Vask og imprægnering

Du kan forlænge levetiden på dine sko og støvler med mange år med løbende vedligeholdelse og pleje. Det er både godt for din pengepung og for miljøet – men ikke mindst vil dine fødder glæde sig over ikke at skulle gå helt så mange par nye støvler til. I Spejder Sport har vi alle de remedier, der skal til for at du kan vedligeholde dit dyrebare grej.

Læs alt om pleje og imprægnering af dit fodtøj i vores artikelguide Sådan vedligeholder du dine sko og støvler

Imprægnering af sko

De fleste ved godt, at man burde imprægnere sine sko for at bibeholde de vandafvisende egenskaber og forlænge holdbarheden. Alligevel er der mange, der ikke gør det, fordi det virker bøvlet og dyrt. Men skoimprægnering er altså ikke raketvidenskab – Og det er bestemt heller ikke dyrt.

Overordnet set kan det ordnes i 3 simple trin:

  1. Start med at vaske dine støvler
  2. Spray dit fodtøj med imprægnering
  3. Lad fodtøjet tørre ved stuetemperatur
Den store forskel ligger i, hvilken type fodtøj, man har, og hvilken imprægneringsspray, man bruger til sine sko. Længere nede på siden, kan du læse, hvad man skal gøre specifikt for ruskind, læder og kunststof.

En ting, vi vil anbefale, er at bruge PFC-fri imprægnering. Springyards skoimprægnering er en PFC-fri imprægneringsspray lavet på en vandbaseret formel, der kan bruges til de fleste typer materialer. Produktet er yderst effektivt, men er alligevel så mildt, at det kan bruges indendørs – Modsat meget andet imprægnering på markedet.

Vil du læse mere om PFC, kan du klikke her.

Se, hvordan du imprægnerer dine sko og støvler, her:



Vedligeholdelse af ruskind og nubuck

Ruskind og nubuck kræver særlig pleje, da man nødigt vil skade den smukke struktur, som materialet har.

For at pleje ruskind, kan du vælge at bruge en særlig skosværte, der er lavet til formålet. Springyard Classic Renovator er en flydende skosværte til genopfriskning af ruskind og nubuck. Skosværten gendanner farve og glans og forhindrer dehydrering.

Du kan vælge at bruge læderfedt på nubuck og ruskind. Dette vil øge læderets vandtætte funktion, men det vil gøre dine sko mørkere og mere skinnende. Er du helt vild med dine ruskindsstøvlers matte look, bør du derfor overveje det en ekstra gang, inden du pudser dem med læderfedt.

Alternativt kan du bruge imprægnering specielt lavet til nubuck og ruskind, som sørger for, at skoene beholder deres vandtæthed, uden det kosmetiske udtryk ændres.

Tip! Er dine sko eller støvler lavet af lyst skind, kan du prøve imprægneringen på et mindre synligt sted og se, om læderet ændrer farve.

For at bibeholde ruskindets smukke struktur, kan du med fordel børste dem med en ruskindsbørste.

Vedligeholdelse af læder

Er dine støvler i læder begyndt at se lidt tørt ud og blive svagere i farven eller skal du afsted i flere dage, er det en god idé at pudse dine støvler. Læderfodtøj imprægneres med læderfedt, der laver en hinde, som vand ikke kan trænge igennem. Varmes voks ind i læderet, har du en meget solid imprægnering, der holder til en længere tur på flere dage.

Sådan gør du:

  1. Sørg for, at dit fodtøj er rent og tørt
  2. Gnid læderfedt godt ind i læderet med en klud eller dine fingre. Varmen fra fingrene gør, at du kan få voksen godt ind i læderet
    Tip! Vil du kæle lidt ekstra for dit fodtøj, kan du varme dine rene støvler i ovnen ved 50 grader i 5 minutter, inden du pudser dem. Dette åbner porerne i læderet, så det suger voksen bedre ind
  3. Når du har smurt støvlen ind i et tyndt lag, kan du ved hjælp af en varmekilde, f.eks. en hårtørrer varme voksen ind. Du holder varmekilden i ca. 20 cm afstand, og når voksen mærker varmen, vil du se det smelte op ligesom fedtstof på en pande og dernæst trænge ind i læderet
  4. Gentag processen en enkelt gang
NB! Har dine støvler også en vandtæt membran (som du er glad for), skal du under ingen omstændigheder ikke give mere end to tynde lag! Hvis voksen trænger helt igennem læderet, trænger den ind i membranen, som så risikerer at blive tilstoppet. Dette betyder, at der kan ledes vand igennem og at åndbarheden bliver markant forringet.

Læderet får et lidt mat udseende, da der nu ligger voks godt og solidt yderst i læderet. Hvis du vil, kan du starte med at give læderet en omgang skosværte til læder, der giver pleje og glans til glat og finere læder samtidig med, at den beskytter mod fugt og snavs. Vær opmærksom på, at du både kan få skosværte i en farve, der matcher dine støvler eller i en neutral farve, som du kan bruge på både dine brune og sorte læderstøvler.

Vedligeholdelse af kunsstof

Er dine støvler lavet af kunststof eller en kombination af læder og kunststof, bør du bruge sprayimprægnering til dem. Gør blot dine sko rene, spray dem med imprægneringssprayen og lad dem tørre – Så er du klar til nye, våde eventyr.

Med de fleste typer imprægnering, vil dine sko være klar til brug allerede efter et par timer, men vent gerne til næste dag, da vandtætheden bliver i betydeligt bedre, hvis skoene får lov til at tørre i minimum 12 timer ved stuetemperatur. Bruger du en vandbaseret imprægnering, vil tørreprocessen tage op til 24 timer, da denne type ikke tørrer helt lige så hurtigt som dem, der indeholder alkohol.

Er dit fodtøj uden membran, kan det med fordel imprægneres med et silikoneholdigt middel for at opnå optimal vandafvisning i en kortere periode.

Gentag imprægnering inden hver tur eller inden skoene bliver gemt væk på loftet. Jo oftere du rengør og sprayer støvlerne, desto nemmere er processen og desto bedre holder dine støvler.

Tip! Har dit fodtøj en gummikant som støder op til kunststoffet, så giv gummikanten lidt silikonespray til gummi for at undgå udtørring. Udtørrer gummiet kan det sprække eller slippe i kanten og risikoen for vandbad i dit fodtøj er skabt. Spray lidt silikone på en svamp eller et stykke køkkenrulle og gnid det på, så får du det ikke ud over hele støvlen. En omgang silikone til gummikanten en til to gange om året bør være fint til de flestes behov.

Husk indersiden af skoene!

Mange renser og plejer kun ydersiden af skoene, når de vil give deres fodtøj noget kærlighed. Men hvad med indersiden? Skidt og salt fra sved, der kommer fra vores fødder, tærer på skoene indefra og kan ofte medføre en grim lugt. Derfor bør du huske også at rense indersiden af dine sko, når nu du er i gang.

Til indersiden af dine sko kan du eksempelvis bruge Springyard Therapy Refreshing Formula, som er en skohygiejne-spray, der genopfrisker og rengører indersiden af elle typer sko. Sprayen forhindrer ubehagelig lugt og holder skoen frisk uden at forringe materialets åndbarhed. Derved kan du bruge sprayen til at passe godt på dine sko og undgå grim lugt fra dem.

Vigtigheden af at vaske sit fodtøj

Generelt er det en god idé at vaske sine sko og støvler hver gang, man kommer hjem fra tur. Har man været inden for Forsvaret, er man sikkert vant til, at alle feltøvelser slutter af med en omgang vedligeholdelse, inden dagen er omme, og vi kan klart anbefale, at man har samme disciplin, når det kommer til vandreture og andre eventyr i det fri.

Ikke nok med at det er godt for dit fodtøj at blive fri for jord og småsten – Det gør også, at du kan sove lige dét længere dagen derpå og slappe af oven på din tur.

Har det været mudret på turen, er det særligt vigtigt, at du får gjort dine sko rene. Har du læderstøvler, vil jord og mudder slide på læderet og arbejde sig ind i materialet, hvilket over tid vil mindske åndbarheden.

Sådan vasker du dit fodtøj

Det første du bør gøre, når du kommer hjem fra tur og har taget støvlerne af, er at banke dem sammen, så det værste jord og skidt bankes af.

Bug derefter eventuelt en blød neglebørste eller klud til at få det værste skidt af med. Hvis støvlerne alligevel er våde, så skyl dem gerne udvendigt, hvis der stadig sidder meget skidt på.

Hvis du vil give dine sko en ekstra omgang kærlighed, kan du give dem en mere grundig omgang rens. Hvordan du renser dine sko, afhænger selvfølgelig af, hvilket materiale, de er lavet af, men de for fleste typer fodtøj, kan du følge denne vejledning:

  1. Tag snørebåndene af, så du lettere kan rengøre omkring huller og øjer
  2. Skyl de beskidte snørebånd op i vand, så de bliver fri for jord og snavs
  3. Skyl skidtet af støvlerne med vand – Gerne med hjælp fra en blød børste
    NB! Er dine støvler i nubuck eller ruskind, skal de blot tørres af med en opvredet klud
  4. Vask eventuelt skoene på indersiden. De store mængder salt fra sved, som skoene udsættes for, kan være med til at gøre læderet tørt og tørre ud eller beskadige Gore-Tex membranen, hvis dine sko har sådan en. Har du støvsugeren i nærheden, kan du tage indersålen ud, suge skidt og nullermænd af den og støvsuge støvlen indvendigt
  5. Tør huller og øjer med en tør klud, så de ikke ruster
  6. Lad støvlerne tørre ved stuetemperatur – For høj varme, f.eks. ved radiatorer, kan tørre læder ud
  7. Fyld støvlerne med avispapir, hvis de er våde indeni – Skift papiret efterhånden som det bliver gennemblødt
Vil du gøre det nemt for dig selv, kan du også vælge at rengøre dine sko med Springyards rensninsskum til fodtøj.

Før du bruger skummet, skal du blot tørre dine sko af med en fugtig klud. Derefter pumpes skummet ud på en fugtig klud eller svamp, og skoene rengøres med cirkulære bevægelser, før de stilles til tørre – Meget nemmere bliver det ikke.

Det skønne ved Springyards produkter er, at de er miljøvenlige og flere af dem fungerer på alle typer materialer (Se efter produkter, der er markeret med ”Universal”).

Hvis du vil blive klogere på vask og pleje af dine sko, så læs vores Guide: Sådan vedligeholder du dine sko og støvler.