Den ultimative guide til at undgå og behandle vabler på turen

Du kender det sikkert. Den brændende fornemmelse, der gør, at du ikke længere er i tvivl, når du binder støvlen op for at tjekke. Du har fået en vabel. Satans! Herfra kan din tur hurtigt forvandle sig til et blodfyldt mareridt, men sådan behøver det nu ikke at ende. Med en række simple tiltag og solid baggrundsviden fra to garvede eksperter ruster vi dig til at både undgå og behandle vabler.

Vi har allieret os med forfatter og fjeldguide René Ljunggren, der har vandret i Skandinavien i mere end 40 år, under alle tænkelige forhold, og nu deler ud af sin viden og glæde ved friluftslivet på bloggen Outsite Stories. Vi har ligeledes haft fat i overlæge Helmer Thorkild Hansen, der er chef for infirmeriet på Gardehusarkasernen i Slagelse, hvor han både behandler og rådgiver soldater om vabler. 
Al denne viden er nu kogt sammen til den ultimative vabelguide, hvor du får svar på de typiske vabelspørgsmål:

Vi håber, vi kan hjælpe dig til at undgå vabler i fremtiden – eller i hvert fald lade dem fylde mindst muligt på din tur.

Hvorfor får man vabler?

Der er stor forskel på, hvor let forskellige mennesker får vabler, og hvor hurtigt vablerne udvikler sig.
Nogen får dem stort set aldrig, nogen kan holde dem for døren med ganske få tiltag, mens andre igen får dem i løbet af ingen tid, selvom de tilsyneladende har prøvet alt.

Langt hen ad vejen er det et spørgsmål om anatomi. Nogen har f.eks. en meget kraftig hæl, andre har nærmest ingen hæl, og begge dele kan hurtigt give vabler. At nogen får vabler under foden, på selve fodsålen, er der imidlertid ikke nogen lægelig forklaring på. Vi er alle forskellige – og det er vores fødder altså også.

Når du får en vabel, sker der det, helt fysiologisk, at huden bliver irriteret pga. friktion eller et tryk mod huden. Det kan være, hvis din sko eller støvle ikke sidder ordentligt, hvis din strømpe sidder skævt, eller hvis du laver den samme uhensigtsmæssige bevægelse om og om igen.

Fordi vores hud ikke bryder sig om konstant friktion mod en anden flade, bliver der derfor skabt en væskedannelse under huden. Blæren, der opstår, har på den måde faktisk et formål – nemlig at beskytte huden mod yderligere tryk. Før eller siden begynder vablen dog at være til gene og gøre ondt. Det er kroppens måde at fortælle dig, at der sker en overbelastning på det sted, hvor vablen er dukket op.

Når du endelig skal afsted på din tur og bruge en god slat af dine sparsomme feriedage, så er det bare surt, hvis det, der skulle have været en fantastisk oplevelse, i stedet bliver et smertefuldt minde om en brændende fornemmelse i fødderne.
Med gode og grundige forberedelser kan du heldigvis selv gøre rigtig meget for at få den tur, du drømmer om – uden vabler

Hvordan undgår man vabler? 

  • Vælg fodtøj, der passer til terrænet
  • Vælg strømper, der nedsætter friktion og holder foden tør
  • Køb indlæg, der optimerer pasformen på dit fodtøj
  • Snør dine sko omhyggeligt
  • Gå dine støvler og fødder til
  • Hold god fodhygiejne
  • Hold pauser

Vælg fodtøj, der passer til terrænet

En stensikker vej til vabler på fødderne er, hvis du vælger det forkerte fodtøj til det forkerte terræn. Forskellige eventyr kræver ofte forskelligt fodtøj – især hvis du vil undgå vabler. I fjeldet, hvor terrænet er ujævnt, og oppakningen er tung, er en kraftig vandrestøvle med stiv sål og et minimum af syninger eksempelvis en god ídé, så du får optimal støtte. Måske endda med vandtæt membran, der hjælper med at holde dine fødder tørre i et køligt og fugtigt klima.

Skal du til gengæld gå på et hårdt og jævnt underlag, bliver det hurtigt meget varmt under dine fødder. Så skal du i stedet gå efter en let vandrestøvle, vandresko eller sandal. Især hvis det er sommer og varmt, når du går, gælder det om at øge åndbarheden og undgå at få svedige fødder, der medfører øget friktion og dermed udvikling af vabler. Personlig vejledning omkring fodtøj fra uddannet personale er derfor altid en god idé (hvis ikke et must), når du vil undgå dyre fejlkøb og få det bedste ud af din tur.

Vandrestøvler skal generelt være lidt for store, når du prøver dem, for dine fødder vil hæve, når du begynder at gå, og benene arbejder. Når først du har godt gang i de store muskelgrupper i benene, pumper blodet rundt i kroppen. Inden det så vender tilbage til hjertet, skal det altså lige ned og runde fødderne, og det er derfor, der bliver akkumuleret en del varme omkring både fødder og ankler, når du går.

Støvlerne må dog heller ikke være for store, for så kan tåkappen ramme neglebåndet, og du risikerer at ende med en blå negl på storetåen. Er støvlerne derimod for smalle, kan det kan give trykvabler – typisk på ydersiden af lilletåen. Vær derfor omhyggelig med at prøve forskellige modeller, få vejledning og mærk godt efter. I Spejder Sport opfordrer vi til, at du tager dine nye vandrestøvler eller vandresko med hjem, går rundt i dem om aftenen og mærker efter, om de stadig føles rigtige. Hvis det alligevel ikke skal være dem, kan du returnere dem, så længe de afleveres i salgsbar stand og i original emballage.

Læs mere om hvordan du vælger det rigtige fodtøj

Vælg strømper, der nedsætter friktion og holder foden tør

Når valget skal træffes omkring strømper til vandreturen, er der to veje at gå: Ét par tekniske vandrestrømper eller det gamle trick med en indersok og en ydersok. Grunden til at mange stadig kombinerer en tynd linersok med en tyk sok udenpå er, at friktionen dermed forgår mellem støvle og strømpe i stedet for mellem hud og strømpe, hvilket kan give vabler.

Metoden opstod dengang, hvor tykke vandrestrømper var store, stive og sad dårligt på foden. Her var det slet og ret nødvendigt med en tynd, tætsiddende strømpe indenunder den tykke strømpe for at modvirke friktionen. De tekniske vandresokker, vi har i Spejder Sport i dag, er derimod designet til at kunne bæres alene. Det skyldes, at der er vævet polstring ind i strømperne på de mest udsatte steder – typisk i form af et lag frotté, der optager fugten fra foden, så du undgår friktionen.

På den måde kan du nøjes med ét enkelt lag, hvilket både er mindre varmt og giver dig en bedre føling med dine fødder, når du går. Vi savner i hvert fald ikke bøvlet med to par sokker. Hvad der er det rigtige for dig, må du lade komme an på en prøve. Gå nogle testture, inden du skal afsted, og se hvad der fungerer for dig.

I forhold til materialet, er det ikke så afgørende, om du vælger uld eller kunststof. Vælg det, du kan lide, så længe du går langt uden om sokker i ren bomuld, der ikke har samme svedtransporterende egenskaber som en blandingssok, en sok i nylon eller uldsokker. Jo fugtigere, du er om fødderne, jo større risiko er der for vabler, så det gælder om at få ledt sveden væk og holde dem tørre.

Prøv dine strømper, imens du alligevel prøver fodtøj. Så er du helt sikker på, at tingene passer sammen og dermed udgør det bedste vabelforsvar. Når du har fundet den strømpe, der spiller for dig, så køb tre ens par. Så har du altid ét par på og to ekstra par i rygsækken, som du kan nå at få tørre og skifte med undervejs.

Køb indlæg, der optimerer pasformen på dit fodtøj

Inden du trækker i dine lækre, velsiddende (og måske helt nye) vandrestøvler, vil du så ikke gerne vride det sidste ekstra ud af dem? Og sikre den bedst mulige pasform på turen?

De indlægssåler, der er i støvlen eller skoen, når du køber den, tager ikke højde for, hvordan lige netop din fod er skruet sammen, men den luksus får du, så snart du erstatter dem med en mere tilpasset indlægssål.

Du kan således hurtigt forbedre både pasformen og komforten. Og vigtigst af alt: Når din fod ligger naturligt i skoen og får den rette støtte, mindsker du også risikoen for både vabler, smerter og andre skader.

I Spejder Sport er vi ret begejstrede for de formstøbte indlægssåler fra Sidas, der fås i tre forskellige størrelser, Low, Mid og High, så de passer til, hvor meget større, du har brug for. Og så holder de i mange år, så du kan sagtens flytte indlægssålerne med fra fodtøj til fodtøj, så du altid opnår en pasform, der matcher din fod.

Et godt tip er altid at prøve indlægssålen samtidig med, at du prøver dine nye vandresko eller vandrestøvler. Så er du sikker på, at du får den rigtige størrelse.

Har du specifikke behov, som indlægssålerne ikke kan løse, kan du i stedet prøve at tage en snak med din lokale skomager eller opsøge en bandagist.

Snør dine sko omhyggeligt

Mange vandrere laver aldrig om på den måde, snørebåndene er placeret i en vandrestøvle, og det er faktisk en skam.

Der findes nemlig masser af alternative snøre-muligheder, som kan aflaste og støtte dine fødder på helt nye måder og dermed hjælpe dig til at undgå slidskader og vabler.

Ved hjælp af de tre metoder, der er illustreret her til højre, kan du afhjælpe nogle af de mest klassiske støvleproblemer:

Der findes nemlig masser af alternative snøre-muligheder, som kan aflaste og støtte dine fødder

Sådan gør du!


  1. Til bredfødderne: Skab ekstra bredde på den forreste del af foden ved at snøre, så støvlen stadig holder fast på hælen og støtter anklerne
  2. Hold på hælene: Ved at låse snørebåndene en ekstra gang omkring anklerne, kan du fiksere hælen og undgå, at den glider frem og tilbage i støvlen og giver vabler
  3. Slut med ømme vriste: Undgå at snørebåndene trykker ind på din vrist med en snøreteknik, hvor du skaber et område, der aflaster din vrist for tryk

Gå en masse træningsture

Gå en masse træningsture

Det kan ikke siges nok: Gå, gå og gå inden du skal afsted.

Ved at vænne dine fødder til at vandre, kan du faktisk godt gå dem i form og nedbringe risikoen for vabler. Derudover får du gået dine nye vandrestøvler godt til, og du vil blive bevidst om, hvor de svage punkter er på din fod, og dermed hvor du har størst sandsynlighed for at få vabler.

For at gøre dine træningsture så autentiske, som mulige, så husk at tage din rygsæk på. På den måde kan du også træne dig op og tilvænne kroppen, hvis du ikke er vant til at gå med oppakning. Start eventuel med en tom rygsæk og put gradvist mere i. Øv dig også gerne i at gå længere ture på afvekslende underlag, så du er forberedt på udfordrende terræn.

TIP! Har du svært ved at finde tid til træningsture i weekenderne, så prøv at pas det ind på andre måder. Måske kan du vandre til arbejde eller til lørdagens frokostaftale? Du kan også tage hele oppakningen på, når du alligevel skal lufte hunden. Inden du ser dig om, har du trænet meget mere, end du havde regnet med.

Hold god fodhygiejne

Inden du tager afsted på tur, skal du sørge for at have trimmet tåneglene, så de ikke bliver presset ned i huden undervejs. Det kan både give blå tæer, nedgroede negle, betændelse i tæerne eller føre til vabler under neglene. Det er ikke særlig hyggeligt at sidde langt ude i vildmarken og rode med kanyler under neglene.

En anden ting, du skal være opmærksom på, er at fjerne hård hud. Hvis du har tendens til hård hud på hælen eller andre steder på fødderne, er det en god idé at fjerne den hjemmefra med en pimpsten eller fodfil, så du ikke risikerer at få en vabel under den hårde hud.

Bestil eventuelt en tid hos din lokale fodterapeut, og få din fødder i topform inden afgang.
Mens du er afsted, kan fodhygiejnen begrænses til tre ting:

  • Skift strømper jævnligt
  • hold fødderne tørre mens du går
  • vask dem kun om aftenen.

Det kan være fristende at sidde med fødderne i blød og nyde, hvordan de bliver kølet ned, men det er ikke smart at vandre videre på sådan et par krøllede fødder.
Våd hud er mindre slidstærk end tør hud og giver derfor større risiko for vabeldannelse. Derudover forsvinder hudens naturlige fedtlag, når du vasker fødder, og det er noget skidt.

Dermed ikke sagt, at du slet ikke skal vaske fødder – selvfølgelig skal du det. Skyl dem blot om aftenen, uden brug af sæbe, lige inden du hopper i soveposen, f.eks. i det kolde vand fra det nærmeste vandløb. Det tager mindre hævelser, ligesom det gør underværker for huden at være frisk, ren og fri for fodsved og salte.

Henover natten vil din krop selv sørge for at producere et nyt og naturligt fedtlag, som gavner dine fødder på den næste dags vandring. Husk også at skylle dagens sæt strømper, nu når du er i gang (og tag det knastørre ekstra par på i mellemtiden). Tag også indlægssålen ud af dine vandrestøvler, så de kan lufte og tørre til næste dag.

Husk pauser

Pauser er et must, hvis du vil være god ved dine fødder og undgå vabler. Smid støvler og strømper og få godt med luft til tæerne. Hvis du mærker tegn på vabler, som f.eks. rødmen og varme, så stop op med det samme og tag et kig. Det er ikke sikkert, du behøver gøre så meget. Måske er det nok med en lang pause, og ellers kan du lægge et stykke sportstape eller et vabelplaster på for at modvirke, at det bliver værre. For rigtig mange stopper et potentielt vabelmareridt allerede her.

Skift også meget gerne strømper efter behov, hvis de er blevet fugtige, eller hold pause længe nok til at de strømper, du har på, kan nå at tørre. Det er super vigtigt, at dine fødder er så tørre, som muligt, hvis du vil undgå vabler. Og endelig: Lyt til din krop og tag, så vidt muligt, turen i dit eget tempo. 
Måske trives du med at gå f.eks. 50 minutter og holde pause i 10 minutter. Måske fortrækker du at gå et længere stræk efterfulgt af en længere pause. Uanset hvilken model, du har det bedst med, så gør det, der fungerer for dig (og dine fødder).

 

Lav en bandage hjemmefra:

Er du en af dem, der ofte rammes af vabler, ved du, at de små vandfyldte blærer oftest optræder det samme sted hver gang – og du ved sikkert også, hvor du er mest udsat.

Her kan det være en god idé at gøre, som de gør i Forsvaret, og lave en bandage med det brede og elastiske Tensoplast, der er nemt at lægge på foden uden at folde. Lav bandagen dér, hvor du ved, at du højst sandsynligt får problemer. Det kunne eksempelvis være hele vejen under foden fra forfoden og op langs hælen.

Skulle der alligevel kommen en vabel under Tensoplasten, kan du nemt dræne den ved at stikke en steril kanyle ind i vablen (igennem bandagen) og suge væsken ud.

Døjer du med ømme trædepuder, når du er på tur, kan du prøve at lægge noget Artiflex polsterbind på de udsatte steder. Gerne med lidt tensoplast udenpå, så det bliver, hvor det skal.

Det skulle gerne få den brændende fornemmelse under foden til at aftage. Og da Artiflex både er let og billigt, er det måske et forsøg værd, næste gang du skal afsted.

Stik hul på vablen med en kanyle

Som udgangspunkt er en vabel steril, og det øjeblik du prikker hul, er der derfor altid en risiko for, at der kan komme skidt ind, som kan medføre en infektion. Det mest hygiejniske er at spritte vablen af med en alkoholswab 82% ethanol eller lidt desinficerende gel, hvorefter du prikker hul på vablen med en steril engangskanyle. De fylder og vejer ingenting, og er derfor den løsning, som de, ifølge overlæge Helmer Thorkild Hansen, anbefaler i Forsvaret.

Når du punkterer vablen med kanylen, så sørg for, at du prikker hul et sted, hvor væsken presses ud, når du går. Hvis vablen f.eks. sidder på undersiden af foden, skal hullet derfor være på den side af vablen, der vender længst ud mod tæerne – ellers løber væsken bare ind under foden.

Sidder vablen under neglen, kan du klemme på tåneglen, indtil vablen bliver synlig ved neglekanten, og herefter prikke hul med kanylen. For at få hullet lavet stort nok, anbefaler Helmer Thorkild Hansen, at du drejer kanylen lidt rundt, sådan at den trækker noget væv med ud. På den måde får du lavet et hul, der er cirka 3-4 mm. i diameter, hvilket er nok til at dræne vablen. Det er ikke nok kun at prikke hul, da det hurtigt vil vokse sammen igen. Et oplagt valg kunne være en venekanyle, der er ret tyk i det, hvilket både laver hullet stort nok og er nem at håndtere. Jo tyndere en kanyle er, jo sværere kan den nemlig være at bruge, og du kan nemmere komme til at stikke dig selv.

Hvordan punkterer man en vabel?


Overlægens vabelråd

Er skaden først sket, og du har fået en vabel, skal den behandles med det samme. I første omgang skal der prikkes hul på vablen, så den drænes for væske – en disciplin hvor vi efterhånden har hørt om flere fremgangsmetoder og præferencer.

Derfor har vi allieret os med overlæge Helmer Thorkild Hansen på Gardehusarkasernens infirmeri. Helmer Thorkild Hansen har arbejdet som læge siden 1984, og kom til Forsvaret i 1995, hvor han har gået samtlige marcher og været udsendt i alt 12 gange.

Vi har bedt ham vurdere de tre mest udbredte måder at punktere vabler, som vi er stødt på.

“Jeg vil til enhver tid anbefale, at man bruger en steril engangskanyle, da det er det mest hygiejniske”

Klip hul på vablen med en saks

Nogen klipper hul på vablen med en saks for at få et større hul og dermed undgå, at det vokser sammen igen.

Ifølge Helmer Thorkild Hansen er der, som sådan, ikke noget til hinder for at punktere sin vabel på denne måde, så længe du sørger for at spritte saksen godt af, så den er steril, når du klipper hul. Og så skal du altså ikke klippe et stort hul – bare et lillebitte et på cirka 3 x 3 millimeter. Klipper du et større hul, kan du risikere, at huden folder under plastret eller simpelthen ruller af. Og det gør ondt.

Træk nål og tråd gennem vablen og skab et dræn

Vi er igen og igen stødt på tippet om at prikke hul på vablen med en nål for derefter at trække en snor igennem vablen, der skal blive siddende og fungere som et dræn. Som overlæge i Forsvaret ved Helmer Thorkild Hansen, at almindelige, sunde og raske mennesker med god blodforsyning har en fantastisk evne til at hele. For dem kan det derfor være okay at bruge metoden med nål og tråd, når vablen skal punkteres.

Han påpeger dog samtidig, at det er vigtigt at huske på, at tråd, potentielt set, ikke er sterilt, og du kan risikere at føre bakterier ind i huden. Derfor fraråder han på det kraftigste, at personer med kendt åreforkalkning eller diabetes anvender denne metode. Og som han siger: ”Jeg vil til enhver tid anbefale, at man bruger en steril engangskanyle, da det er det mest hygiejniske”.

Hvordan behandler man en vabel?

Når væsken er presset forsigtigt ud, og vablen er tømt, skal du have noget på huden for at undgå infektioner (og for at være i stand til at vandre videre, indtil vablen er helet).

Først og fremmest er det vigtigt, at du lader huden blive på, så du ikke står med en åben vabel. Hvis du fjerner det øverste lag hud på vablen, kommer du nemlig ikke til at gå ret meget længere, men du kommer til gengæld til at opleve den ubehagelige fornemmelse af brændende fødder.
Det bedste, du kan behandle din vabel med, efter du har prikket hul, er et hydrocolloid plaster som Careplus, Duo-Derm, Compeed eller lignende vabelplaster.

Disse plastre indeholder nemlig en fugtabsorberende gel og fungerer som et ekstra lag hud, der beskytter mod yderligere friktion og lindrer trykket på den punkterede vabel.

De klæber også helt ind til huden, så du er godt beskyttet mod både yderligere væskedannelse i vablen samt vand, snavs og bakterier.
Hvilket plaster, der så ender med at virke for dig, er helt individuelt. Det vigtigste er, at du har den rette størrelse, så du kan dække hele vablen, og at det lægges rigtigt, så du undgår folder. Køb derfor hellere vabelplastrene for store, når du skal på tur – de kan altid klippes til.

Vandreekspert og fjeldguide, René Ljunggren, sværger til Compeed. Som mange andre også har han dog også erfaret, at Compeed kan have tendens til at falde af eller flytte sig, hvis man sveder meget om fødderne, og det er temmelig upraktisk. Renés løsning er at putte godt med Tensoplast udenpå Compeed plastret.

Tensoplast er en elastisk tape, der kan formes helt perfekt efter foden, så man undgår folder, der bare giver yderligere problemer. Den løsning kan, ifølge René Ljunggren, holde helt op til en uge, før du behøver tjekke vablen igen. Og skulle der komme væske igen, kan du sagtens stikke din engangskanyle gennem både Tensoplast og vabelplaster og suge væsken ud.

I Forsvaret er det vabelplastret Duo-Derm, der ligger klar på infirmerierne, da det er både sterilt, elastisk og selvklæbende. Ifølge overlæge Helmer Thorkild Hansen er der dog ingen kvalitetsforskel på Duo-Derm og andre vabelplastre som eksempelvis Careplus og Compeed, og derfor er der ingen grund til at skifte, hvis du allerede har fundet et, der virker for dig.

Også blandt soldaterne bruges tricket med Tensoplast, hvis man har mistanke om, eller ofte oplever, at vabelplastret falder af, så det tip er hermed videregivet.

Hvordan behandler man en blodvabel?

Er din vabel fyldt med blod (og ikke klar væske), er det en blodvabel, du har reddet dig. Det bedste er at lade den helt være og ikke tømme den for væske. Der er nemlig tale om øget risiko for infektion, når det er en blodvabel, der er tale om. Plus den gør vanvittig ondt.

Når Helmer Thorkild Hansen står med en soldat, der har fået en blodvabel, bliver vedkommende derfor trukket ud øvelsen. Er du derimod på tur, hvor du er nødt til at gå videre, og hvor du ikke kan holde smerten ud, skal blodvablen naturligvis punkteres.

Her gælder det om at være ekstra opmærksom på hygiejnen, da der er åbent direkte ind til blodbanerne. Infektion i forbindelse med en blodvabel kan udvikle sig indenfor ganske få timer og kan, i værste fald, ende med en blodforgiftning.
Vask dine hænderne grundigt af og desinficer vablen, gerne af flere omgange, inden du stikker hul med din kanyle. Når du ser blodet begynde at løbe ud, kan du med fordel sætte en steril sprøjte på åbningen og bruge den til at suge så meget blod ud, som muligt.

Når blodvablen er tømt, skal du lægge vabelplaster på – helst med Tensoplast uden på vabelplastret, så der er lukket helt af for snavs og bakterier. Hvis du kan mærke, at der kommer mere væske, kan du sagtens stikke igennem begge dele og løbende dræne din blodvabel.
Lad det være sådan, indtil du kan tilses af en læge og åbn kun, hvis det gør ondt, eller hvis der på anden måde er tegn på betændelse. Sørg desuden for, at foden ikke får vand. Skal du krydse et vandløb, skal det foregå med en pose over foden.

Hvad hvis der går betændelse i vablen?

Der er masser af bakterier i din fod hele tiden, og dermed også en risiko for, at selv en helt almindelig, fredelig, vabel kan blive betændt. De klassiske symptomer på infektion er, at din fod hæver op, og at der opstår rødmen, smerter og varme omkring såret.
Derudover skal du være opmærksom på den væske, der kommer ud af vablen. Den kan sagtens være gul, uden at det behøver at være tegn på betændelse, det er helt normalt. Er det til gengæld ildelugtende puds, der kommer ud, ja så har du højst sandsynligt reddet dig en infektion. Mistænker du en infektion, eller har du allerede fået betændelse, gælder det om at sætte kursen mod nærmeste læge og sørge for at holde såret så rent, som muligt, indtil du kommer frem.
Vask foden i helt almindeligt vand – meget gerne kogt, afkølet vand eller saltvand, hvis du har mulighed for det. Det er ikke nødvendigt med sæbe.

Er der betændelse i din vabel, gælder det derfor om at komme hurtigt til lægen og få penicillin (og holde såret rent, som beskrevet ovenfor, hvis du skal vandre flere dage, inden du kommer til en by). Hvis du ved, at du skal være afsted længe, og der kan være op til flere dages vandring til lægehjælp, er det en god idé at bede din læge udskrive penicillin, som du kan have i tasken i nødstilfælde.

Hvilket vabelgrej skal med på turen?

Når du er i gang med at pakke dit førstehjælpskit til nye eventyr, så husk også at medbringe vabelgrej, hvis du nu skulle være så uheldig at blive ramt. Her kommer en opsummering på de ting, vi anbefaler, at du pakker, så du er gearet til at behandle dine vabler selv - langt væk fra nærmeste lægehus:

  • Desinficerende gel eller alkoholswab 82% ethanol
  • Sterile engangskanyler, gerne en venekanyle
  • Gaze i små sterile pakninger til når du tømmer vablen
  • Vabelplaster
  • Tensoplast
  • Sterile plastiksprøjter til eventuelle blodvabler
  • Biosæbe til håndvask, der også virker i koldt vand
  • Penicillin i tilfælde af betændelse

Derudover er der kun tilbage at ønske dig en rigtig god (og forhåbentlig vabelfri) tur.

På gensyn i Spejder Sport!