Få hjælp i vildmarken med Garmin InReach

år ulykken indtræffer i fjerne vildmarker, er en Garmin inReach guld værd. Med den lille satellit- kommunikator kan du nemlig altid kontakte redningsmandskab med ét tryk på en knap. Johanne Andersen fra Spejder Sports kundeservice var en af de første medarbejdere, der investerede i Garmin inReach SE+.

Når Johanne pakker sin rygsæk til tur, peger kompasnålen nemlig altid mod nord, og den lille gule dims fik dermed sin debut på vandring i Grønland i september 2017. Her kunne familie, venner og kolleger både sende og modtage beskeder fra Johanne samt følge hendes position under hele turen. Da hun kom hjem, kastede vi os over hende og fik indblik i hendes erfaringer.

 

Hvor tog I på tur og hvorfor medbragte du en inReach?

Min veninde og jeg havde altid drømt om Grønland, så i september kastede vi os over den klassiske vandrerute, der går fra Kangerlussuaq til Sisimiut med en smuttur til indlandsisen. En rute på ca. 180 kilometers fjeldvandring. Jeg valgte at investere i en inReach, fordi Grønland er langt mere øde og længere væk end de norske fjeldområder, jeg normalt vandrer i. Hvis noget går galt deroppe, er det rart at kunne underrette redningstjenesten og give dem derhjemme besked om, hvad der er sket. Samtidig er det også sjovt, at familie og venner kan følge med og kommentere på turen gennem beskeder.

 

Hvordan brugte du din inReach på turen?

Jeg havde i forvejen lagt positioner på hytter og andre vigtige waypoints ind på enheden. Der blev også skrevet forberedte beskeder som f.eks. ”vi er fremme ved lejren, alt er fint”, som jeg så kunne sende hurtigt afsted. På den måde havde mine forældre lidt mere ro i sjælen! inReach’en var tændt på hele turen og blev også brugt som triptæller, så vi kunne følge med i, hvor langt vi havde gået.

 

Hvilket abonnement havde du?

inReach-systemet fungerer sådan, at du skal købe et abonnement for at kunne kontakte redningstjenester og sende beskeder. Der er flere typer af abonnementer, der typisk gælder for en måned af gangen. Det, jeg havde valgt, gav (udover redningsdelen) mulighed for at sende og modtage et ubegrænset antal beskeder. En anden funktion, vi virkelig brugte meget, var vejrudsigterne, der blev opdateret hver fjerde time. Det grønlandske efterår viste sig at være ret omskifteligt, og derfor var det guld værd at kunne ligge i teltet og få info om næste dags vejr.

 

Hvad med batterilevetiden?

Som sagt var min inReach tændt på hele turen. Undervejs blev den ladt op fra sol- panel og powerbank, hvilket fungerede upåklageligt. Ved normalt brug, hvor man løbende bruger enheden til forskellige ting og sager, vil den cirka holde fire dage på én opladning.

 

Er der ellers noget, vi skal vide om inReach?

Undervejs fandt vi ud af, at flere inReach’er kan snakke sammen. Det betyder i praksis, at man kan finde hinanden og kommunikere, hvis makkeren f.eks. vælger at tage en solo- tur i løbet af dagen. Det giver en kæmpe tryghed og er med til at øge sikkerheden betydeligt, når man er på tur i de mere øde områder. Jeg er også glad for, at Garmin i deres seneste opdatering, nu har gjort det muligt at bruge en inReach som en håndholdt GPS.

 

Facts om Garmin inReach SE+

Garmins inReach SE+ er den forsikring, du ikke vil fortryde at have investeret i, hvis du først kommer galt afsted i vildmarken. I hver eneste af årets 365 dage og døgnets 24 timer kan du komme i kontakt med redningsmandskab, og med ét tryk kan du sende et afgørende SOS-signal. Den indbyggede GPS i din inReach gør, at redningsfolk kan se, præcis hvor du er, så du hurtigt kan få den hjælp, du behøver. Den lille lifesaver fungerer også som en 2-vejs satellitkommunikator, så du kan holde kontakten med dem derhjemme. Det er ikke en satellit telefon, da du kan ringe fra, men du kan både sende og modtage beskeder døgnet rundt uanset hvor i verden, du er, og selvom mobildækningen er ikke-eksisterende.

Læs om Garmin inReach Mini her

(Garmin InReach SE+ er udgået)