Brug for en ny dagtursrygsæk?

valg af dagtursrygsæk

En dagtursrygsæk er beregnet til både kortere og længere ture, hvor du ikke skal have telt og soveudstyr med. Men hvor stor en rygsæk skal man have? Hvor mange rum skal man bruge? Skal den være med hoftebælte? Læs med her og bliv klogere på, hvordan du finder den (for dig) helt rigtige dagtursrygsæk.

  • Vælg dagtursrygsæk ud fra din aktivitet
  • Rygsække til vandring
  • Rygsække til hverdagsbrug
  • Rygsække til pendling
  • Hvor stor skal en dagtursrygsæk være?
  • Prøv, vælg og indstil den rigtige rygsæk

Vælg dagtursrygsæk ud fra din aktivitet

Den gode dagtursrygsæk er let, sidder godt på ryggen og indeholder de funktioner og systemer, du har brug for. Ved at tænke over, hvad du helt præcis skal bruge din nye dagtursrygsæk til, får du automatisk også klarlagt de behov, som rygsækken skal opfylde og de features, du godt kunne tænke dig.

Årstiden og destinationen spiller selvfølgelig også ind. Hvis der nu er godt varmt der, hvor du skal hen, eller hvis du ved, at aktivitetsniveauet bliver højt, er en dagtursrygsæk med god ventilering i ryggen et must. Læs vores store guide til køb af rygsække her.

Rygsække til vandring
Når du leder efter en dagtursrygsæk, der primært skal bruges til vandring, er de to vigtigste parametre, at du får den bedst mulige pasform og bærekomfort. Dernæst er det selvfølgelig vigtigt, at rygsækken er praktisk indrettet og har plads til det, du skal have med.

Herunder kan du læse om kriterierne for at få den bedste rygsæk til vandring.


✔️ Pasform


På langt de fleste vandrerygsække er det muligt at indstille ryglængden (fra skulder til hofte), så den passer til dig, og hos nogle rygsækproducenter kan man endda købe rygsække i forskellige størrelser, ligesom hvis det var tøj.

Nogle rygsække fås i særlige kvindemodeller med kortere ryglængde og smallere remme. Jo bedre, du kan få tilpasset og justeret din rygsæk, jo bedre pasform og dermed jo bedre oplevelse.


Med pasformen kommer også at du har indstillet alle remme på rygsækken rigtigt. Læs vores guide til indstilling af rygsækken.

 

✔️ Bærekomfort


Skulderremme, brystrem og et polstret hoftebælte er alt sammen ting, der er med til at øge din bærekomfort. Rygsækken kommer tættere ind til kroppen. Især hoftebæltet hjælper dig med at overføre størstedelen af vægten fra dine skuldre til dine hofter, så du ikke får ømme skuldre.


✔️ Funktioner


Når du skal vælge dagstursrygsæk til vandrebrug, er det en god idé at sætte dig ind i rygsækkens funktioner og se om de løsninger, der er tænkt ind, passer til dig.

En 1-liters rygsæk med lynlåsåbning, gør det eksempelvis nemt og hurtigt at komme ind til dine ting. Den er rummelig og har flere anvendelsesmuligheder, bl.a. er den god til cykling - også grundet den ventilerede ryg.

Der er masser af muligheder for at få lige præcis den rygsæk, der gør turen mere behagelig for dig. Så tænk over hvad du skal bruge din rygsæk til, hvor aktivt det bliver og hvor det skal foregå.

Hvis du ved, at du kommer til at få pulsen godt op eller skal et sted hen, hvor der er varmt, så er ventilering i ryggen samt indbygget lomme til et drikkesystem sikkert nogle funktioner, du bliver glad for.


✔️ Volumen
Når du er afklaret omkring, hvad du skal bruge din dagtursrygsæk til og hvilke funktioner, den skal indeholde, er det tid til at kigge på hvor meget volumen, du har brug.

Der er stor forskel på at være på dagstur sydpå i forhold til at skulle afsted i det omskiftelige klima i Skandinavien. Prøv derfor at lave en liste i hovedet: Hvad skal du have med? Hvad skal der være plads til?

Rygsække på 10-30 liter passer til langt de fleste dagsture. Har du brug for mere plads grundet din destination eller årstiden, kan du også kigge på lidt større modeller, som er udviklet specielt til letvægtsorienteret langdistancevandring, som f.eks. Caminoen.


Rygsække til hverdagsbrug
Når du skal rundt i hverdagen eller på storbyferien, er en dagtursrygsæk på 10-20 liter som regel passende. Du skal derfor tænke over, hvilken stil du godt kan lide, og hvilke funktioner du er ude efter.

Hvis din rygsæk også skal kunne bruges til studiebrug, indkøb eller skal have plads til et helt sæt skiftetøj, skal du gå efter en rygsæk, der kan rumme 20-30 liter.


Rygsække til pendling
Den ideelle pendlerrygsæk er mest af alt funktionelt og praktisk indrettet. Der vil være små, brugbare rum og lommer, så du nemt kan komme til de småting, du har brug for undervejs.

I pendlerrygsækken er der sikkert også et computer sleeve, så du nemt kan tage laptoppen med. Skal du have din bærbare computer med, eller en laptop, vil du typisk have brug for en volumen på 25-30 liter.


Rygsække til cykling
Til dig, der primært cykler på ture, f.eks. mountainbike, kan en rygsæk også være aktuel. Her vil det være godt med en rygsæk, der er smal i designet. Det vil få den til at sidde godt ind til kroppen og uden tvivl bidrage til en bedre tur i skoven.

Du kan også gå efter detaljer som et integreret drikkesystem og en klips, hvor du kan fastgøre din hjelm efter turen eller i pausen.


Hvor stor skal en dagtursrygsæk være?
Der er ingen grund til at slæbe afsted med mere end højst nødvendigt. Hverken i form af oppakning eller rygsækkens egenvægt.

I Spejder Sport plejer vi at sige, at dagtursrygsække skal kunne rumme mellem 10 og 35 liter afhængig af, hvor meget mad, grej og ekstra tøj, du skal have med:

  • Med en rygsæk på 10 liter eller derunder, har du kun lige plads til det allermest nødvendige som f.eks. nøgler, lidt snacks og en drikkeflaske.
  • En rygsæk på 11-20 liter vil derimod typisk kunne rumme lidt udstyr, madpakke og en ekstra trøje eller lignende.
  • Går du steppet op og vælger en rygsæk på 20-35 liter vil du have mere plads til udstyr, kamera, et ekstra sæt tøj eller regntøj og mad til flere måltider.
  • Til længere dagsvandreture i Skandinavien, eller i vinterhalvåret, vil du være godt dækket ind med en rygsæk på 38 liter.


Prøv, vælg og indstil den rigtige rygsæk
I Spejder Sport kan vi hjælpe dig med at finde den rigtige dagtursrygsæk. Vi hjælper dig også gerne med at måle din ryglængde, indstille skulderremme, og hvad der ellers skal til for, at den passer lige præcis til dig.

Kig forbi en af vores butikker, hvor du kan se, mærke og prøve de forskellige modeller. Du kan også altid skrive til os på [email protected] og få råd og vejledning både før og efter dit køb.

På gensyn i Spejder Sport!