FjallravenBergansPatagoniaMammutAsivikDevoldosprey

En dag på ski i Vallåsens sydsvenske alper

Vejrudsigten har de sidste uger meldt om frost, sne og kulde. Vi har derfor valgt at tage en fridag og sætte kursen mod Vallåsen og de sydsvenske alper for at få sne under skiene og vind i håret.

Det er næsten 3 år og to børn siden vi sidst har været på ski, så de sidste dage har været fyldt af forberedelser, og tjek af vejrudsigter som skulle vi af sted i 14 dage til det nordamerikanske pulver paradis.  I går aftes blev skiene slebet og vokset på køkkenbordet, og her til morgen stod vi tidligt op og fik børnene i børnehave – mormor og morfar henter, så vi har hele dagen.

Vi har aldrig været på Vallåsen, men rygter om 60 cm sne og turen gennem det snedækkede sydsvenske landskab skruer forventningerne op, så vi er spændte på om området kan leve op til disse da vi ankommer efter kun 1½ time i bil fra København.

Høj sol og gode stolelifte

Det er koldt – rigtigt koldt – og da vi ankommer til området måler termometeret i bliver – 15 °, så jeg er rigtig glad for min Uld buff, der med sin ekstra længde kan trækkes op om hovedet under skihjelmen, og samtidig både lune hals og kinder.

Frosten bider i kinderne og solen skinner fra en skyfri himmel, og det smager af alperne og rigtig skiferie, da vi vender ski spidserne nedad til den første nedkørsel.

Efter et par ture kan vi konstaterer, at området helt og fuldt lever op til vores forventninger og lidt til. Det er forholdsvist lille og med en faldhøjde på maksimalt 145 meter, er den meste krævende piste en forholdsvis kort rød løjpe, men vi havde heller ikke forventet mere. Til gengæld er der masser af sne og de to stolelifter fungerer perfekt, og klarer uden problemer, at få ekspederet os hurtigt til toppen, og der er ingen kø.

Næste gang skal børnene med

Skiområdet er naturlige årsager ikke stort, til gengæld er der masser af udfordringer til specielt snowboardere, med en flot terrænpark, og der er også etableret en lille puklepiste. Vi holder os dog til de gængse pister, og da vi efter frokost har fundet formen igen, holder vi os primært til de to blå og den røde piste, men det er også fint til en god eftermiddag og aften på ski.

Området er med sin lange grønne og de brede blå pister meget børne- og begyndervenligt, og vi bliver derfor også enige om, at vi næste år skal have børnene med op til en test tur, så de kan få en succesfuld første oplevelse på ski, og derigennem bliver klar til en rigtig skiferie…

6 timer på ski - og hjem igen

Da vi efter 6 timer på ski vender næsen hjemad, så kan nå at hente børnene inde X-factor, er det efter en rigtig fin dag på skiene. Vi nåede endda også, at få kørt lidt på pisterne efter at solen var gået ned og lyset tændt. Det er en helt speciel oplevelse at kører på ski efter mørkets frembrud, men Vallåsen tilbyder ”Kvellsköring” 2 gange om ugen, og møder vi da også der store aften rykind i form af flere biler og hele to danske busser og da vi kører væk fra området…

Gode råd

Medbring om muligt egne ski – der er især i weekend lang kø ved skiudlejning, og det er surt at bruge halvdelen af dagen i kø der.

HUSK at Vallåsen ligger på nordsiden, og i skygge, og temperaturen kan derfor være meget under den du oplever hjemme i Danmark, så varmt tøj og godt uldundertøj kan anbefales.

Klargøring af ski til en dagstur, eller midtvejs på skiferien

Du skal bruge Toko kantfil, Ekspress Voks, syntetisk klods til polering af skisålen og elastik til at holde bremsen.

Trin for trin:
1. Slib rust af stålkanterne med det grove sandpapir.
2. Skift til fil på slib kanten, så du får fjernet hak og ujævnheder, og slebet stålkanten op, så den igen er rigitg skarp.
3. Slut af med at give kanterne den sidste finish med ”diamant” filen.
4. Påfør nu Ekspress voks på sålen, dette gøres nemt da voksen er fyldende og nemt påføres med den svamp der sidder for ende af tuben.
5. Lad skien ligge i 2 til 5 minutter, så voksen tørrer. Poler den ind med syntet kork eller en tør klud. Korken er klart at foretrække, da den giver langt den bedste fiktion, og varmen får voksen til at trænge godt ind i sålen og hærde bedre op.
Hvorfor SpejderSport.dk

Gratis levering til butikkerFuld returretLandsdækkende butiksnet

Kundeservice

Åbningstider:  
Mandag-torsdag: 9-16  
Fredag: 9-15

salg@spejdersport.dk
43 55 35 00

+45 43 55 35 00
Spejder Sport A/S, Lejrvej 13, 3500 Værløse | CVR nr: 58 14 28 16