Værd at vide om telte

Alt der er værd at vide om telte. Få svar på de ting, der virkelig betyder noget ved valg af telt - størrelse, model, vandsøjletryk, materialer og meget mere. Junglen af telte er nemmere at navigere i, når man ved, hvad der er at vælge imellem.  

 

I moderne telte er funktionalitet, vægt og holdbarhed optimeret til det yderste. Derfor kan det godt være svært at vælge det helt rigtige.
Er du i tvivl om hvilken model du skal vælge, så tag et kig i videoen ovenfor og bliv klogere på fordele og ulememper ved f.eks. et lavvu telt, det klassiske kuppeltelt eller tunneltelt.

Aluminium eller glasfiberstænger?

Aluminium er lettest og stærkest og bruges derfor til de bedre campingtelte og de fleste fjeld- og turtelte i høj kvalitet.

Nogle af de stærkeste og letteste aluminiumsstænger på markedet hedder DAC Featherlite og bruges blandt andet af Fjällräven.

Vælg som tommelfingerregel altid fjeldtelte med aluminiumsstænger. Glasfiberstænger er lidt tungere og bruges i stor stil til camping- og festivaltelte, hvor vægten på oppakningen ikke betyder nær så meget, som den gør på vandreturen.

Nylon, polyester eller bomuld?

Nylon og polyester er de mest anvendte materialer til telte. Nylon er dyrest, men også stærkest og kan derfor laves tyndt og let. Ulempen ved nylon er, at materialet strækker sig, når det får meget fugt. Dermed kan en ekstra opspænding af barduner være nødvendig i regnvejr. Polyester er lidt billigere og tungere men til gengæld mere UV-bestandigt (medmindre nylonet er silkoniseret), og det strækker ikke i regnvejr.

Mange telte er lavet af RipStop nylon eller polyester. Det betyder, at stoffet er vævet, så eventuelle revner ikke bliver større af sig selv og lettere kan repareres.

Et tredje materiale, telte kan være lavet af, er bomuld. Bomuldsteltene er i den tunge afdeling, men de giver et enormt godt indeklima og har samtidig en høj tolerance over for solens UV-stråler. Bomuldsteltene kendes især fra de klassiske orange Kit-Kat spejdertelte, men fås også i en tipi-version, bl.a. Alheim-teltet fra Nordisk.

 

Silikoniseret eller PU-coated?

Telte med oversejl af nylon er ofte gjort vandtætte med silikone. Processen er kompliceret, men lidt forenklet handler det om at imprægnere hver tråd i nylonen med silikone, inden stoffet væves. Det giver et fantastisk stærkt materiale, som både er vandtæt og væsentlig lettere end andre materialer. Silikonen er samtidig et UV-filter, så nylonen bedre kan klare de stærke stråler fra solen. Polyester er et tungere materiale og dermed ofte belagt med en vandtæt PU-film på indersiden. Denne proces er tungere, men giver stadig et rigtig godt og solidt oversejl til mange formål.

teltet indefra

 

Imprægnering?

Regn, mudder, og sollys slider på dit telt. Dels på den vandtætte belægning og dels på fibrene i selve teltdugen. På telte, hvor belægningen kun ligger på undersiden af stoffet, kan oversiden godt suge noget vand.

Derfor bør du imprægnere dit PU-telt med jævne mellemrum - naturligvis afhængigt af, hvor meget du bruger teltet. Imprægneringen fås både som spray og i en dunk, hvor indholdet pensles på teltdugen. På et silikoniseret telt er det ikke nødvendigt at imprægnere, da silikone-imprægneringen er en integreret del af stoffet.

 

Hvad er vandsøjletryk?

Vandsøjletrykket er et tal for, hvor vandtæt et materiale er. Mere specifikt er vandsøjletrykket mængden af vand i millimeter, som én kvadratcentimeter af teltdugen kan modstå, før den gennembrydes af vandet. Jo højere et vandsøjletryk, desto større en mængde vand kan teltdugen modstå.

På vores telte er der opgivet to vandsøjletryk – et for teltdugen og et for bunden. Bunden har ofte det højeste vandsøjletryk, da den bliver presset ned mod den fugtige jord og skal holde vandet ude, selv når man sidder på bunden i teltet. Man siger, at et materiale er vandtæt, hvis det har et vandsøjletryk på mellem 1500 og 2000 mm.

Problemet med vandsøjletrykket er, at der ikke er en fælles standard for, hvor og hvordan det måles i produktionen. Derfor kan telte af forholdsvis ringe kvalitet godt have et højt vandsøjletryk, mens telte af høj kvalitet sagtens kan have et forholdsvist lavt vandsøjletryk.

 

Let at slå op?

Når vi vælger et telt til vores sortiment, ser vi blandt andet på, hvor let det er at slå op.

Selvom vi vurderer, at det er let at slå op, så fortvivl ikke, hvis du løber ind i problemer - Ofte bliver opsætningen lettere, hvis du kender nogle små tricks, som er lidt forskellige fra telt til telt. Så husk at spørge os, når du køber dit nye telt. Og tøv ikke med at kontakte os, hvis det alligevel driller.

 

Hvad med sømmene?

Kvaliteten af sømme er en undervurderet faktor i forhold til kvaliteten af et telt. Er sømmen ikke ordentlig, vil det være her, teltet først giver efter. Sømmene er også det sted, hvor teltet ofte bliver utæt. PU-belagte telte har som hovedregel tape siddende på indersiden af sømmen, som holder den helt tæt.

Den er nem at reparere med lim eller en såkaldt seamsealer. Silikoniserede telte er så glatte af silikone-imprægneringen, at man ikke kan få tape til hæfte. Derfor bruger de fleste producenter en polystertråd, der er omviklet med bomuld. Når det regner, udvider bomulden sig og lukker af for vandet. Vil du gøre sømmene ekstra tætte på dit silikoniserede telt så brug Siliconeseamsealer, der kan hæfte på det.

 

Kondensproblemer?

I de bedste telte har god ventilation høj prioritet. Når du benytter teltet, afgives fugt via udånding og sved, men også den fugtige jord og madlavning afgiver vand. Fugten sætter sig som kondens på indersiden af teltet. Kondensen kommer man af med ved at lufte ud, og det er her, ventilationskanalerne kommer i spil. Det er særdeles vigtigt, at man sørger for god udluftning, og at teltet placeres, hvor jorden er så tør som muligt.

Det kan også være en god idé at benytte et fuld dækkende footprint for at undgå fugt i at trænge op fra jorden. Vi møder en sjælden gang kunder, som mener, at deres nye telt er utæt. Men meget ofte er det kondensen, som giver problemet. Desto tættere teltet er, desto mere kondens – så husk udluftning.

 

10 nyttige tips om telte

  1. Telte nedtages i modsat rækkefølge af, hvordan de sættes op
  2. Stænger tages bedst ud ved at skubbe frem for at trække
  3. Del de foldbare stænger på midten og igen på midten. Det belaster ikke elastikken så meget, som når man starter fra den ene ende
  4. Efter endt tur tørres teltet over med en fugtig klud for at fjerne støv og skidt fra teltet
  5. Et telt bør altid luftes grundigt efter brug. Hvis der har været meget kondensvand i inderteltet, så husk at vende vrangen ud, så inderteltet også kan tørre
  6. Vælg altid en teltplads som ligger i læ for vinden. Det er bedre med en middelgod teltplads i læ end en god flad mark, som er udsat for vind
  7. Ryd pladsen for skarpe sten og kviste, så du undgår huller i teltbunden
  8. Har teltet ikke tapede sømme, er det en god ide at tætne (seamseale) alle sømmene
  9. Kondens i teltet nedsættes gevaldigt, hvis du lægger et underlag (footprint) ud i hele teltets længde. Det skåner også bunden på inderteltet, og har du børn, er det bedre at lege på
  10. Ældre telte, som har været udsat for meget sol og regn, bør genimprægneres