Alletiders svampejagt

At tage på svampejagt, og fylde kurven med masser af (gratis) lækkerier, er en herlig friluftsaktivitet. Både for dig, der vil alene ud skovens, dybe, stille ro og for dig, der gerne vil hive familien lidt væk fra skærmen.

Læs med her og få vores bedste tips til en vellykket svampejagt. Hvornår skal man tage af sted, hvor tager man hen og hvilke svampe er sikrest at tage med hjem til aftensmaden? Det får du svarene på i denne korte guide til en alletiders svampetur.


Hvornår kan man tage på svampejagt?

I princippet kan du tage på svampejagt hele året, men vil du have de største chancer for at finde de lækre råvarer (og flest mulig af dem), er det i august, september og oktober, du skal tage af sted.

Svampejagt er en klassisk efterårsaktivitet, fordi der er her, at skovbunden er mest lun og fugtig på samme tid. Det får en masse lækre spisesvampe til at skyde op i hobetal - især når der lige har været en ordentlig omgang nedbør. Så er det bare om at komme ud.

 

Hvor er det bedst at samle svampe?

Alt efter hvor du begiver dig hen i landet for at samle svampe, vil du kunne finde forskellige arter.

Er det primært spisesvampe, du er ude efter, så går du ikke galt i byen, hvis du begiver dig afsted i de store løvskove med masser af bøge – og egetræer. Her er der mange svampe, der trives i den fede og lerede jord, f.eks. Trompetsvampen.

De klassiske skandinaviske skove, med gamle nåletræer som gran og fyr, er også et godt sted at gå på svampejagt, da mange spisesvampe, herunder kantareller og Karl Johan, er glade for den sure og næringsfattige jord.

Er det især kantareller, du er på jagt efter, skal du vende snuden mod de store klitplantager - meget gerne i det nordvestlige Jylland. Og så siger vi ikke mere ;)

 

Er der forskel på offentlig og privat skov?

Når du vil i skoven efter svampe, er det en god idé at holde øje med, om det er privat eller offentlig skov, du bevæger dig ind i. Der er nemlig forskellige regler for, hvor frit du må bevæge dig.

I offentlige skove må du færdes døgnet rundt og indsamle i hele skoven, medmindre der er indhegnet eller sat skilte op, der fortæller andet. I de private skove må du være fra kl. 6 om morgenen til solnedgang.

Du må kun færdes på veje og stier, hvilket betyder, at du ikke må samle andre svampe end dem, du kan nå stående på stierne.

Mens det kan være svært at se, om en skov er privat, er det straks lettere at spotte de offentlige skove. Her står nemlig de genkendelige røde pæle og byder dig velkommen, og ved de mest benyttede indgange er der typisk også et kort over skoven.

Læs mere om færdsel og indsamling i naturen her

 

Hvor mange svampe må man plukke?

Som beskrevet i den gamle Jyske Lov, en af de danske lovbøger fra 1200-tallet, måtte man samle så meget i skoven af f.eks. svampe, kogler og andre gode sager, som man kunne have i sin hat.

I dag er der imidlertid ikke ret mange, der går med hat, og reglen er derfor blevet omskrevet. I dag må du samle, hvad du kan have i en almindelig bærepose (eller en kurv, hvilket er mere velegnet til svampe). Bare vær opmærksom på, at det, du indsamler, skal være til privat brug og altså ikke til videresalg.

 

Hvilke svampe kan man spise?

Der er mange gode spisesvampe i Danmark, men nogle er lettere at genkende end andre. Hvis du begynder rigtig at nørde med svampe, kan du derfor finde langt flere end de gængse, letgenkendelige spisesvampe, som vi vil beskrive her:

 

Trompetsvamp

Medmindre du allerede kender trompetsvampen, vil du nok ikke tænke over, at der her gemmer sig en fantastisk spisesvamp trods et udseende, der kan virke lidt afskrækkende.

Trompetsvampen ser nemlig anderledes ud end de typiske svampe, og vidste man ikke bedre, ser den både død og rådden ud på grund af den mørkebrune, gråsorte farve. Ikke desto mindre er den virkelig dejlig at tage med hjem i køkkenet og egner sig godt til tørring.

Du kan være heldig at finde trompetsvampe allerede fra juli måned, men ellers topper de i slutningen af september og frem til midten af oktober – primært i det østlige Jylland og Sjælland, hvor de vokser i næringsrige løvskove, f.eks. i den fede og lerede jord under bøge- og egetræer.

Se hvordan du genkender trompetsvampe i videoen her:

 

Kantarel

Går du på svampejagt i håb om at finde kantareller, er du næppe den eneste. De fleste kender nemlig den populære spisesvamp fra både restaurantbesøg eller det lokale supermarked. Der er derfor rift om kantarellerne, og det kan således være svært at finde dem i skove, der ligger nær større byer eller sommerhusområder.

Den delikate svamp kan genkendes på grund af sin karakteristiske hvælvede form, den gullige farve og (i nogle tilfælde) duften af abrikos. Chancerne for at finde kantareller er størst i særligt klitplantager i Nordsjælland samt Nord- og Vestjylland allerede fra juni måned og et godt stykke ind i efteråret.

Kantareller vokser, hvor jorden er sur og sandet, så kig efter dem ved åbne områder med fyr eller i løvskove og plantager under birk, bøg og eg. Du behøver til gengæld ikke at bruge tid på at lede under ahorn-, elme- og asketræer.

Se hvordan du genkender en kantarel i videoen her:

 

Tragt-Kantarel

Mens de almindelige kantareller er mest talrige i Nordsjælland samt Nord- og Vestjylland, kan tragt-kantareller findes i det meste af landet. Her kan de dukke op allerede fra august og forsætte indtil sidst på efteråret, når frosten kommer.

Ligesom de almindelige kantareller trives tragt-kantarellerne også bedst i grantræsplantager, blandt mosser og i bøgeskov. De kan svære at få øje på, og bedst som du tror, at du har fundet en masse visne blade, så kig igen.

Måske er du heldig, at det i stedet er en masse rødbrune tragt-kantareller med grå og gule toner, du har fundet. De vokser nemlig ofte mange på ét sted, og det bedste er, at de kommer igen samme sted året efter.

Se hvordan du genkender tragtkantareller i videoen her:

 

Karl Johan

Karl Johan svampen er, ligesom kantarellen, en af de mest eftertragtede spisesvampe herhjemme, og den buttede rørhat har da også fået sit navn, for den svenske kong Karl XIV Johan var særlig glad for den.

Karl Johan svampe vokser ikke i nærheden af bestemte træarter, men hvor jorden er sur, som f.eks. i en gammel bøgeskov med ældre træer og mos på skovbunden eller omkring de mange klynger af nåletræer, der ofte ses i de danske skove.

Til gengæld spiller vejret meget ind, og hvis sensommeren er lun og samtidig meget regnfyldt, er der gode chancer for masser af Karl Johan svampe fra midten af sommeren og igennem hele september.

 

Mark-Champignon

Mark-champignon er meget lig den, du kender nede fra supermarkedet med det kugleformede hoved og lyse eller mørkebrune lameller. En helt almindelig svamp, der vokser fra midten af sommeren og fortsætter ud på efteråret.

Du kan være heldig at finde den lille spisesvamp i løvskove og under nåletræet samt på græsmarker eller måske endda hjemme på græsplænen. Jo længere tid, den står, jo mere vil hatten folde sig ud og slå over i røde og brune nuancer.

 

Pigsvamp

Det bedste ved at gå på svampejagt er, at du med tiden lærer at spotte de spisesvampe, som det brede flertal lader stå, fordi de ikke er klar over, hvilken lækkerbisken, de lige har passeret. Som f.eks. en Pigsvamp.

Pigsvampen er en typisk efterårssvamp med fast, lyst kød, der trives bedst i den sure jord under nåletræerne eller i små grupper i bøgeskove i hele landet. Den er nem at kende og svær at forveksle med andre typer svampe grundet den lyse farve, den uregelmæssige bølgede kant og de små pindsvine-agtige pigge på undersiden af hatten.

Når du går på jagt efter pigsvampe, må du endelig ikke lade dig narre af den syrlige, måske endda fiskeagtige lugt. Selvom dine næsebor sikkert protesterer, både når du plukker og steger svampen, så bare vent til den er gennemstegt, og du tager den første bid. Det vil du ikke fortryde.

 

Alm. Østershat

Hvis du ikke kom afsted på svampejagt i efterårsferien, kan du stadig nå at finde svampe til vinterkøkkenet, hvis du går efter den almindelige østershat.

Her får du nemlig meget mere smag, end dem du kender fra supermarkedet. Du kan plukke dem i november og december - nogle gange før afhængig af vejret.

Østershattene gror på døde eller halvdøde træer, f.eks. bøgetræer eller andre løvtræer i naturskove, der får lov at ligge mere eller mindre urørt hen, eller i visse dyrehaver. Her holder de sig ret godt, og er derfor lige til at høste og tage med hjem, hvis du finder dem.

 

Judasøre

En anden vinterspisesvamp, som du kan være heldig at finde helt frem til foråret, er Judasøre, der oftest kan findes på gamle hyldetræer. Ifølge sagnet, hængte Judas nemlig sig selv i et hyldetræ efter at have forrådt Jesus, og der hvor hans øre rørte stammen, ja der voksede så den lille svamp ud.

Judasøre ser forskellig ud, alt efter vejret. I fugtigt vejr suger den vand og vokser sig stor og blød, mens den tørrer helt ind til en lille hård klump i tørt og solrigt vejr. Smagen er ikke så kraftig, så den egner sig fint til især kinesiske og japanske retter. Den bedste måde at udnytte Judasøre på er derfor at bruge den i supper, wokretter mm.

Undgå dog at stege den først. Det store vandindhold i svampen vil nemlig få den til at svulme op så snart, den kommer på panden for derefter at ”eksplodere” og hoppe rundt i køkkenet. Tør den hellere på køkkenbordet et par dag og opblød den i vand, inden den skal i maden. Så får du det bedste resultat.

 

Hvilke svampe er giftige?

De vigtigste giftsvampe herhjemme er du nødt til at lære at kende. De smager nemlig slet ikke grimt, og du vil derfor ikke nødvendigvis kunne smage, hvis du har fået en giftig svamp på gaflen.

Dertil kommer, at symptomerne viser sig så sent, at en udpumpning faktisk ikke vil kunne afhjælpe situationen. Nogle er lettere at forveksle end andre, og derfor får du her de fem vigtigstige giftsvampe.

 

Rød Fluesvamp

Den giftige røde svamp med hvide pletter er nok den lettest genkendelige giftsvamp, der er, og mon ikke de flest af os husker den fra de allerførste ture i skoven eller diverse tegneserier og film?

Rød Fluesvamp er svær at overse, når du støder på den, og der burde ikke være fare for, at du kommer til at lægge netop denne svamp i kurven med spisesvampe.

 

Grøn Fluesvamp

Grøn Fluesvamp er også meget almindelig i Danmark – især under skovens bøgetræer, men også i haven derhjemme under f.eks. et ege- eller hasseltræ.

Det er en af de mest giftige arter, vi har, og må under ingen omstændigheder spises, da den kan forårsage alvorlige skader på lever og nyrer.

Grøn Fluesvamp kan forveksles med den spiselige ”Høj Posesvamp”, der dog kun anbefales at indsamle til hjemmekøkkenet, hvis man er garvet svampejæger og kan se forskel. Du vil derfor næppe forveksle den med de gængse sorter, der blev beskrevet tidligere i artiklen her.

 

Snehvid Fluesvamp

Denne høje, hvide svamp er ofte set herhjemme, og kan i nogle år vokse talstærkt frem. Når den gør det, kan den forveksles med flere spiselige typer champignon, bl.a. Ager-Champignon og Mark-Champignon - især i deres tidlige stadie, hvor hatten ikke er foldet tilstrækkeligt ud.

Snehvid Fluesvamp vokser primært i løv- og nåleskov under træer som birk, gran eller eg og oftest alene eller sammen med nogle få andre.

Den vil lugte lidt vammelt, men smagen vil ikke være alarmerende, så pas på med denne giftige bandit og kig efter de karakteristiske hvide lameller, hvide sporer og manglende skæl på hatten.

 

Almindelig Netbladhat

Almindelig Netbladhat er, som de andre giftsvampe ovenfor, en helt almindelig, giftig svamp, der lystigt skyder op i danske løv- og nåleskove.

På grund af farven og den tragtformede hat kan den godt forveksles med en almindelig kantarel, hvis du ikke er helt erfaren svampejæger endnu. Afhængig af hvor godt styr du har på kantareller, skal du være lidt på vagt her. Og lad være med at smage dig frem – selv en lille bid, der spyttes ud, kan give stærke mavesmerter.

 

Puklet Giftslørhat

Denne orangebrune svamp er sjælden i Danmark, men til gengæld meget udbredt i Sverige. Ikke desto mindre er det en svamp, du skal gå langt udenom, hvis du støder på den, da selv en enkelt lille bid kan være livstruende.

 

Gode råd til svampeturen 

Når svampejagten skydes i gang, er det godt at have fornuften med og huske på nogle få tommelfingerregler. Dels for at passe på dig selv, men også for at passe på den kommende svampesæson.

  1. Hvis du er helt ny, så begynd dit svampeeventyr med en guidet tur, f.eks. med Svampeforeningen eller nogle af alle de andre lokale arrangører. Der er masser af ture for både børn og voksne i hele landet.
  2. Spis kun godkendte spisesvampe, og hvis du er i tvivl, så lad vær.
  3. Pluk og brug kun friske svampe i din madlavning.
  4. Spis ikke vilde svampe uden at tilberede dem – de skal steges eller koges.
  5. Sæt dig ned på hug, så ser du mere. Især hvis du først har fået øje på én svamp, er det smart at komme lidt ned i luftlagene på hug eller knæ, så du kan se, hvor bladene på skovbunden eventuelt løfter sig lidt, og der måske gemmer sig flere svampe.
  6. Vis hensyn og tag kun de svampe, der har nået en fornuftig størrelse (f.eks. større end en tokrone). Lad også helst lidt voksne svampe stå, så de kan smide sporer og brede sig med årene.
  7. Forny din svampebog jævnligt, da man hele tiden bliver klogere på svampe. Nogle svampe har tidligere været angivet som spiselige, f.eks. Orange Kantareller og Almindelig Netbladhat, men er sidenhen blevet fastslået som enten giftige ved større indtag eller ikke-egnet til indtagelse.
  8. Kontakt læge eller skadestue, hvis du har mistanke om svampeforgiftning og husk at tage den pågældende svamp, eller madrest, med.

 

Grej til svampejagten

Ligesom på alle andre ture, bliver oplevelsen bare så meget desto bedre med det rigtige grej. Vi er mange i Spejder Sport, der ivrigt samler svampe i skovene, og her får du en liste over de ting, som vi nødigt ville undvære på turen:

  • En god svampekniv med krumning og børste gør det nemt at plukke svampene og børste dem fri for jord.
  • En udførlig svampebog med guide over spisesvampe, så du både kan se, hvor du finder svampene og lærer at identificere dem.
  • En kurv til at samle svampene i, så de ikke ligger og bliver dårlige i en plastikpose, og som giver dem mulighed for at smide sporer på vej igennem skoven .
  • Telefon med Google Maps installeret, så du kan markere, hvor du fandt svampene og nemt kan finde dem igen året efter.
  • Et par gode gummistøvler eller gamacher.
  • En varm trøje og en let regnjakke, så vejret ikke sætter en stopper for turen.
  • Lidt varmt at drikke i en praktisk termoflaske og et siddeunderlag, når du får brug for en pause på en kold bænk eller træstub.

Find vores favoritgrej til svampejægeren her