer fra 10-25 grader. Et godt tip er derfor at klæde dig i tre lag: Et inderlag i uld er godt til at transportere sveden væk. Kombineret med en varm trøje i rygsækken samt en regn- og vindtæt jakke, er du godt rustet. Husk også hat, solbriller og solcreme med høj faktor, da solen er skarp.
  
  
• Favorit beklædning. En langærmet trøje i merinould var lun under jakken, når det var koldt. Men især erfarede vi, at når man bruger vandrestave, får man nemt forbrændte underarme, da de hele tiden er eksponeret for solens stråler. Den langærmede trøje gjorde det let at rulle ærmerne enten op eller ned, alt efter hvor kraftigt solen skinnede.
  
  
• Husk vand! Selvom der står, at du kan finde vandposter undervejs på ruten, kan du ikke regne med, at de er tilgængelige. For en sikkerheds skyld bør du derfor medbringe nok vand. Vi drak dagligt to liter vand hver, som vi medbragte i en vandblære til rygsæk, som er let tilgængelige drikkesystemer.
  
  
• Forkæl dine fødder. Det er dem, der skal bære dig hele vejen rundt om bjerget. Vi gav dem ekstra pleje hjemmefra med fodbade og fodcreme, så huden ikke var tør og revnet. På selve turen gav vi dem lidt talkum, inden vi trak sokker og støvler på. Det hjalp huden med at forblive tør og blød – og der var ingen os, der fik vabler.
  
  
• Godnat, og sov godt! Er du typen, der sover let, er det en god idé at medbringe natbriller og ørepropper – især hvis du skal overnatte i sovesale. Tjek også om hytterne har sengetøj til rådighed, eller om du skal medbringe egen lagenpose.
  
  
• Hyttesko. Ved ankomst til hytterne bliver du bedt om at stille dine vandrestøvler i et adskilt rum. Husk derfor en skiftesko eller en sutsko, som du kan tøffe rundt i om aftenen.
  
  

Hvad kræver det at gennemføre Tour du Mont Blanc?

✔️ Sværhedsgrad
TMB er klassificeret til en sværhedsgrad 3-4. Den kræver hverken tekniske forudsætninger eller flere års erfaring, men vandrer du uden guide, er det en fordel, hvis du har prøvet at vandre lidt før. Den største udfordring er den fysiske, da du stort set kun vandrer på stejle etaper, der bringer dig omkring 650-1500 højdemeter op – og det samme ned.

✔️ Etaper
Alt efter valg af rute er de enkelte etaper ca. 14-25 kilometer og tager 5-7 timer at gennemføre, hvis du i gennemsnit vandrer med 3,5 km/t uden pauser. Det er et bjergrigt og varieret terræn, hvor du vandrer på alt fra brede skovveje til smalle stier langs stejle bjergskråninger. Dagligt vandrer du op og ned over bjergpas i op til 2.600 meters højde.

✔️ Forberedelse
Du behøver ikke at være ekstremsportsudøver for at gennemføre TMB. Men jo bedre din kondition er, jo mere overskud vil du have til at nyde turen. I et fladt land som Danmark er det dog svært at træne til bjergvandring, men en kombination af puls- og styrketræning 3-4 gange om ugen er optimalt. Brug gerne weekenderne på lange vandreture i bakket terræn, hvor du også kan gå din vandrestøvler til og afprøve dit udstyr.

 

Rejseinfo

Bedste rejsetidspunkt
Sæsonen strækker sig fra midt juni til midt september. I juni og begyndelsen af juli kan du opleve bjergblomsterne, men samtidig kan du risikere, at nogle af stierne stadig er lukket pga. sne. August er højsæson, her er stierne mest befærdet, og det kan være svært af finde logi, hvis du ikke har booket på forhånd. September er den tørreste måned, men også køligere.

Få de aktuelle opdateringer om stierne på engelsk på AuTour du Mont Blanc .

Til begynderen: Komfort-pakken
Flere rejsebureauer arrangerer vandreture rundt om Mont Blanc fra ca. 4.500 kroner. Du kan vælge mellem individuelle vandreture og grupperejser med guide, som varer fra syv til ti dage. Derudover kan du vælge, om du selv vil bære din bagage eller få den fragtet mellem overnatningsstederne hver dag.

Turene begynder og slutter oftest i Chamonix-dalen i Frankrig.

Til den erfarne: TMB på egen hånd
Den gode afmærkning af stien og de mange overnatningsmuligheder langs ruten, gør det nemt for erfarne vandrere at planlægge og vandre rundt om Mont Blanc på egen hånd. Turen gennemføres ofte på mellem ni og tolv dage.

Bogen The Tour of Mont Blanc af Kev Reynolds er en populær guide, der fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide.

Transport
Du kan enten køre i bil til den franske Chamonix-dal, hvor du f.eks. kan parkere gratis ved byen Le Tour – eller flyve til Geneve Lufthavn, hvorfra der er flere forskellige transportmuligheder.

Vi kan anbefale Mountain Drop-offs, der tilbyder individuel transport med minibus. De kører tur/retur mellem lufthavnen og dit hotel. Køreturen tager ca. halvanden time og koster cirka 35 € pr. person hver vej.

Pris
Den samlede pris for vores rejse var 7.700 kr. pr. person. Prisen er inkl. flybillet, transport til/fra lufthavnen og arrangeret vandretur, som vi bookede hos Vagabond Tours (inkl. overnatninger med halvpension og eget dobbeltværelse, fragt af bagage, vandrekort og en Topo-guide, der beskrev ruten).

Derudover betalte vi selv for hotelophold en dag før og efter vandreturen samt frokost (ca. 3-12 Euro pr. person hver dag) samt drikkevarer.