Bestig Kilimajaro

Bjerget Kilimanjaro

Står afrikanske Kilimanjaro også på din bucket-list, men synes du, der er mange ting at forholde sig til allerede i research-fasen? Så læs med her og kom tættere på at realisere drømmen om at nå toppen.

I Tanzania, på grænsen til Kenya, troner Afrikas højeste bjerg og et af verdens Seven Summits, Kilimanjaro. 5895 meter over havets overflade og en populær destination for eventyrere verden over.

En af dem, der har besteget Kilimanjaro flere gange, er bjergbestigeren Jacob Klaris-Jensen. Han turnerer jævnligt rundt i Spejder Sport med sit populære Kilimanjaro foredrag og har masser af erfaring med højder.

 

Vi har derfor forsøgt at indkapsle al Jacobs Kili-viden, så du kan få al den viden, du behøver, for at forberede dig på at bestige Kilimanjaro:

 

Vores ekspert: Jacob Klaris-Jensen

Udover at have klatret og besteget bjerge siden 1996, er Jacob Klaris-Jensen uddannet skolelærer og har i dag kursus- og konsulentvirksomheden Klaris-Jensen, hvor alle kurser og teambuilding-aktiviteter indenfor klatring og friluftsliv foregår i det fri.

Jacob har deltaget på ekspeditioner på i alt fem af klodens syv kontinenter – flere af dem uden ekstra ilt og bærere. Det er snarere reglen end undtagelsen, at Jacob tilbringer flere måneder hvert år på klatreture og ekspeditioner. Han har besteget Kilimanjaro i alt tre gange, bl.a. som guide for Kipling Travel, hvor han også hjælper danskere på toppen af bjerge som Aconcagua (Argentina, 6.962 moh) samt Elbrus (Kaukasus i Rusland, 5.642 moh).

Alt dette betyder, at Jacob er en mand med solid erfaring med højder, og den bedste vi kunne komme i tanke om, når vi skulle lave den ultimative guide til at nå toppen af Kilimanjaro.

 

Derfor er Kilimanjaro så populært

Kilimanjaro er et meget besøgt bjerg, og der udstedes hvert år 25.000 tilladelser til at bestige bjerget. De seneste fem til otte år er det også blevet rigtig populært i Danmark at tage ned og bestige bjerget. Det er der, ifølge Jacob Klaris-Jensen, flere årsager til:

  • Vi har en bølge i samfundet nu, hvor folk gerne vil udfordres fysisk og mentalt – og det skal helst være vildere end både et maraton- og triatlonløb.

  • Bjerge fascinerer, for der er noget ukendt og vildt over bjergbestigning. Det tiltaler mange, at det er lidt farligt, og at man ikke bare kan tage hjem. Hvis tingene driller, har det større konsekvenser, og det kan være en personlig proces på flere timer at komme til det punkt, hvor man eventuelt giver op.

  • Du kommer ikke sovende til det – det er en personlig præstation. Højden vil være en udfordring for de fleste, og selvom nogen akklimatiserer bedre end andre, vil alle kunne mærke højden.

  • Klimaet er vildt, og du får en følelse af at være opdagelsesrejsende. Det er ikke som en rejse til alperne, hvor infrastrukturen ligner det, du kender hjemmefra. Her rejser du til et fjernt kontinent til et af verdens fattigste lande. Når du stiger ud af flyveren, er alt anderledes.

  • Du er ikke alene i vildmarken. Kilimanjaro er et meget besøgt bjerg, og det er trygt at gå der.

  • Det er opnåeligt. De fleste, der kan vandre i skandinavisk fjeld med oppakning, kan også bestige Kili.

  • På Kilimanjaro holder du dig under de magiske 6.000-6.500 meter. Her er du i en højde, hvor det er udfordrende, men du kommer igennem det. Er bjerget højere end det, bliver det ubehageligt for de fleste og svært at være en større gruppe afsted.

  • Kilimanjaro er et begynderbjerg med gode guider, godt set-up, veletablerede stier og lejre. Ruterne er tilpasset over flere år, så man ved, at det fungerer på den bedst mulige måde.

  • Det er en god måde at snuse lidt til bjergbestigning og se, om man synes, det er fedt. Hvis du får bekræftet, at du har det okay i højden, kan det give blod på tanden ifht. nye eventyr på f.eks. Mount Elbrus eller trekking i Nepal.

  • På Kilimanjaro er der ikke tale om decideret klatring, hvilket er en fordel, når man bliver presset både mentalt og fysisk undervejs. Så er det godt at kunne kigge ned på sine fødder og se, at der er en god sti at gå på.

  • Det er nationalpark, du besøger, og Kilimanjaro er Afrikas største turistattraktion. Det betyder, at området prioriteres, fordi det genererer en masse lokale arbejdspladser. Infrastrukturen bliver bedre og bedre, ligesom der fjernes affald og kræves tilladelse for at komme ind.

  • Turen kan gøres på syv-otte dage (11-13 dage inkl. rejsetid og en ekstra dag inden hjemrejsen). Det er overkommeligt og væsentlig kortere end lignende trekking-ture til f.eks. Himalaya og Sydamerika, hvor man typisk er væk i to til tre uger.

  • Det er ikke for ingenting, at Kilimanjaros top, Uhuru Peak, også kaldes frihedstoppen. Det er stort at stå der og fornemme Afrika lige der for fødderne af dig. Rigtig stort endda.

  • Turen til Kilimanjaro kan nemt kombineres med både safari i Tanzania samt solferie på Zanzibar.

 

Hvem kan bestige Kilimanjaro?

Mange forskellige mennesker bestiger bjerget hvert år – lige fra unge mennesker i slutningen af 20’erne, der ser turen som en slags udholdenhedstest, til familiefædre og mødre, efterlønnere og ægtepar på vej mod pensionsalderen.

Og selvom Kilimanjaro (for de fleste) er en udfordring, der sagtens kan gennemføres trods store udsving alder, vægt og rå muskelkraft, så er der et par ting, du skal være opmærksom på:

Børn under 12 år ingen adgang
Nationalparken udsteder dog ikke tilladelser til børn under 12 år, og de fleste danske rejsebureauer kræver også, at man er fyldt 15 år eller har erfaring med højder fra tidligere. Vil man bestige Kilimanjaro med sine børn, kan det derfor være en god idé at vente, til de er fyldt 16-17 år.

Konsultation hos egen læge
Det kræver ingen lægeattest at bestige Kilimanjaro, men hvis du har (eller har haft) problemer med hjertet, astma, lungesygdomme eller er udfordret på dit kredsløb, er det en god idé at tage forbi egen læge og dobbelttjekke, at det er forsvarligt at tage af sted.

Fysiske forudsætninger
For at kunne gennemføre turen til toppen af Kili, er det et must, at dit bevægelsesapparat er i orden. Du skal kunne bære en dagtursrygsæk på 4-7 kilo, og du er nødt til at have en ryg og en core, der gør, at du kan slæbe dig fremad. Døjer du med rygproblemer, diskusprolaps, knæproblemer eller arme og led, der driller, er det næppe dét her eventyr, du skal kaste dig ud i.

Når det så er sagt, er det ikke fordi, du skal være en supermand (eller Ironman) for at kunne bestige Kilimanjaro. Kipling Travel, som Jacob Klaris-Jensen er guide hos, har haft mennesker med på bjerget på over 80 år samt en, der tilbagelagde hele ruten med kun ét ben. Jacob selv har også besteget Kilimanjaro sammen med folk, der både havde nedsat syn og var svær overvægtige.

Så - bortset fra minimumsalderen og de vigtigste fysiske kriterier, som vi nævnte før, er der stort set ingen begrænsninger, hvis du har viljen og modet til at stå på toppen af Afrika.

 

Hvor lang tid tager det at bestige Kilimanjaro?

Der er flere forskellige ruter til toppen af Kilimanjaro, og forskellige rejsebureauer reklamerer med forskellige længder og priser. Tommelfingerreglen er, at jo længere tid der afsættes til turen, jo større topsucces.

Det er vigtigt, at der er sat dage af til at akklimatisere undervejs, så du ikke bliver ramt af højdesyge og er nødt til at vende om eller blive hastet ned på en båre. Jacob Klaris-Jensen anbefaler derfor ikke, at du tager turen på mindre end syv dage. De lokale udbydere lokker med billige ture på fem dage, men her er chancen for at nå toppen kun 27% grundet det alt for hurtige tempo og manglende muligheder akklimatisering.

Hopper du med på en tur på seks dages tur har du stadig kun 44% chance for at nå toppen. Det tal stiger til 74%, hvis du vælger syv dage og helt op til 81%, hvis du vælger otte dage. Langt de fleste danske rejsebureauer med ture på otte dage har en topsucces på over 90%.

Vælg derfor minimum syv dage til at bestige Kilimanjaro (og allerhelst otte dage) for at få det størst mulige udbytte og det bedst mulige helbred undervejs. Inklusive rejsetid er du dermed oppe på en samlet tur, der varer 11-13 dage.

Selvom der er en prisforskel, så tænk på at du har brugt et halvt til et helt år på at planlægge turen. Vil du så ikke gerne have det hele med?

 

Hvilken rute skal jeg vælge?

På Kilimanjaro bevæger man sig opad hver dag, og du har kun to muligheder på ruten: Op eller ned. Der er ingen mellemting, og når du først har valgt, er du låst på rute og tid sammen med resten af dit hold. Som beskrevet tidligere stiller det krav til din evne til at akklimatisere.

Det kommer vi mere ind på senere, men, som tidligere nævnt, kan det ikke anbefales at vælge ruter på mindre end syv dage.

Jacob Klaris-Jensen anbefaler derfor altid den længste rute på Kilimanjaro: Lemosho-ruten på otte dage. Der er dog flere muligheder, og det kan være en fordel at kende lidt til de mest populære ruter til toppen:

Lemosho-ruten (8 dage)
Der er flere gode grunde til at vælge Lemosho-ruten, der er den længste og nyeste rute på Kilimanjaro. Den største fordel ved at vælge Lemosho-ruten er, at du her får rigtig god højdetilvænning og akklimatisering, fordi der ikke er så stejl opstigning. Det betyder, at du kan nyde turen meget mere undervejs, plus at du har mere end 90% chance for at nå toppen, hvis du rejser med danske guider. Bedre bliver det ikke.

Udover at ruten både er sikker og med gode topchancer, får du også en utrolig flot tur og mulighed for at opleve noget af Kilimanjaros smukkeste landskaber – en mere uberørt og afsides del af bjerget. Du kommer blandt andet igennem fantastisk skov og imponerende Shira plateau med mulighed for (hvis du er heldig) at opleve alt lige fra elefanter til aber, leoparder, bøfler, antiloper, ræve samt et væld af fugle.

Nedstigningen sker via Mweka-ruten, og du vil derfor ikke opleve at skulle gå den samme tur ned, som du kom op, hvilket kun giver dig endnu flere oplevelser med hjem i rygsækken. En absolut anbefalelsesværdig rute der uden tvivl er de ekstra penge (og den ekstra tid) værd.

Shira-ruten (7 dage)
Shira-ruten er den samme rute som Lemosho, dog en dag kortere. Det betyder, at du får en hårdere og mere krævende start på turen, der, ligesom Lemosho-ruten, starter på den vestlige side af bjerget og har nedstigning via Mweka-ruten. Succesraten på Shira-ruten er dog lavere end på Lemosho-ruten, da der er sat en dag mindre af, og første nat ligge højere oppe.

Machame-ruten (6-7 dage)
Kært barn har mange navne, og støder du på navnet ”Whisky-ruten”, er det Machame-ruten, der er tale om. Den er nemlig længe blevet markedsført som en af Kilimanjaros bedste ruter, og den indtager da også stadig førstepladsen som den mest brugte.

Ruten starter, modsat Lemosho og Shira, på den sydlige del af bjerget. I cirka 4.000 meters højre støder de tre ruter sammen og følger herfra de samme lejre, inden man går på toppen. Machame-ruten blev i sin tid populær, fordi man ikke går den samme vej ned, som man kom op. Der er flere smukke højdepunkter undervejs, og nedstigningen via Mweka-ruten betyder, at du vil opleve mere varieret natur ligesom på Lemosho og Shira.

Bemærk! Du vil højst sandsynlig støde på Machame-ruten i både en fem, seks og syv dages udgave alt efter, hvem rejsearrangøren er. Men lad dig ikke narre med flotte ord og billige priser. Syv dage er den bedste vej at gå. Så får du nemlig også Shira-plateauet med, og din risiko for højdesyge falder mærkbart ved at vælge en ekstra dag til at vænne sig til højderne. Alt i alt en langt bedre oplevelse.


Rongai-ruten (6 dage)

Rongai-ruten, eller Loitokitok-ruten, er den eneste rute på Kilimanjaro, der går på nordsiden af bjerget på grænsen til Kenay.

Fordelene ved ruten her er, at stigningerne ikke er så stejle, og at det er den mest optimale rute at gå, hvis du er nødt til at tage af sted i regnsæsonen, da du her er mere i læ for regn end på de andre ruter. Til gengæld er området ikke så frodigt, og du vil derfor ikke opleve regnskoven på Rongai-ruten.


Marangu-ruten (5 dage)

Meget kan man sige om Marangu-ruten, MEN det korteste må alligevel være: Lad være!

Der er en grund til, at denne rute også kaldes ”Coca Cola-ruten” eller ”Amerikaner-ruten”. Det skyldes primært, at den er kort og billig(ere). En rigtig turistfælde, der er lavet for at holde prisen nede, så man kan begive sig afsted, tage et billede og sige, at man har været der.

De lokale udbydere i området vil lokke med, at du kan klare turen på kun fem dage, men hop endelig ikke på den salgstale. Chancen for at nå toppen efter fem dage på Marangu-ruten er nemlig meget lille grundet den korte tid, der er sat af til at stige i højden. Danske rejsebureauer med denne rute på menuen vil derfor typisk lægge en ekstra dag ind for at øge succesraten.

Turen på Marangu-ruten starter på den sydlige del af bjerget, og du går samme rute op og ned. Der er lidt mere komfort på denne rute, da du overnatter i primitive hytter fremfor telte. Naturen er dog ikke ligeså spændende og varieret som på Lemosho, Shira og Machame, og du vil formentlig få oplevelsen af at gå på en stor, overrendt boulevard af grusvej, hvis du vælger Marangu-ruten.

Det er derfor klart at foretrække at vælge en anden (og længere) rute med større succesrate, hvor man går henover bjerget, så dagene på turen bliver alsidige, og du kommer igennem de forskellige klimazoner.

Læs mere om ruterne og priser hos Kipling Travel

 

Hvilken årstid er bedst at gå på?

Der er flere vandresæsoner på Kilimanjaro, og hvis bare du styrer udenom midt april til midt juni samt start november til midt december, vil forholdene være ganske fine.

Undgå regnsæsonen
Grunden til at du skal undgå perioderne april-juni samt november-december er, at det er her, der er regnsæson. Det betyder ikke, at det regner på selve bjerget, for det gør det ikke. Det regner kun indtil cirka 2.500 meter. Til gengæld betyder regntiden en masse for logistikken – og det er ikke på den gode måde.

Transportvejene bliver glatte og mudrede, og det er ikke muligt at blive kørt helt til gaten i nationalparken. Det betyder, at du skal gå turen i stedet, hvilket igen betyder flere timer både første og anden dag.

Når der er regntid, er der desuden overskyet samt store skyformationer, hvilket betyder, at du risikerer at gå inde i selve skyen – i et såkaldt ”whiteout”. Det er ikke farligt, men det er klamt, fugtigt og ikke særligt spændende. Og det er vel de færreste, der tager afsted for at stå på toppen af Kilimanjaro og kigge ud i en stor dyne af skyer ikke?

Oplev Kili med blå himmel
Det allerbedste tidspunkt, du kan tage ned for at bestige Kilimanjaro er fra midt januar til slut februar samt start september til midt oktober. Vil du gerne afsted, så det passer med din sommerferie, er juli måned også et godt tidspunkt, og mange danske rejsebureauer har rejser dertil netop på den tid af året.

Vælger du at rejse i januar-februar, juli eller september-oktober, som nævnt ovenfor, er der rigtig gode chancer for blå himmel, når du rammer toppen af Kilimanjaro. Der vil oftest være lidt skyer på vej op, men den blå himmel, der venter, når du topper om morgenen eller om formiddagen betyder, at du kan kigge udover det afrikanske kontinent og virkelig fornemme storheden af, at der er meget langt til de nærmeste bjerge.

 

Hvordan er vejret på Kilimanjaro?

Du ved det sikkert allerede, men på Kili skal du være forberedt på lidt af hvert, når det kommer til vejret. Det er også derfor, at du næppe kan køre letvægtsstilen på denne tur, men må overlade din oppakning til de lokale bærere, som transportere alt dit tøj og grej undervejs (dog maks. 15 kg).

Vejen til toppen af Kilimanjaro tager dig igennem fire forskellige klimazoner, og du kan derfor sagtens nå at opleve alt lige fra +27 grader og helt ned til -26 grader. Turen starter tropisk på vej igennem dalen og junglen efterfulgt af et mere subtropisk klima i regnskoven og senere den tempererede savanne. Til sidst bliver terrænet mere goldt, indtil du ender på toppen i et polarklima, hvor der er sne og storm året rundt.

Det er ret unikt med så store klimaforskelle på så kort tid, og det er netop dét, der er med til at give bjerget power og identitet. Kilimanjaro er ikke bare endnu en vandretur.

 

terrænet på Kilimanjaro

 

Hvordan er terrænet?

Som tidligere nævnt kommer du igennem flere klimazoner på vej til toppen af Kilimanjaro. Det betyder også, at du skal vandre igennem forskellige typer udfordrende terræn lige fra frodigt og mudret til stenet, kuperet, tørt, fladt og stejlt.

Uanset hvilken rute du vælger, vil du opleve, at der er veletablerede grusstier hele vejen op. Terrænet kan selvfølgelig være stejlt, men det er ikke decideret klatring op ad lodrette bjergsider, du skal ud på. Stierne er gode og fine – faktisk bedre end de fleste vandrestier, du måske kender hjemmefra. Det skyldes, at stierne på Kilimanjaro bliver brugt hver dag, året rundt.

Du får derfor næppe følelsen af at være den første, der betræder terrænet, men til gengæld er stierne godt markeret og stabile, hvilket er en fordel, efterhånden som det fysiske og mentale pres stiger.

 

Hvor langt går man om dagen?

Den daglige distance på Kilimanjaro varierer lidt alt efter, hvilken rute man vælger, og hvordan profilen er for netop den tur. På nogle ruter går man længere tid i samme højde, mens man på andre ruter stiger stejlere i højden.

En tommelfingerregel kan være at forberede sig på at gå mellem fem og syv timer om dagen inkl. små pauser, hvor man lige kan få vejret og tage billeder. Vandringen vil på en typisk dag fordele sig over to-tre timer om formiddagen efterfulgt at en halv til en hel times frokostpause og så igen to-tre timers vandring, så man kan å frem og slå lejr sidst på eftermiddagen – alt efter hvad tid, man kommer fra morgenbordet selvfølgelig.

På topdagen ser tidsplanen væsentlig anderledes ud. Her skal du forvente at være på farten i 12-13 timer og måske endda helt op til 19 timer afhængig af, hvor langt I er nået, når I starter dagens vandring, eller hvis I er meget påvirkede af højden. Det tager omkring fem timer at nå toppen, hvis I ikke er så påvirkede. Når toppen er nået, er der cirka tre timer ned til Barranco-lejren i 3950 meters højde. Her tages der typisk et hvil på en halv til en hel time, inden I går de sidste tre-fire timer ned til Mweka-lejren, hvor I kan overnatte i tykkere luft.

Den lange tur på topdagen betyder heldigvis, at der venter en nem dag den sidste dag på vej ned til gaten.

 

Hvordan forbereder jeg mig?

At forberede sig til Kilimanjaro er en kombination af flere ting: Fysisk træning, planlægning og mental forberedelse.

✔️ Træn udholdenhed op til turen
Det er svært at komme op med et facit for, hvor meget fysisk træning der skal til for at være bedst muligt rustet til at bestige Kilimanjaro.
For nogen fungerer det godt at gå en lang tur i skoven eller ved stranden (på ikke-asfalterede stier) med oppakningen et par gange om ugen. Andre foretrækker at træne udholdenhed ved at løbe eller cykle.

Ingen træning eller fysisk aktivitet er nogensinde spildt forud for en tur som den på Kilimanjaro, men ifølge Jacob Klaris-Jensen er det værd at prioritere vandreturene som en del af træningen op til turen.Det skyldes, at du primært skal træne at bevæge dig stille og roligt i mange timer – med støvler og rygsæk.

Det ideelle er derfor, at du går ture på flere timer, så du får gået dine støvler til og vænner dig til oppakningen på ryggen. Det er også på disse træningsture, at du finder ud af, hvor dine støvler eventuelt gnaver. Jo bedre du kender de svage punkter på netop dine fødder, jo bedre kan du også forebygge vabler og gnavsår.

Udover højden og støvler, der gnaver, er der også mange der døjer med spændingshovedpiner undervejs. Du kan derfor med fordel træne ryg, nakke og skuldre forud for turen, så kroppen er bedre rustet til at gå langt med oppakning.

✔️ Kom langt med planlægning
Det er dog ikke kun fysisk træning, der skal til i forbindelse med en tur til Kilimanjaro. Du kommer også virkelig langt med god planlægning.

Det bedste, du kan gøre for dig selv, er at planlægge dine indkøb af udstyr. Få grejet i hus i god tid, så du kan komme ud og teste det af. Øv dig med vandrestavene og bliv fortrolige med dem – de er alfa omega på turen. Sørg også for at gå dine træningsture med fuld oppakning, så du kan eksperimentere med at pakke din rygsæk optimalt og undgå, at indholdet ligger og bevæger sig og arbejder forkert.

Planlæg også gerne nogle overnatningsture herhjemme, hvis du ikke allerede har erfaring med at sove i telt. Snup en overnatning i et telt i haven eller i et shelter, så du bliver klogere på din rytme. Skal du f.eks. op og tisse flere gange om natten? Hvordan er det at gå på toilettet midt om natten udenfor, når det er mørkt, og du skal rode med pandelampe osv.? Det er godt at finde ud af.

Husk også at det kan være smart at tage disse træningsture i vinterhalvåret også, hvor det er mere køligt og måske endda vådt og blæsende. Så får du virkelig testet både sovepose, tøj og liggeunderlag.


✔️ Gør dig klar rent mentalt
Du bliver ikke kun udfordret fysisk på Kilimanjaro. Rent mentalt kommer du også til at møde nogle mure og nogle sider af dig selv, som det kan være godt at prøve at tænke igennem inden afgang.

Gør dig klar rent mentalt. Hvor meget vil du det her? Hvordan plejer du at reagere under pres? Kaster du håndklædet i ringen, når det bliver hårdt? Eller er du typen, der fortsætter (for) længe efter, du burde være stoppet? Det er en ekspeditionslignende tur at bestige Kilimanjaro, så det er vigtigt, at du tænker scenarierne igennem og er ærlig overfor dig selv. For du bliver presset.

En anden ting, der er godt at forberede sig på, er at du vil møde mennesker, der gør tingene anderledes end dig. Måske har du været på grupperejser før, men på Kilimanjaro arbejder man sammen under fysisk og mentalt krævende forhold, og det sætter alt andet lige temmelig store krav til ens omgængelighed.

 

Hvad er de største udfordringer?

Udfordring nummer et på Kilimanjaro er ubetinget højden, der kan føre til højdesyge, hvis man ikke akklimatiserer ordentligt. Næst efter højden er det oftest deltagernes fokus og mentale tilstand, der spænder ben.

⚠️ Højde og akklimatisering
Helt konkret sker der det, at ilttrykket halveres i ca. 5500 meters højde. Der er som sådan fint nok med ilt, der er bare ikke noget tryk, og det er her bøvlet opstår.

Når vi åbner munden her ved havoverfladen, som vi er vant til, har vi et atmosfæretryk, der gør, at iltmolekylet presses ud i de røde blodlegemer. Når du bevæger dig opad i højden, bliver dette tryk mindre, og iltmolekylet presses ikke længere ud. Kroppen begynder derfor at producere flere røde blodlegemer, blodet bliver tykkere, og du får fornemmelsen af ikke at kunne trække vejret ordentligt.

Det er meget individuelt, hvor gode vi hver især er til at akklimatisere undervejs, og hvor hårdt vi rammes. Du kan desværre ikke træne dig op hjemmefra, men du kan være opmærksom på symptomer og behandling undervejs. Læs mere om dette i næste afsnit.

⚠️ Mentalt fokus
For mange er Kilimanjaro første gang, de er på bjergbestigning, og de har derfor ingen erfaring med at arbejde monotont mange dage i træk, hvor man SKAL gå langsomt, og hvor kroppen bruger enorme mængder energi på blot at være oprejst.

Den mentale barriere kan komme snigende, fordi du indser, at du ikke bare kan komme væk eller smutte ud på sidelinjen og tage en time-out. Det kan fremkalde nærmest klaustrofobiske følelser, der kan ende med, at du og dine tanker bliver din egen værste fjende på bjerget. Det er der som sådan ikke noget at sige til. Commitment-delen er meget markant, og det i sig selv er en enorm stressfaktor.

På Kilimanjaro kan du ikke kontrollere vejret, højden påvirker dig, og du bliver måske forskrækket eller bange, når du ser andre i problemer, og alvoren pludselig rammer. Det kan derfor være en god idé at træne dit mentale mindset lidt inden turen. Prøv at tænk igennem, hvad du vil gøre, når det hele bliver surt. Hvordan vil du bevare roen og overskuddet?

Når alt det så er sagt, så er det jo også disse udfordringer, både de fysiske og mentale, der er med til at gøre hele oplevelsen med Kilimanjaro intens og fantastisk.

 

Får alle højdesyge - eller hvad kan man gøre?

Ingen, der giver sig i kast med Kilimanjaro, vil undgå at kunne mærke højden. Hvornår og hvor meget du så rent faktisk mærker symptomerne kan være meget individuelt.

Hvornår mærker man det?
Nogen vil kunne mærke det allerede ved 2000-2500 meter, men i følge Jacob Klaris-Jensen er det alligevel de færreste, der bliver højdesyge før 3000 meter.

Herefter er det til gengæld langt de fleste, der begynder at opleve noget ubehag, og over halvdelen vil mærke symptomer, når højden passerer 4000 meter.

Hvad er symptomerne?
De første symptomer er ikke nødvendigvis ubehagelige. Det kan blot være højere hvilepuls, og at du bliver mere stakåndet. Symptomerne kan også let udvikle sig til at minde lidt om tømmermænd. Hjertebanken, hovedpine, kvalme og træthed er helt almindelige reaktioner fra kroppen og kan oftest afhjælpes med lidt håndkøbsmedicin indeholdende paracetamol, f.eks. Panodil eller Pinex.

Hvis du bliver så mærket af højden, at du kaster op og oplever talebesvær, skal du dog konsultere nogen, der ved noget om højder, f.eks. guiden på turen. Hvis du først udvikler decideret højdesyge, kan det nemlig være farligt, og så skal du ned. Så er der ingen vej udenom.

Findes der medicin mod højdesyge?
Som tidligere nævnt kan du komme rigtig langt med helt almindelig smertestillende håndkøbsmedicin indeholdende paracetamol.

Måske har du også hørt om højdesygemedicinen Diamox, og hvordan det har hjulpet mange til toppen uden symptomer på højdesyge. Der er dog også tilfælde, hvor medicinen fjerner symptomerne helt, hvilket ender fatalt på bjerget flere gange årligt. Derfor bør du altid tage en snak med din egen læge omkring Diamox eller andre former for højdemedicin, inden du tager afsted, hvis det er noget, du overvejer.

Hvad kan man gøre?
Selvom du ikke kan træne dig op til at undgå højdesyge, er der ting du kan gøre på turen for at minimere risikoen:

  • Når du er udfordret, trækker du vejret hurtigere end normalt, hvilket medfører en større risiko for dehydrering. Dehydrering gør kun situationen værre, så drik rigeligt med vand på hele turen.
  • Forsøg at trække vejret dybt og roligt.
  • Gå langsomt og pres ikke på med tempoet. Du vil hurtigt lære ordene ”polle, polle”, der typisk kommer fra de afrikanske guider på turen. Det betyder ”rolig, rolig” og skal minde dig om, at du tage det roligt og huske at hvile, så du ikke overanstrenger dig og dermed akklimatiserer bedre. Bliv for resten ikke overrasket, hvis du tager dig selv i at bruge vendingen, når du kommer hjem til Danmark
  • Vær ærlig omkring, hvordan du har det - både overfor din guide, men også overfor dig selv, så du ikke kommer til at overskride dine grænser.

Husk også (som beskrevet tidligere), at jo bedre tid, der sættes af til at nå toppen og stige i et fornuftigt tempo, jo bedre muligheder har du for at afklimatisere, undgå højdesyge og få succes på Kilimanjaro.


Er det farligt at bestige Kilimanjaro?

Er det farligt at bestige bjerge i det hele taget, kunne man også spørge? Og ja, det kan det være – men det er jo også derfor, det er fedt at tage udfordringen op.

Det er ikke nogen større fare forbundet med at bestige Kilimanjaro, hvis man er godt forberedt og lytter til sin guide. Så længe du er ærlig overfor dig selv (og dem du rejser med) omkring dit eget ve og vel, så er du på den sikre side. Den største fare er ubetinget, hvis du presser dig selv for langt.

Og der er nogen, der presser sig selv for langt, hvor symptomerne forværres med farlige væskeansamlinger i bl.a. hjerne og lunger, og så bliver det farligt. Hvert år dør 8-10 mennesker i gennemsnit på Kilimanjaro.

Det skal dog holdes op imod de 25.000 tilladelser, der gives. Det er ikke mange dødsfald, når man tænker på, at langt de fleste faktisk undervurderer bjerget. 


Kan man blive evakueret?

Hovedårsagen til at det er relativt sikkert at bestige Kilimanjaro er, at lejrene og guiderne er gode. Skulle det alligevel ske, at folk overskrider deres egne grænser og bliver dårlige, er der nem evakuering.

Kilimanjaro bjerget er en skjoldvulkan, og er uheldet ude, kan du relativt hurtigt komme af bjerget igen med en af de mange evakueringsruter, der er smart placeret i tilknytning til lejrene.

Langt de fleste bliver avakureret ved at gå ned selv, og ofte skal der måske ikke mere en 300-500 højdemeter til, før du får det markant bedre. Derfor er det smart med evakueringsruter nær lejrene, der er planlagt, så du kan falde hurtigt i højden.

Skal det gå endnu hurtigere med at komme ned fra bjerget, er det muligt at blive bragt ned via de gode vandrestier på en båre med mountainbike-hjul. Her vil det typisk være en assisterende guide og en bærer, der får dig hurtigt og sikkert ned til en ventende bil. De kan nemlig komme op via grusveje til cirka 3.000 meters højde.

Der er ikke noget redningshold på selve trekket, men der kan hurtigt igangsættes en redningsaktion, hvis det skulle blive nødvendigt. Udover ovenstående muligheder, er der også flere helikopter-landingspladser, der kan benyttes i de værste tilfælde.

 

Hvad spiser man på turen?

Hele vejen op af Kilimanjaro har du fornøjelsen af at have en kok med. Glem derfor bare alt om Trangia, frysetørret mad og mælkepulver.

Hver gang der slås lejr, bliver der opstillet et køkkentelt, så du kan sidde i læ og spise dine måltider. Morgenmad og aftensmad spises i teltet, mens frokosten spises undervejs. Der bliver ikke lavet bål på Kilimanjaro, så al mad tilberedes med gas.

Morgenmad
Når du sætter dig til bords om morgenen, kan du tage for dig af havregrød, frisk frugt, røræg el. omelet, pølser, brød, margarine, honning og marmelade. Hertil kaffe, te og juice.


Frokost

Frokosten på Kilimanjaro består typisk af en madpakke, der indtages på turen under åben himmel. Den har ikke ændret sig meget de seneste 15 år, og du får det samme hver dag: En sandwich, noget kylling, et æg, en pose nødder, lidt chokolade, frugt, marmelade og en lille sandkage.


Snacks

Efter dagens vandring serveres der eftermiddagssnacks i form af popcorn, chips, kiks og varme drikke ad libitum, når der slås lejr.


Tip!
Det kan være smart at supplere med snacks hjemme fra Danmark, f.eks. slik, nødder og chokolade, hvis du har plads i din bagage. Du kan selvfølgelig købe meget på stedet, men det er dyrt, smager ikke helt som herhjemme, og du ved måske ikke helt, hvor gammel Marsbaren er. Tag også din egen kaffe eller te med, hvis du har en særlig favorit – det vejer ikke alverden.


Aftensmad

Hver aften er der en tre-retters menu bestående af suppe til forret, en hovedret med noget kylling samt ris, pasta eller kartofler og en dessert til sidst.


Appetitløshed
Det er desværre ikke unormalt at miste appetitten på Kilimanjaro til trods for det fine udvalg af mad undervejs. Det skyldes flere ting:

  1. Malariamedicin kan føre til appetitløshed og forstoppelse, og da de fleste på Kilimanjaro spiser Malariapiller hver dag, kan dette også sætte en stopper for en ellers glubende appetit (det er den første og sidste halvanden dag, du befinder dig i et potentielt malariaområde).

  2. Højde og udmattelse har tit den indvirkning, at folk begynder at få diarré eller opkast. Det er der mange, der ikke tænker over, og de tror i stedet, at det skyldes dårlig hygiejne i køkkenet. I langt de flest tilfælde er hygiejnen helt fin, men det kan være svært at blive overbevist, hvis man først er dårlig. Og når man først er blevet dårlig, forsvinder appetitten under alle omstændigheder.

  3. Appetitløshed bliver en ond cirkel, hvor du risikerer at spise mindre og mindre for hver dag og dermed oplever et stort fald i energiniveauet. Det er noget skidt, og derfor skal du gøre alt, hvad du kan undervejs for at spise mere. Måske glider alt bare nemmere ned med din yndlingsketchup eller mayonnaise? Måske har du en favoritsuppe herhjemme, der bare skal blandes med kogende vand? Uanset hvad der kan give dig energi og redde dig fra at brænde ud, så tag det med.


Hvad skal jeg drikke undervejs?

Ligesom på alle andre vandreture skal du drikke vand på Kilimanjaro – masser af vand. Dehydrering er nemlig den direkte vej til øget risiko for højdesyge.

Det er en virkelig stor faldgrube ikke at få drukket ordentligt, for du skal helt op og drikke tre til fem liter. Det kan være en udfordring for de fleste, og den bliver ikke mindre af, at vandet er kogt.

Hver aften koger kokken og køkkendrengen nemlig vand fra vandløbet til den efterfølgende dag, og det er altså meget få mennesker, der bryder sig om smagen af kogt vand.

Dertil kommer, at vandet højst sandsynlig vil have en okkerlignende farve. Måske endda ”krydret” med lidt sand og små dyr eller fluer fra vandløbet. Så er det altså umanerligt svært at få drukket nok.

Et godt tip er derfor at medbring elektrolytter samt energi- eller frugtpulver, som du kan tilsætte vandet. Så smager det bedre og farven hjælper på den mentale barriere.

TIP! Valg af drikkeløsning
Det kan være fristende at medbringe et drikkesystem i håb om at få drukket mere, men lige præcis på Kilimanjaro er varmebestandige og stødsikre Nalgene-flasker en langt bedre løsning.

Når kokken og køkkendrengen koger vand om aftenen og natten, har de nemlig ikke tid til at vente på, at vandet køler af. Det er ikke alle drikkesystemer, der kan tåle kogende vand, og du risikerer derfor pludselig at stå med et utæt drikkesystem. Nalgene-flasker kan til gengæld klare mosten og udgør også en fin varmedunk om aftenen i soveposen, hvis du henter vandet, så snart det er kogt, og putter det ned i en vandtæt drybag.

Medbring gerne tre flasker på en liter hver: To til at hælde frugtpulver i og drikke undervejs på dagens vandring og en (kun med vand) som back up og til evt. at vaske hænder osv.

TIP! Undgå tørhed i munden
Bolcher er en god ting at have med i rygsækken, så du hurtigt kan putte et i munden, når du går i højden. Så undgår du nemlig følelsen af at tørre helt ud i munden, plus at det giver noget sukker.


Sover man i telt?

På alle Kilimanjaro ruter sover man i telt – med undtagelse af Marangu-ruten, hvor der er overnatning i primitive hytter.

Teltene stilles til rådighed af de afrikanske rejsearrangører i nationalparken og kan bedst beskrives som lige niveauet over et festivaltelt. Der er bund i teltet, og det kan klare vind og vejr, efterhånden som klimaet skifter karakter.

I teltene sover man sover to og to. Det er muligt at tilkøbe et alenetelt, hvis du vil det, men det koster også derefter, da der i så fald skal kobles en bærer mere på turen.


Hvad med bad og toilet?

Det er ikke muligt at gå i bad på turen mod Kilimanjaros top, men hver morgen får du et fad vand ind i teltet, så du har mulighed for at vaske dig lidt.

Derudover er det godt at have håndsprit med, så du ikke gambler med din hygiejne på turen og minimerer risikoen opkast og diarré, hvis det er svært at få vasket ordentligt hænder.

I lejren vil der altid blive slået et toilettelt op, som du kan benytte. Skal du træde af på naturens vegne, forgår det ikke anderledes, end når du er i skoven, og der ikke er et toilet i nærheden.

Hvis du er kvinde og ikke har lyst til at flashe rumpetten i koldt blæsevejr, kan du overveje, om du vil medbringe en såkaldt ”tislet”tissetragt - eller "ligestillingsrøret", som den også kaldes nogle steder. På den måde bliver du i stand til at lade vandet stående, hvis det er det, du foretrækker.


Hvilket udstyr skal jeg have med?

Når du pakker grej til Kilimanjaro, kan du bruge vores pakkeliste som tjekliste. Den kommer længere nede i artiklen og er lavet sammen med Jacob Klaris-Jensen og folk fra hele Spejder Sport.

Her knytter vi et par uddybende kommentarer til grejet på pakkelisten, så du kan pakke så smart, som muligt:

Duffelbag og rygsæk
Det nemmeste at pakke i til Kilimanjaro er en duffelbag, der kan rumme 80-100 liter. Den er nem for bærerne at håndtere, fordi de bærer den på hovedet, og du behøver ikke bekymre dig om, hvis den får lidt tæsk undervejs (så lad i øvrigt være med at købe den dyreste, du kan finde). Det er også rart med en duffelbag med ét stort rum, når du er i teltet og gerne vil kunne komme nemt til dine ting. Suppler evt. med drybags til at organisere dine ting, og husk at din duffelbag maks. må veje 15 kilo.

I rygsækken skal du bare have plads til de ting, du vil have med på dagens vandretur. Det kan være snacks, kamera, lidt ekstra tøj og drikkevarer. Du behøver derfor ikke en stor rygsæk, for har man pladsen, har man også tendens til at bruge den, og så ender du med at tage for meget med. Vælg derfor ikke en rygsæk på mere en 40 liter – og allerhelst en dagtursrygsæk lige omkring 30 liter.


Soveudstyr

Det er vigtigt at sove godt, hvis du vil restituere ordentligt og forøge dine chancer for at komme på toppen af Kilimanjaro. Du får hårdt brug for din nattesøvn, så det er ikke her, du skal spare. Prioritér derfor et liggeunderlag med god komfort, der ikke er alt for tyndt. Hvis du vælger et 5 cm. tykt selvoppusteligt liggeunderlag eller et 7 cm. tykt oppusteligt liggeunderlag er du super fint kørende, når det kommer til komfort og isolering.

Når du vælger sovepose, skal du huske, at det bliver rigtig koldt på Kilimanjaro om aftenen og om natten. Vælg derfor en sovepose med en komforttemperatur ned til -10 eller -18 grader afhængig af, hvor kuldskær du er. Supplér evt. med en lagenpose i uld, silke eller fleece for ekstra varme.


Vandrestave er ikke til diskussion

Når du hører ordet vandrestave, tænker du måske straks ”ja, det bliver så uden mig”! Men altså, de er alfa og omega på Kilimanjaro, og du gør klogt i at have dem med hjemmefra, så du kan nå at træne lidt med dem.

Vandrestavene hjælper dig med at rette din torso op undervejs, så du får bedre udnyttelse af din lungekapacitet og trækker vejret nemmere. Du får også en god, stabil vandrerytme ved at bruge vandrestave. Det giver en gangrytme, ligesom når man løber, hvilket kan være svært at opnå på egen hånd uden hjælpemidler.

På vej ned ad bjerget kan du forlænge dine vandrestave (hvis du har købt de justerbare vandrestave) og dermed skåne hofter, knæ og ankler ganske mærkbart. Det er særligt godt for dig, der måske ikke er vant til bjerge. Sammenklappelige vandrestave er desuden en fordel, så du kan have dem i din duffelbag eller fastspændt på din rygsæk med et særligt system til vandrestave.

Du kan leje vandrestave i nationalparken, men vær opmærksom på, at du ikke får udleveret et par gode, justerbare vandrestave – men snarere gamle, aflagte (og alt for lange) skistave fra Alperne.

Varmebestandige flasker
Som tidligere nævnt (i afsnittet med drikkevarer på turen) skal du sørge for, at din medbragte drikkeløsning kan tåle kogende, eller i hvert fald meget varmt, vand. Det er ikke alle drikkesystemer, der kan det, men en 1-liter Nalgene flaske kan du roligt tage med. Medbringer du tre af dem, er du temmelig godt kørende.

Pandelampe til nærorientering
På Kilimanjaro skal du ikke orientere dig længere end 5-10 meter ad gangen. Du behøver ikke investere i en avanceret model, men blot en robust pandelampe til nærorientering, så du kan finde rundt, læse i teltet osv.

Tænk også over, at din pandelampe helst ikke skal være med genopladelige eller mere specielle typer batterier, du ikke kan skaffe ekstra af. AA eller AAA batterier er den bedste løsning, for der er altid nogen, der har et par ekstra, og ellers kan de købes dernede.

Solbeskyttelse
På Kilimanjaro skal du huske, at du er meget tæt på ækvator og tæt på solen i markant større højde, end din hud er vant til. Det kræver beskyttelse, og det er der mange, der glemmer. Man husker det på skiferien, men på Kilimanjaro er det let at glemme, hvor højt du rent faktisk er, fordi terrænet ligesom er ”flyttet op”.

Det kan føre til voldsomme skoldninger og forbrændinger, og du skal derfor huske kraftig solcreme – gerne med SPF 30 eller 50. Husk også en buff, kasket, solhat og solbriller, der kan beskytte din nakke og pande, uden at du koger over af varme.

 

Hvilket tøj skal jeg bruge på Kilimanjaro?

Når du skal pakke tøj til Kilimanjaro, så tænk i lag – mange lag. Du får nemlig brug for at kunne bygge din beklædning op, så du hele tiden kan tage tøj af og på ud fra de svingende klimaer og temperaturer, du kommer igennem.

Undgå derfor at medbring f.eks. skibukser eller andre typer beklædning med fyld eller for. Det bliver for ufleksibelt, det fylder for meget og er for tungt.

Medbring hellere dit sædvanlige vandretøj og suppler med en lun fleecetrøje, uldundertøj og skaltøj, der er vind og vandtæt. Hav gerne både et tykkere sæt uldundertøj med og et tyndere sæt uldundertøj med, så du kan justere her også. En anden uundværlig ting på turen er en let og isolerende fiberjakke eller en varm dunjakke til om aftenen, hvor temperaturen kan falde ret drastisk i lejren. Og så er en tynd, behagelig hue både og ideel at sove med, når du skal holde varmen.

Det er også smart at tænke i lag, når det gælder dine hænder. Et par tætsiddende, tynder inderhandsker er gode at gå med, når kulden endnu ikke bider. Senere på turen kan du supplere med et par varme handsker i uld eller fleece, og på topdagen trækker du så sidste lag, en vind- og vandtæt luffe, udover hele herligheden, og så er der ingen kolde fingrer til dig.

Se præcis, hvad vi anbefaler dig at tage med til Kilimanjaro og download pakkelisten længere nede i artiklen.

Tip! Skal du videre på safari eller Zanzibar efter Kilimanjaro, så medbring en klar affaldssæk og lad den del af rejsetøjet blive tilbage i hotellets bagagerum.

 

Hvilket fodtøj skal jeg have på?

Lad vandreskoene blive hjemme, når du rejser ned for at bestige Kilimanjaro – her skal der støvler til. Vælg derfor et par vandrestøvler med god ankelstøtte og en sål, der hverken er for blød eller for hård. En god mellemting.

Vi kan ikke sige det nok, men der er og bliver afgørende, at du sørger for at få prøvet støvlerne. Gerne flere forskellige par og med det sokkevalg, som du beslutter dig for. Sokker og støvler skal passe sammen. Er du typen der sværger til at vandre med to lag strømper, en tynd linersok og en almindelig vandresok udenpå, skal der være plads til det i din støvle. Måske foretrækker du at vandre med én tyk vandresok, og så er det dét, du skal prøve støvler i.

Der skal være plads til, at din fod hæver i støvlen (for det vil den gøre), og der skal være plads foran tæerne til nedstigningen – det er vigtigt, og det har kostet mange storetånegle gennem årene.

 

Hvordan kunne en pakkeliste til Kilimanjaro se ud?

Som tidligere nævnt kommer du igennem flere klimazoner på Kilimanjaro, hvilket stiller krav til dit udstyr. Heldigvis skal du ikke bære det hele selv. Bærerne på turen tager din duffelbag, men den må maks. veje 15 kg. Vand, snacks, ekstra tøj og andre fornødenheder bærer du selv i din dagtursrygsæk.

Sammen med Jacob Klaris-Jensen har vi lavet en pakkeliste til Kilimanjaro, som du kan downloade lige herunder. Du er altid velkommen til at komme forbi din lokale Spejder Sport butik og få en snak om hvilket udstyr, der er godt at have med på Kilimanjaro.

PDF

 på toppen af kilimanjare

Hvad er de bedste tips, når man vil bestige Kilimanjaro?

Har du læst artiklen her fra enden til anden, har du sikkert allerede en god fornemmelse for, hvordan din tur til toppen af Kilimanjaro bliver en succes. Skal vi alligevel koge det ned, så får du Jacob Klaris-Jensens bedste Kilimanjaro-tips her:

  1. Vælg ruten nøje og prioriter ekstra dage for en bedre oplevelse og større topsucces.

  2. Køb dit udstyr i god tid, så du kan lære det at kende og lave en generalprøve.

  3. Træn hjemmefra, gå vandrestøvlerne til, øv dig i at sove i telt og gå med rygsæk.

  4. Der sker ikke en skid på Kilimanjaro, så husk en god bog, små rejsespil og kort.

  5. Hav dine yndlingssnacks med hjemmefra – de redder dig, når du har kvalme og mister appetitten.

  6. Medbring frugt- eller energipulver på turen, så du får drukket det du skal. Det kogte og lettere misfarvede vand på bjerget er ikke let at få ned au naturel.

  7. Det er en grundregel i højder og alpine miljøer, at man skal holde tempoet nede og hvile så meget, som muligt, og ikke overanstrenge sig. Hvis du presser kroppen og bare tonser derudaf, stresser du akklimatiseringsfasen.

  8. Vær ærlig omkring hvordan du har det, hvis du er nervøs eller føler dig dårlig. Det er vigtigt, så du ikke kommer til at ignorere kroppens signaler og overskride dine grænser. Højden kan du ikke snyde, og du kan ikke sammenligne Kilimanjaro med at gennemføre et maraton eller triatlon, hvor du har trænet længe og kun har én stævnedag.

  9. Der er mobil dækning på en del af turen, så ingen grund til at investere i dyre alternativer.

  10. Det bliver mørkt kl. 19-20 om aftenen, og her har dyrene det med at trække op ad stierne. Gå derfor ikke for langt væk fra lejren, når mørket er falder på. Det er sket, at folk er rendt ind i elefanter på det, der skulle have været en lille fredelig aftentur.

  11. Sørg for at komme på en uforglemmelig safari i Serengeti Nationalpark og besøg Zanzibar, når du nu alligevel er dernede. Der er gode muligheder for at kombinere oplevelserne og få en samlet pakkerejse. Det er endda blevet muligt at komme på endags-safariture med fly fra Zanzibar. Så får du stadig en sublim oplevelse, selvom du står og op og går i seng på Zanzibar.

Skal jeg vaccineres?

Når du rejser til Tanzania for at bestige Kilimanjaro, er der vigtigt, at du nøje undersøger, hvilke anbefalinger og forholdsregler, der gælder i forhold til vacciner. Det vil typisk være nødvendigt at blive vaccineret for Difteri og Stivkrampe, Hepatitis A og starte en kur med Malaria-piller.

Vi anbefaler, at du starter med at bestille en tid hos din læge eller taler med dit lokale apotek - i god tid.

Hvad koster det at bestige Kilimanjaro?

Pakkerejser til Kilimanjaro kan fås til ca. 20-25.000 kr. Her er alt typisk inkluderet alt, herunder transport, guider, mad papirer, godkendelser mm. Prisen varierer efter den pågældende udbyder samt ruten, der vælges, og længden på denne.

Derudover kommer der udgifter til udstyr, og på selv turen skal du også beregne drikkepenge til den afrikanske guide, kokken og bærere. Det er en stor del af deres løn, og de forventer det.

Det foregår typisk på den måde, at man afregner samlet et beløb tilbage på hotellet, når turen er gennemført. Her laves en kort ceremoni, hvor drikkepengene kan overrækkes. Du skal beregne cirka 150-250 USD for en 6-8 dages rute. Det dækker dit bidrag til hele det afrikanske team.

Bemærk! Gør dig selv den tjeneste og bestil din rejse via en dansk arrangør, så du har en dansk guide med på turen, selvom det er dyrere, end du måske kan Google dig frem til.

De lokale udbydere vil lokke med Kilimanjaro-ture til halv pris, men hvis du ikke har sat dig ind i ruterne og det optimale antal dage til at bestige bjerget, kan du ende med, at det er en 5-dages tur med ringe akklimatisering og dårlig topsucces, du har sparet penge på.

Afrikanske guider er gode og stedkendte, men man skal huske, at deres mål er at få flest på toppen, for de konkurrerer på summit rate (hvor mange der bestiger de 7 verdenstoppen, herunder Kilimanjaro). De afrikanske guider har derfor en tendens til at gå stærkere, end hvad godt er og presser folk lidt mere, end hvad en dansk guide ville vurdere som fornuftigt.

Kommer du med et danske rejsebureau, har du således også en dansk rejseleder med, der kan trække lidt den anden retning. Den danske guide har også forstand på højder og højdesygesymptomer, og dét er en fordel, hvis du gerne vil sippe for at stå og bakse med Google Translate, mens du har det dårligt.