Godt klædt på til hverdag
Spejder Sports sortiment byder ikke kun på udstyr til de vilde eventyr i det grønne, men også tøj til hverdag og finere brug. Vi har f.eks. flotte skjorter og t-shirts i økologisk bomuld, der fungerer lige så godt på kontoret som på vandreturen, og skaljakker, der ikke kun holder til heldagsregn i fjeldet, men også holder dig tør på de daglige cykelture. Så uanset om du mangler noget, du kan tage på mandag morgen eller på næste vandretur, har Spejder Sport det, du mangler.
Godt klædt på til skituren
Uanset om du er rutineret skiløber eller begynder på pisten, har vi udstyret, du har brug for. Vores sortiment byder på både skaljakker og forede jakker, uldundertøj og forede bukser. Så er du sikker på at kunne holde varmen både når du er aktiv og holder pause, uanset om du er i de sydlige alper eller den nordnorske kulde.
Godt klædt på til vandring
Til aktivt brug med vekslende aktivitet og i blandt vejr som f.eks. alle former for vandring, bjergbestigning, spejderture og tilsvarende anbefaler vi, at du klæder dig på efter 3-lags princippet, der giver dig mulighed for hele tiden, at tilpasse din påklædning til vejret og aktivitetsniveauet.
Inderste lag
På kroppen skal du have tyndt undertøj i enten uld eller kunststof, der transportere sved og fugt væk fra huden, så du er tør inderst. Til tur anbefaler vi uldundertøj frem for sportsundertøj i kunststof. Uldundertøj har flere gode egenskaber til turbrug. Dels er uld naturligt antibakterielt, hvilket betyder, at undertøjet ikke efter kort tids brug begynder at lugte grimt, men tværtimod kan bruges på flere dages tur uden at skulle vaskes. Dels har uldundertøj den store fordel, at det også i fugtig tilstand bevarer sine isolerende egenskaber. Du kan derfor på tur nøjes med en eller to uldtrøjer, som du kan skifte imellem. Merinould er en meget tynd og fin fiber, hvilket betyder, at den bøjer af og ikke stikker ind i huden og kradser som uld i grovere kvaliteter gør.
Du kan eventuelt snige et ekstra lag med en rar og blød skovmandsskjorte henover din uldundertrøje.
Mellemste lag
Mellemlaget skal binde en del luft, så det giver god isolation. Vi anbefaler at du enten bruger en fleece eller en trøje, en let dunjakke eller en fiberjakke. Har du brug for ekstra god bevægelsesfrihed f.eks. når du står på ski eller klatrer, anbefaler vi, at du bruger et mellemlag med en glat overflade, der arbejder friktionsløst mod både det yderste og inderste lag.
Ydre lag
Det yderste lag skal beskytte dig effektivt mod vind og vejr. Afhængigt af forholdene har du flere muligheder. Er du afsted i dagsregn, slud eller sne kan du med fordel vælge en skaljakke. Blæser det koldt er en softshell, en anorak eller en klassisk vindjakke et godt valg, da åndbarheden er større.