Solcreme og solbeskyttelse

Den bedste solcreme beskytter din hud mod solens UV-stråler, samtidig med at den også har en behagelig konsistent og er holdbar. Læs vores gode råd, og vælg den bedste variant, der passer til dine krav og behov.

Læs mere

Filter

CARE PLUS

99,00 kr. 
CARE PLUS

69,00 kr. 
CARE PLUS

119,00 kr. 
DERMA

99,00 kr. 

Beskyt din hud mod solens stråler

Når solens varme rammer din hud, er det både godt og skidt. Du får nemlig vigtige D-vitaminer, og humøret bliver ofte også højere. Men er du for længe i solen, kan du også få solskoldninger og soleksem. Gentagne solskoldninger kan i værste tilfælde give hudkræft. Derfor er solcreme enormt vigtigt, hvis du gerne vil beskytte huden mod solens stråler.

En god solcreme indeholder typisk både kemiske og fysiske filtre, der fungerer som et vigtigt skjold til din hud. Et fysisk filter lægger sig ovenpå huden, som du ofte kan se som et hvidt lag. Et kemisk filter trænger ned i huden og forhindrer solens stråler i at lave dybere skade. De kemiske filtre er ikke farlige. Du kan nemt fjerne begge filtre, når du bader og gnubber huden.

Smører du for lidt solcreme på, kan du stadig få solskader. Hvis du for eksempel smører et tyndt lag i faktor 15, så svarer det faktisk kun til en faktor 2. En god tommelfingerregel er, at du skal bruge solcreme svarende til en håndfuld. Er du meget udenfor i løbet af dagen, hvor sved og vand tit kan komme i vejen, så bør du smøre solcreme hver anden eller tredje time. Så er du sikret konstant beskyttelse.

 

Find den bedste solcreme til dit behov

I dag finder du forskellige solcremer både online og i forskellige butikker. Det er dog langt fra dem alle, der har lige god og beskyttende effekt. Det er heller ikke sikkert, at de lever op til netop dine krav. Måske går du efter en solcreme faktor 50 til sart hud? Eller er det vigtigste, at den skal være uden parfume?

Den bedste solcreme er en, der passer til områdets UV-indeks, og som beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. Er huden også tør, bør du først smøre dig med en creme eller lotion, der tilfører masser af fugt til din hud. En solcreme faktor 50 er især god til dig med lys hud, men de er også gode til rejser sydpå og til mennesker, som er i medicinsk behandling, som gør huden mere følsom.

En solcreme til baby og små børn op til et år er ikke altid nødvendigt. Til gengæld bør du holde dem i skyggen og deres hud bør være dækket af tøj. Du kan dog også finde specielle solcremer til babyer og børn med milde ingredienser. Har de eller du ikke så meget hår på hovedet? Så kan en kasket, solhat eller solcremer udviklet til hovedbunden hjælpe. Husk, at UV-stråler også kan ramme i skilningen.

 

Hvad er UV-stråling?

Solens stråler består af både usynlige og synlige stråler. De synlige er dem, vi kalder UVA og UVB. UVA kan trænge dybt ned i huden, hvor de sammen med UVB-stråler giver dig den solbrune farve. Til gengæld kan UVA-strålerne ødelægge hudens DNA, hvilket får huden til at blive hurtigere gammel. UVB-stråler er dem, der kan give dig solskoldning og soleksem.

Vidste du, at selvom det er koldt, så kan solens stråler stadig være med til at give hudskader? Som en hjælp bør du kigge efter UV-indekset. Den fortæller, hvor kraftig solens stråler er, og om du bør beskytte huden. Svaret afhænger både af skydække, ozonlagets tykkelse, solens position i himlen, partikler i luften og så videre. Det er altså ikke høje temperaturer, der er afgør, om solen kan brænde dig. Når UV-indekset viser tre eller derover, så bør du tage solcreme på.

Når du køber solbeskyttelse som solcreme, vil du højst sandsynligt støde på ordet ‘SPF. Forkortelsen står for Sun Protection Factor. Den fortæller, hvor stor en mængde af solstråler, der bliver filtreret fra ved brugen af solcreme. Jo højere faktor, desto bedre beskyttelse. Til den danske sommer kan det være tilstrækkeligt med en solcreme faktor 15. Er du på vej sydpå, så vælg en solcreme med faktor 30 eller over.

Vil du gerne kunne nyde solen uden de irriterende myg? Find alt, hvad du skal bruge af midler mod myg til din seng, telt eller som spray til ansigtet.

 

Har du fået for meget sol? Brug aloe vera og fugt

Efter en lang dag i den bagende sol, så har huden brug for en masse fugt. Solen gør nemlig din hud varm, hvorfor den bliver tør. Her kan after sun lotion virkelig hjælpe. Er du blevet rød på huden, så er det i høj grad også vigtigt med en god mængde fugtgivende cremer, der kan lindre. Her skal der også aloe vera til. Det virker nemlig dejligt kølende og har en helende egenskab til huden.

Hos Spejder Sport tilbyder vi vandfaste solcremer og after suns til friluftsliv. Det kan for eksempel være, når du bader, vandrer i bjergene, sejler i kajak eller hvis du bare sveder meget. Kig efter solcremer til ansigtet, hovedbund og kroppen. Alle lever naturligvis op til EU’s anbefalinger om optimal UVA- og UVB-beskyttelse. Gå på opdagelse i vores udvalg, og bestil nemt den rette solbeskyttelse til dig.

Mangler du god opbevaring til din solcreme? Køb en praktisk og flot toilettaske, så du kan undgå rod på din rejse og i en travl hverdag.