Vi samler på mikroeventyr


Vi samler på mikroeventyr

Af Casper Kjerumgaard & Rikke Berg

Hvad er et eventyr? Skal man rejse til verdens ende eller bestige bjerge, før det tæller? Det mener Casper og Rikke ikke. For dem er der ikke eventyr, som er mere rigtige end andre og de elsker at finde magien i nærområderne. Her får du inspiration til tre sommerture, du nemt kan kaste dig ud i.

Inden vi kaster os ud i vores tre anbefalinger og turfif, skal vi lige have noget på det rene. Hvad er et mikroeventyr? Et mikroeventyr er hurtige ture ud i naturen uden alt for meget planlægning og ståhaj. Et lille åndehul fra hverdagen, hvor vi kan opleve noget nyt og være sammen på en anden måde. det skal ikke kræve den store pengepung eller et kæmpe lager af friluftsudstyr. Kun det mest nødvendige, så der er plads til opdagelser og hygge.

 Æbelø

Æbelø - hvorfor gå på jorden, når man kan vandre på vandet?

Vi elsker at vandre. Det gør noget ved vores tanker. Udfordringer fra hverdagen, som har naget, bliver pludselig løst og nye, fede ideer opstår.
På den måde er små og store vandreture blevet uundværlige for os på linje med tandbørstning og et bad. De er et mentalt bad, hvor alt det, der lugter lidt i vores liv, vaskes væk, og vi føler os friske og genstartede bagefter.

 

Fra Lindøhoved til Æbelø – en vandretur på vandet
I dag har vi lyst til at give vores vandretur et tvist. Vi har haft kig på Æbelø et stykke tid, den lille ø på toppen af Fyn, som man kun kan komme til ved at gå gennem Kattegats vand. Turen starter fra Lindø- hoved parkeringsplads, hvor man først skal gå halvanden kilometer gennem vand ud til Æbelø Holm. Her går man et stykke på sand og sten og igen et sidste stykke gennem vand til selve Æbelø. Den samlede tur ud til øen er fire kilometer hver vej og hvis du vil gå rundt om øen, er den tur syv kilometer. Vi har fundet en tidevandtabel, der viser tiderne for ebbe og flod og lige præcis denne lørdag, passer tidevandet helt perfekt. Selv om vi følger tidevandet, ender vi alligevel med at gå sidste del af hjemturen fra Æbelø og tilbage til Lindøhoved i 70 centimeters højt vand med en træt, våd hund i favnen. På dette tidspunkt er blæsten også blevet kraftigere, og vores vandretur er ikke længere a walk in the park. Men det er fedt og et rigtigt mikroeventyr, hvor naturen overrasker.


Robinson Crusoe på Æbelø
Da vi ved turens start parkerer ved Lindøhoved, badet i solskin og bliver mødt af en horisont af det smukkeste klare vand med Holmen i sigte, strømmer endorfinerne ud i vores kroppe, og vi kan slet ikke tørre smilet af. Her er fantastisk!

Vi er ikke de eneste, der har fået lyst til at gå til Æbelø denne smukke lørdag, og vi frygter i øjeblik, at vi skal gå i en lang række hele vejen. Men vores frygt manes i jorden, da vi har gået de første par hundrede meter i vandet. Vandstien er bred og alle går i forskelligt tempo, så inden længe er der langt mellem de vandrende, og vi får lov at få den Robinson Crusoe-følelse, som vi havde håbet på.

Hjemturen, vi ikke glemmer!
Solen begynder at stå lavt, og hvis vi skal holde planen om at gå tilbage over vandet senest to timer efter lavvande, skal vi tilbage nu. Vinden er taget til, hunden går lidt langsommere, og vandet er steget væsentligt mere, end vi regnede med. Turen hjem bliver helt anderledes end turen ud. Der begynder at komme bølger på vandet og da vi er længst fra land, føles det virkelig som om vi går midt ude i havet. Følelsen af at risikere at komme ud, hvor vi ikke kan bunde, når lige at snige sig ind på os.

Vi er glade for at kunne navigere efter de stolper, der er sat hele vejen og nu giver det virkelig mening, hvorfor man frarådes at bortvige fra stolperne. Den her uforglemmelige vandretur kan hurtigt gå fra en slendretur i solen til en noget vildere tur, hvor havet viser tænder.

 

Flyvestation Værløse - morgenmad med Mosekonen

En typisk lørdag morgen hjemme hos os er noget med at sove længe efter en arbejdsuge med for lidt søvn. Vi står op og trisser ud på terrassen, hvor havens og skovens dyr har været vågne i timevis, drikker en kop kaffe og spiser havregrød og æg lavet på komfuret. Men denne lørdag morgen har vi lyst til at ryste posen. I dag vil vi være lysvågne, når naturen står op og kaffen og havregrøden skal selvfølgelig laves over ild.

Vækkeuret ringer klokken 4 og vi vil afsted mens det stadig er mørkt, så vi kan se solopgangen. Vi har en helt klar forestilling om, at vi skal finde et fantastisk spot, hvor vi kan sidde og nyde synet af vores smukke sol, der står op - lige fra de første stråler til hele den kæmpe ildkugle har sluppet sit tag i horisonten. Men sådan skal det selvfølgelig ikke gå. Naturen gør igen præcis det, som naturen skal gøre, når mikroeventyret er bedst; Den laver rod i vores planer.

Det magiske mørke og dets væsner
Vi parkerer bilen ved indgangen til den gamle Værløse Flyvestation, som i dag er omdannet til et fantastisk grønt naturområde, og begynder vores gåtur i mørket. Vi har pandelamper med, men holder dem for det meste slukkede og fornemmer, hvordan mørket indhyller os og skærper alle vores sanser. Den kølige morgenluft mod huden, flagermus og lyden af ræven der bjæffer et sted derude, samt vores egne taktfaste skridt på jorden har en nærmest hypnotisk effekt.

I takt med, at lyset begynder at bryde frem, står det klart, at vi bliver snydt for vores spektakulære solopgang. Himmelen er fuldstændig dækket af grå skyer. Vi finder i stedet et godt sted, hvor vi kan lave os en kop kaffe og noget morgenmad. En gammel betonklods fra Flyvestationens storhedstid midt i alt det grønne er perfekt som tør siddeplads og til opstilling af vores primus. Vi laver havregrød i en lille gryde og spiser den, mens vi ser en noget diset solopgang. Det er ikke den filmiske solopgang, vi havde forestillet os, men det fine daggry og lysets indtog er alligevel en smuk oplevelse.

 

”.. da vi når toppen og kigger ud over dalen, bliver vi mødt af Mosekonen, der brygger det bedste hun har lært


 

Naturen sætter scenen
Da vi begiver os videre fra morgenmaden er det som om, at naturen alligevel fortryder sin lidt fesne solopgang og tænker: ”Jeg skal vise dem”. Vi går over en højderyg, og da vi når toppen og kigger ud over dalen og det sarte morgenlys, bliver vi mødt af Mosekonen, der brygger det bedste hun har lært. Dalen er indhyllet i en lavt hængende tåge, og da vi går ned i tågemasserne, mærker vi et tydeligt temperaturdrop. Vi går i lang tid, uden at sige meget til hinanden og nyder i taknemmelighed, at naturen giver os dette fantastiske mikroeventyr.

 

TIP: Drop de store stier: Der er utrolig mange fine områder på flyvestationens enorme område. Træk væk fra de store veje og stier og gå i stedet usporet. Så vil du møde og se langt flere dyr. Jonstrup Å løber syd for den enorme landingsbane. Her er der gravet en fin lille ådal, hvor der er uhyre meget liv og små fine broer.

 

 mad mikroeventyr

 

Olofström, Sverige - sol op og sol ned under hjemmelavet tarp

Der er noget magisk ved solopgang og solnedgang, og jo flere du kan give dig selv med på vejen, jo bedre.De er naturens helt gratis terapirum. Når man kigger på solen, er det lidt ligesom at kigge ind i et båls flammer. Hjerterytmen sænker sig, du bliver for en stund helt klar i hovedet, store problemer bliver til små udfordringer og små problemer bliver ligegyldige. Denne weekend pakker vi rygsækkene, smider dem i bilen og kører de ca. to og en halv timer fra vores hjem i Ballerup til Olofström i Blekinge, Sverige. Så tæt på Danmark, og alligevel er vi nu ude i rigtige, vilde svenske skove, som er så tætte og bevoksede, at vi flere steder må bære vores hund igennem krattet, og med søer omgivet af klipper og små skærgårdsøer. Her er fantastisk.

Sveriges sydligste vildmark
Halens naturreservat bliver af nogle kaldt for den sydligste vildmark i Sverige. Kør mod Halens Camping and Holiday Village som ligger på Halenvägen. Når du ankommer, så kør forbi campingpladsen og kør ca. 200m. Herefter ligger der en p-plads lige ved søen. Her parkerede vi og gik ca. 4 km ind i skoven, mod vest, og fandt smukt sted ned til søen, helt uforstyrret.

Blekinges største sø
Det er tidlig eftermiddag, da vi parkerer bilen langt inde i de svenske skove tæt på søen Halen, som er Blekinges største sø. Herfra går vi for at finde et godt sted, vi kan slå lejr. Vi har ingen mål med denne tur, vi vil bare være ude, være sammen og give os selv en solnedgang. Vi går en times tid, da det perfekte spot dukker op; en lysning lige ned til søen, et gammelt bålsted omkranset af store sten og gode træer, hvor vi kan opsætte vores tarp. Vi har kun en lille presenning med, for vi vil sove i det fri, lægges i seng af solnedgangen og vækkes af solopgangen.

Bål, kaffe og mad over ild
Der er tre ting vi ikke kan få nok af, når vi er på mikroeventyr – ild, kaffe og bålmad. Så det første, vi gør, da vi har hængt tarpen op og sikret vores sovested, er at tænde for primussen og lave en frisk kop kaffe. Vi har altid brænder med, for kaffe vil vi under ingen omstændigheder undvære. Alle vores mikroeventyr handler om tre ting; overraskende oplevelser, hygge og lange snakke om vores projekter. Den slags kræver kaffe!

Fiskeheld fra klipperne
Da solen begynder at kaste lange stråler over søen, finder vi fiskestænger frem og afprøver vores fiskeheld fra en af klipperne. Vi kan se fiskene i vandet, og i løbet af en times tid fanger vi to flotte geder. Gederne er for små til at blive spist, så vi sætter dem ud igen og nyder synet af Babbitt, der ivrigt prøver at fange dem med poterne. Vi går tilbage til lejren og laver i stedet lækker aftensmad over primussen af vores medbragte kylling og grøntsager, der smager ekstra godt under åben himmel.

Godnat og godmorgen over bålet
Nu begynder solen at gå ned, mens farverne over søen bliver rosa og orange. Det begynder at blive køligt, så vi samler grene og kvas i skovbunden og får gang i et stort bål, kryber i soveposerne og lader os hypnotisere af flammerne fra bålet og solen, der forsvinder i sit eget flammehav bag søen. Hvor er det vildt at kunne falde i søvn omgivet af det her sceneri. Alle små problemer er uvæsentlige lige nu. Det bliver ikke meget bedre end det her. Vi falder i søvn med en hund som varmepude i soveposen og til skovens lyde som baggrundsmusik.

Næste morgen fyrer vi op for bålet igen, laver æg, bacon og kaffe over ilden, kryber i soveposerne og spiser morgenmad ”på sengen”. Vi har fået ryddet op på første etage, og vi har fået nye idéer til projekter, vi skal starte op på, når vi kommer hjem. Det her er et af de mikroeventyr, der har bragt os et skridt tættere på vores mål og drømme.

"Når vi tager på spontane mikroeventyr, kræver det minimalt forberedelse, koster ikke meget og tager ikke mere en 24 timer. Vi kan godt tage en overnatning eller til et naboland, men turen må maksimalt vare 24 timer. For os er mikroeventyret en genial løsning i en travl hverdag. Vi prioriterer de små ture, hvor vi gør noget andet end vi plejer. Det handler ikke om at have tid, men om at tage sig tid til eventyret. Vi har aldrig fortrudt et eneste!

 

Hvad skal du have med på mikroeventyr?

Det pakker vi altid i rygsækken:

  • 1 liter vand i hvervores Nalgene-flaske + 1 liter vand til kaffe.
  • Kikkert
  • 1 kniv + multitool
  • Brænder (gas, benzin eller bushbox)
  • Kaffekedel + 2 kopper
  • Opladt powerbank
  • Opladt telefon på lydløs
  • Kamera
  • Snacks (frugt, nødder, beef jerky, lidt chokolade eller powerbar)
  • Lille førstehjælpstaske med vabelplaster, plaster, pincet/flåttang, nål, myggeolie, neglesaks, og hovedpinepiller


I sommerhalvåret vil der også ligge:

  • Regnjakke
  • Kasket
  • Solbriller
  • BUFF