Tøj i genbrugsmaterialer

Patagonia better sweater
Better Sweater er indbegrebet af hele Patagonias filosofi om at fremstille det bedste grej og samtidig gøre mindst mulig skade på miljøet. I deres øjne er en Better Sweater nemlig ikke bare en fleece, og her forklarer vi dig hvorfor.

 

Genanvendt polyester siden 90’erne

At producere bæredygtig fleece er ikke noget nyt for Patagonia, der allerede i 1993 begyndte at producere tøj af 100% genanvendt polyester. Som det første outdoor-brand i verden vel at mærke.

For at spare på dyrebare plastressourcer fandt nye materialer vej til Patagonias fabrikker, herunder brugte plastikflasker, slidt tøj og overskydende produktionsaffald. Her blev disse materialer omdannet til polyesterfibre, der kunne væves og bruges til tøjproduktion.

Sådan foregår det stadig den dag i dag, hvilket har sparet miljøet for mere end 20.000 tønder råolie og millioner af plastikflasker.

Når du trækker i en Better Sweater, trækker du derfor ikke kun i Patagonias absolut bedst sælgende fleecejakke. Du trækker også i en gennemtænkt fleece, der både leverer den kvalitet, ydeevne og miljømæssig hensyntagen, som enhver friluftsnørd kun tør drømme om.

 

En teknisk fleece der ikke nulrer

Måske har du allerede ejet en fleece, der ret hurtigt er blevet nulret og smadret at se på. Det sker typisk med fleece, der har en ringe fiberstruktur.

Problemet er, at når først din fleece bliver nulret, bliver den også tyndere, dårligere til at binde luft og dermed dårligere til at isolere og holde dig varm.

Hvis du slår et smut forbi din lokale Spejder Sport butik, vil vi med glæde vise dig, hvorfor vi synes, at Patagonia Better Sweater er den bedste fleece, vi har.

Du vil hurtigt kunne mærke, hvor blød fleecen er på indersiden, mens ydersiden er vævet i en lækker, glat strikstruktur.

Den glatte overflade på Better Sweater betyder, at det er nemt og behageligt at trække skaljakken udover. Den strikkede struktur betyder også, at fleecen holder sig pæn, og du kan derfor sagtens bruge den både på fjeldturen og til pænt hverdagsbrug.

 

Giv din gamle fleece nyt liv

Selvom du god kan forvente at få glæde af din Patagonia Better Sweater i mange år fremover, så kommer der formentlig en dag, hvor den må lade livet.

Måske har du allerede en gammel, udtjent fleecejakke, der er parat til at vige pladsen for en ny Better Sweater?

Uanset hvad er det altid at foretrække, at du giver dit tøj videre, så andre kan få glæde af det. Måske kender du én, der kan have glæde af din gamle fleece – og som måske har mod på at klare eventuelle reparationer?

Alternativt kan du altid komme ned med den i din lokale Spejder Sport, hvor vi løbende samler brugt tøj og grej ind, som vi afleverer til Kirkens Korshær. Det eneste krav, vi har, er at den skal være funktionsdygtig. Vi kalder det: Giv dit grej nyt liv

 

Hold din fleece pæn

Din Better Sweater fleece skal selvfølgelig vaskes, når det er nødvendigt.

For at passe så godt på din fleece, som muligt, anbefaler vi, at du bruger et skånsomt flydende vaskemiddel uden blødgøringsmidler og optisk hvidt, der slider unødigt på tøjet.

Det kunne f.eks. være Fibertech Wash eller et tilsvarende produkt. Fibertech Eco serien er i det hele taget et godt valg set fra et miljømæssigt synspunkt, da der her tages hensyn til både materialeindholdet, produktionsforholdene, energiforbruget ved produktion og selvfølgelig miljøbelastningen både i brug og ved bortanskaffelse.

 

Minimer mikroplast i naturen

Selvom Patagonias Better Sweater er lavet af 100% genbrugspolyester, er det stadig syntetisk, og derfor vil der ryge lidt mikroplast ud hver gang i forbindelse med vask.

De fleste af os har set eller hørt, hvad mikroplast gør ved naturen, og heldigvis kan du være med til at begrænse det.

Ved at bruge en Zero Microwaste vaskepose, når du vasker din fleece, sikrer du, at eventuelle mikroplastrester opsamles i vaskeposen. Så kan du nemt smide det ud sammen med resten af skraldet og undgå, at det havner ude i naturen.

 

Støt op om miljøbevarende aktiviteter

Den største tjeneste, du kan for gøre for miljøet er kun at købe en fleece, hvis du virkelig har brug for den. Det gælder selvfølgelig i forbindelse med alt tøj og grej.

Når det så er sagt, og du står og mangler en ny fleece eller vil give en væk i gave, så er Patagonias Better sweater nok den mest bæredygtige fleece, du kan vælge.

Som du nok allerede kan fornemme, tilstræber Patagonia bevidst at anvende de mest miljøvenlige materialer og etiske metoder for at skabe deres prisbelønnede produkter.

Du vil derfor kunne have god miljømæssig samvittighed, uanset hvilket Patagonia produkt, du har kastet din kærlighed på. Her får du nemlig bæredygtig udstyr og beklædning til både mænd, kvinder og børn.

Patagonia er desuden medlem af 1% FOR THE PLANET. Det er en verdensomspændende sammenslutning af virksomheder, der har erkendt, at industri og miljø hænger uløseligt sammen. Som medlem donerer Patagonia 1% af deres salg til miljøbevarende aktiviteter.

Læs mere om Patagonia og se hele sortimentet

 

Sådan bruger du Patagonia genanvendt polyester i deres produkter