Vandretur i Sverige: En guide til Jämtlandstriangeln
Vandring i Nordens fjeldområder behøver ikke at betyde telt, tung rygsæk og dåsemad. Det oplevede Torben og Marie, da de vandrede den svenske fjeldklassiker Jämtlandstriangeln. Ruten, der er nem og hurtig at komme til fra Danmark, går mellem tre historiske fjeldstationer uden for civilisationens rækkevidde.
Tekst & foto i samarbejde med Frie Fodspor v/ Marie og Torben Lau Florin.
3 dages vandretur i Sverige
Der er mange vandreruter Sverige, og du kan komme tilbage til naturen nemmere, end du tror. Denne gang nyder vi nuet og hinanden på en ægte fjeldklassiker: Jämtlandstriangeln på barfjeldet. Vores første weekend i vildmarken.
Vi har fløjet halvanden time og er kørt til starten ved fjeldstationen Storulvån. Sveriges fjeldstationer, der er en slags øde beliggende vandrehjem, gør det muligt at opleve vildmarken uden kæmpe oppakning af mad, telt, liggeunderlag osv.
Det er noget ganske andet at vandre i fjeldet, end hvad vi har prøvet før. Mere råt, mere kuperet og med stenede naturstier, hvor du gør klogt i at se, hvor du sætter foden.
Vi er på en helt ny måde i naturens hænder. Renerne hopper tæt omkring os, og vi hopper over de mange elve. Er vi så ikke nærmest lykkelige vi to?
Væk fra det hele og tilbage til naturen
Vores mål i dag er at nå til Blåhammaren, Sveriges mindste og højest beliggende fjeldstation – 1.086 meter over havet. Det giver en særlig fred indeni at gå, bare gå, væk fra asfalt, væk fra biler, væk fra det hele og tilbage til naturen. Øjet kan vandre helt til horisonten uden synet af en vej eller en by. Stilheden er så markant, at du kan høre den.
Hjemmefra havde vi skeptisk set på de planlagte dagsdistancer. 48 kilometer på tre dage - lyder det ikke mere som en dag?! Nu har vi måttet sande, at der er gode grunde til, at Jämtlandstriangeln er inddelt, som den er.
Godt trætte i stængerne føles første glimt af den rødmalede fjeldstation i det fjerne som et fatamorgana. Vi har vandret 12 kilometer, men fødderne er trætte som 30! I dette terræn går vi lige under fire kilometer i timen – væsentligt langsommere, end vi er vant til. Vores vandresko klarer tjansen fint. Men vandrestøvler med støtte til anklen havde nu heller ikke været af vejen i dette terræn.
”Det er noget ganske andet at vandre i fjeldet, end hvad vi har prøvet før. Mere råt, mere kuperet og med stenede naturstier."
Udsigt til Helags, Sylarna - og varm suppe
Pakket ind i uldtæpper slår vi os ned på udsigtsbænken. Her hviler øjnene på Helags og Sylmassivet mod syd og den norske fjeldverden i vest. Sjælen bliver lille og stille.
Indenfor myldrer det med mennesker, der alle sammen ligner os. Uldtrøjen kan have en anden farve, sokkerne kan være forskellige, men ellers er vi alle ens efter en dag i fjeldene. I dag er vi eneste ikke-svenskere i hele hytten, men føler os blandt venner. Dumper trætte ned i bjælkestuen og nyder den legendariske fruktsoppa, som Blåhammarens køkken har tilberedt efter samme opskrift siden 1913.
”Det er, som om generationers naturglæde er kogt ind til den lille, himmelske mundfuld i skålen.
Hjemlighed og læ i vildmarken
Efter en lang dags vandring med mange højdemeter er det guddommeligt at sætte sig til bords til et velfortjent luksusmåltid og nyde sauna samt en blød seng.
Vi får hver vores seng i nödbäddsrummet. En stor sovesal med omkring 20 bløde madrasser på de smukke, gamle gulve. På væggen vidner ski og kaner om den store oplevelse, Jämtlands vinterfjeldliv må være. Rummet her kommer i brug, når dobbeltværelserne og de mindre soverum med 4-12 senge er fyldt.
Vandreture Sverige = Røverhistorier i bastun
Inden aftensmad er det tid til bastu, som svenskerne kalder deres sauna. Der er en time reserveret til kvinder, en til mænd og en mix, som vi tager.
Her i saunaen fyger røverhistorier og skraldgrin gennem luften. I de fleste indgår sne, rener og alkohol i forskellige kombinationer.
En ældre svensk mand ankommer efter sidste plads er taget. Med største naturlighed sætter han sig i saunaens runde panoramavindue, og nyder at være det uundgåelige centrum for en stund.
Himmelsk mad og fællesskab på Jämtlandstriangeln
Der er helpension på Sveriges fjeldstationer, og medarbejderne har en plan for, hvem der sidder hvor i spisestuen. Vi bliver bænket tæt på lammeskindene i bedste selskab med et par sjove stockholmere, høje af fjeldlivet, de lige har startet sammen, og en weekends frihed fra hverdagens børnefamilieliv. Som os er Adam og Marie forældre til tre børn (vi har godt nok tre hver!).
Interesser knytter sammen, og snakken glider derudaf, mens vi nyder grillet gedeost med blåbærchutney, älgstek og chokolademousse. Maden og det indbyggede fællesskab tager helt fusen på os i aften.
Grønne fjeldfjolser
Vi sover tungt og godt, og mærker næsten kroppen spinde, mens den restituerer sig efter en hel dag ude. Morgensolen titter frem i den ene retning, sorte skyer i en anden, og vinden bider som en dansk november, selvom vi er i august.
Glade lyner vi vores skaljakker og sender en kærlig hilsen til friluftsvenner derhjemme, der insisterede vedholdende på at sende os af sted med netop skaljakker. Helt grønne fjeldfjolser, som vi er, havde vi hjemmefra tænkt, at så vigtig kunne en jakke da heller ikke være. Men det kan den, ved vi nu! På fjeldet tager vinden tilløb over vidderne, og vi oplever for første gang i vores vandreliv total afhængighed af det rette grej. Skaljakken bliver vores skjold mod vinden.
Dagens rute går gennem en smuk dal med landskaber stribet i 50 nuancer af grøn og med hvide pletter af den nuttede, candyflossagtige ängs-ull, som stockholmerne har lært os, at fjeldblomsten hedder. Bag dalens bløde bakker tårner Sylarnas spidse, snedækkede tinder sig op i horisonten. Dagens dramatiske pejlemærke.
Jämtlandstriangeln er en rute, du kan vandre helt uden kort, kompas og GPS. Du vandrer intuitivt i sporet, der er slidt af generationer af vandrere. De steder, hvor stien møder andre stier, er der suverænt godt skiltet, så du kommer aldrig i tvivl. Vi har altid tænkt vildmarken som et sted, man farer vild. Men her er vi trygge.
”Jämtlandstriangeln er en rute, du kan vandre helt uden kort, kompas og GPS. Du vandrer intuitivt i sporet, der er slidt af generationer af vandrere.
Tøj på – tøj af – tøj på - forfra
Vejret i fjeldverdenen har vi ikke grejet endnu. Dagen forløber typisk sådan her: Insisterende blæst – skaljakke på – mere blæst – huen frem – sol – vindstille. Vi sveder…. Rygsæk af – skaljakke af – rygsæk på. Afsted. Skyer – sorte skyer - regnbyge!!! Rygsæk af i en ruf – skaljakken på - reddet. Sol - og forfra….
Justeringen af udstyr er en fast rytme dagen igennem. Fjeldvejrets luner trækker smilet frem hos os. Vi er bare to små myrer, og naturens kræfter kan lege med os, som de vil.
Den ultimative madpakke
Madpakken har vi med ’hjemmefra’. På Blåhammaren er morgenmaden linet sådan op, at man kan smøre sin egen madpakke. Og hvilken en! Vi snakker flere slags nybagt, groft brød, lokale oste og svensk paté – plus selvfølgelig tubecaviar!
En grov papirpose til hver gemmer på nødder, rosiner og chokolade. Helt op at ringe kommer jeg, da dagens ekstra guf viser sig at være klassiske, svenske delicatobullar!
Men kort efter får vi grumt baghjul på udstyrsfronten: Her står pulverglas med neskaffe, kakao og blåbærsuppe til at tage med i fjeldet. Men ak!..vi lod termokanden blive hjemme for at spare vægt! Nå. Så kan vi lære det.
Vand bærer vi kun lidt af, for svenskerne har lært os, at i fjeldet er fossende vand drikbart vand. Vi savner lidt en spejderkop. Det må blive et vinterprojekt at snitte vores egen trækop.
Dagens etape er 19 kilometer lang. Målet, Sylarnas fjällstation, leger tit-tit-bøøøh med os på dagens sidste kilometer. Den ligger i ly af sylmassivet, og som stien slynger sig opad, ser vi den kun glimtvis, mens vi langsomt æder de sidste højdemeter hjem.
Der er mange grænser i vildmarken. Rigsgrænsen mod Norge er ganske tæt på – så tæt på, at de eneste sms’er, der når igennem her, er ’Velkommen til Sverige’, ’Velkommen til Norge’, ’Velkommen til Sverige og om igen. Så er der trægrænsen – den vandrer vi over.
Og hver dag, sidst på dagen, når vi skogrænsen: Vandrestøvler har deres helt eget rum på fjeldstationerne, efter det er det strømpesokker eller hyggesko. Det er tydeligt, at fjällstationerne kender vandreres behov.
Her er kæmpe tørrerum, så uanset hvilken regnbyge (eller snebyge) der har overrasket dig i fjeldene, er du sikker på, at det hele er tørt til i morgen. Det giver ro.
”Her er kæmpe tørrerum, så uanset hvilken regnbyge – eller snebyge – der har overrasket dig i fjeldene, er du sikker på, at det hele er tørt til i morgen.
Der er også en mikrobutik med det allermest nødvendige. Efter at have kølet vores varme vandrefødder med fodbad i den funklende, kolde elv indtager vi Sylstationens terrasse.
I eftermiddagssol og læ af Sylarna åbner vi dagens investering: To dåseøl, som selv til 140 svenske kroner, er hver en krone værd her, hvor renerne hopper langs terrassen.
Selve sylmassivet står lidt og griner af os. Som en kastet handske, en udfordring, vi ikke har taget op. ”Løb op og hent en snebold til mig, skat...”, driller jeg. Næste gang vi er her, tager vi en ekstra nat på Sylarna, for så har vi de fem timer, det tager at bestige toppen og vandre ned igen.
Fjeldstationerne er fællesskabet i fjeldene
Bordene bliver fyldt til sidste plads, når det er spisetid. Igen er det, som om medarbejderne har en større plan. Vi bliver bænket med et tysk par på deres femte vandreferie i Sverige. Første og eneste udlændinge, vi møder heroppe.
Simon fra køkkenet kommer hen til vores bord, sætter sig ned med os og fortæller i øjenhøjde om den økologiske, ultra-lokale Jämtlands-mad, som venter vores slunkne vandremaver. Et nærvær, jeg ikke har prøvet før.
Tyskerne fortæller om, hvad der driver dem helt hertil for at vandre. De synes Alperne er noget værre bøvl og for mange mennesker, så de elsker stilheden i fjeldet. De får vores rygsække på otte kilo til at ligne de turrygsække, børnehavebørn har. Parret sover i telt, så manden bærer 24 kilo (altså TRE gange min rygsæk!) og hun 18.
Vi taler om, hvor vi kommer fra, og hvor vi vandrer hen i morgen, hvor regnen truer. Tyskerne har vandret tre dage heroppe uden at møde et menneske. Ligget våde i teltet uden at vide, hvornår og hvordan de kunne tørre noget som helst. Eller koge en suppe. For mig komplet uoverskueligt, men “It is possible to train your calmness”, som den tyske kvinde stille siger.
Den tænker jeg lidt over, mens vi (inde i varmen og med tørre sokker) deler en bragende lækker ren-gryde med potatis-stomp (en slags absurd velsmagende, rustik kartoffelmos). Jeg lykkes med at smile opskriften ud af kokken!
Vi mødes midtvejs
Vi løsriver os akkurat fra morgenbordet på Sylarna Fjällstation, og får det bedste af en solrig morgen i medvind med en duft af efterår, inden regnen kommer, som lovet. I fjeldet er det om at udnytte vejret, når det er der.
Som de andre dage går vi alene. Lige indtil midtvejs, hvor vi til gengæld på en time møder alle de vandrere, vi overhovedet møder den dag. Dem, der går samme stræk som os, bare den modsatte retning.
Vi møder flest helt unge vandrere. Parret hånd i hånd, de tre venner og fyren på egen hånd, der har sovet i telt på fjeldet, og nu vågner med et morgenbad i elven. Også faren med den voksne datter har sovet i telt, fordi fjeldet pludselig kaldte, og det var for sent at booke. Venindegrupper i fyrrerne er her flere af. Elvens brusen overdøver kun lige deres pludren.
Flere vandrer med hund – i stram snor, som ren-loven kræver i hele det område, der kaldes ren-riket. Jämtlandstriangeln er meget egnet til at have hunden med på, og Fjeldstationerne har særlige værelser, hvor du må have hund med.
”Jämtlandstriangeln er meget egnet til at have hunden med på, og Fjeldstationerne har særlige værelser, hvor du må have hund med.
Det er vemodigt at nå til Storulvän. Vemodigt, fordi vi nu har vandret sidste ben af Jämtlandstriangeln. Vi når just hjem til mix bastu og en Fjällräven-øl (den er god!) på panoramaterrassen.
Nu har du måske hørt nok om bragende god svensk mad, men altså…. Vi glemmer ikke lige aftenens renråka og sprøde kartoffelrösti…
På sovesalen får vi dejligt selskab af en svensk kvinde, der vandrer Jämtlandstriangeln på egen hånd. Hun har været her fire gange før, men aldrig alene og altid i telt, fordi hendes daværende mand insisterede på telt, uanset sne, og hvad fjeldene ellers bringer af interessant vejr. “Det er fuskigt at sova på fjällstationerna”, mente han.
All right, så er vi til fuskiga fjällstationer! Sikkert er, at “fjället suger”: Fjeldet kalder på os - igen.
3 top-oplevelser fra fjeldet
- Mest spektakulære strækning: Til Sylarna. Uanset hvilken vej du kommer fra, tårner de spidse, sneklædte toppe sig op i horisonten som en markant kontrast fjeldlandskabets ellers bløde former.
- Bedste selskab: I bastu’erne. Det er i saunaerne, de bedste røverhistorier bliver fortalt! Og ved de fælles middage. Her sætter medarbejderne selskabet sammen ved hvert enkelt bord, og det er ligetil at falde i snak. På denne tur er vi kommet tættere på svenskerne på fire dage, end vi er på fyrre år med ødegård!
- Mest autentiske overnatning: Blåhammaren. Nej, det er ikke luksus, nej, det er ikke nødvendigvis bekvemt. Men her i Blåhammarens 1.086 meters højde ER du i fjeldets historie. Lader op med stedets legendariske fruktsoppa lavet på samme opskrift siden 1913. Går på klipperne, slidt af vandrere lige så længe. Lad os håbe, den lille hytte undslipper restaureringens ivrige hånd ...
Vandreture i Sverige med overnatning
Der er fjeldstationer overalt i Sverige, hvilket gør det både let og bekvemt at komme i vildmarken. Men hvordan er det at overnatte på en fjeldstation? På Jämtlandstriangeln foregik det sådan her:
Du kan leje sengetøj og håndklæder på alle tre steder – vi havde dog egen lagenpose i merinould og pudebetræk med. Maden er gennemgående formidabel, og du kan uden problemer få tørret alt vådt tøj.
Alle steder kan du vælge mellem privat værelse eller forskellige størrelser sovesale. Du kan også sove i telt med adgang til alle fjeldstationens bekvemmeligheder som bad og mad.
Vi overnattede på disse tre fjeldstationer undervejs:
Storulvån
Det er her, eventyret starter. Vi døbte udsigten fra den suveræne udsigtsterrasse ’Forventningens Fjelde’. På Storulvån fik vi turens lækreste værelse – fedt og supergodt indrettet. Værelse 302, 304 eller 306 har udsigt over fjeldene.
Blåhammaren
Her mærker du historiens vingesus. Stedet er så isoleret, at mad kommer ind med slæder om vinteren og helikopter, når det er nødvendigt. Her er hverken smart eller renoveret – heldigvis! Du bor tæt med andre vandrere, og der kan sagtens være kø til f.eks. toiletter. Den fælles middag klokken 18 nul-nul er en stor oplevelse.
Sylarna
Store dele af fjeldstationen er moderniseret og indrettet i en moderne fortolkning af svensk hygge. Du vælger selv, hvornår du vil spise, og bliver bænket med andre. Maden er for det mest grytmål: Gode, rustikke gryderetter. Her er generelt bedre plads end på Blåhammaren.
Vandretur Sverige - Rejsen til Jämtland
Det behøver hverken at være dyrt eller besværligt at tage op og vandre Jämtlandstriangeln. Her er et par gode tips til, hvordan du planglægger dit eventyr i vildmarken:
Book hjemmefra
Blåhammeren er som Sveriges mindste fjeldstation en flaskehals. Start med at booke en plads der, og planlæg resten efter det. Og book i det hele taget mad og overnatning hjemmefra alle steder – det er nødvendigt. Se meget mere information om ruten og booking på: svenskaturistforeningen.se
Bedste tidspunkt
Vandresæsonen strækker sig fra uge 26 til uge 38. Selv i den periode kan der godt falde sne. Vi var af sted i slutningen af august. Næste gang vælger vi nok september, for at få blåbærrenes røde høstfarver med. Der er færrest mennesker i uge 25-28 og 34-39
Transport
Vi fløj direkte til Trondheim i Norge med SAS en torsdag. Der lejede vi bil og kørte på halvanden time til starten på Jämtlandstriangeln ved Storulvän Fjällstation. Direkte fly hjem mandag. En god bekvem tur herop, hvis du ikke behøver tænke over budgettet
Klimavenlig transport
Snälltoget er en både billig og klimavenlig måde at komme til Jämtlandstriangeln på. F.eks. afgang 15:47 fra København og ankomst til Duved Station 7:55. Fra Duved er der bus direkte til starten i Storulvån. snalltaget.se eller sj.se
Pris
Det kan betale sig at melde sig ind i Svenska Turistforeningen, som driver fjeldstationerne. I sommerperioden koster tre nætter på Jämtlandstriangeln fra 700 DKK til 3.500 DKK pr. person, alt efter om du vælger privat værelse eller sovesal. Telt koster omkring 100 DKK pr. nat, og så har du adgang til faciliteterne. Helpension, som vi synes er alle pengene værd, fås for under 500 kroner i døgnet. Du får brug for en ekstra nat på Storulvån for at få det hele til at passe med rejsen
Vil du have flere etaper?
Hvis du har tiden, er det oplagt at forlænge med en ekstra dag på Sylarna Fjällstation. Så kan du nemlig nå at vandre en toptur op på Sylmassivet. Det tager 5-6 timer op og ned igen.
Pakkeliste vandretur Sverige
En tur i fjeldet er anderledes end f.eks. en vandretur sydpå. Det omskiftelige vejr gør, at man må være forberedt på lidt af hver – også selvom der er sommer.
Vores favoritgrej til fjeldet
- Skaljakken: Inden afrejse var vi skeptiske med, om det nu var nødvendigt med en skaljakke som regntøj. Tro os: Det er det. Vinden tager tilløb hen over vildmarkens åbne vidder, og skaljakken er en absolut nødvendig beskyttelse mod vind og regn
- Vandresko – helst støvler: Underlaget er mestendels ujævnt med sten, der stikker frem. Vælg fodtøj med god affjedring. Egentlige vandrestøvler er ikke for meget her. Vi var glade for, at vores vandresko har Gore-Tex, for du vil ofte støde på lange stræk med meget vand.
- Puff og BUFF: Torben tog af sted med en fjerlet Patagonia Nano Puff-jakke som mellemlag. Den er genial, fordi den varmer godt, ingenting vejer og kan fungere som hovedpude. Og så selvfølgelig den klassiske BUFF i merinould, der luner godt om halsen og hurtigt kan trækkes op over ørerne.
- Merinohandsker: Selv om sommeren er handsker nødvendige, hvis du vandrer i fjeldet. Der er tit nattefrost, så på kolde morgener kom vores linerhandsker i merinould på.
Grejet, vi virkelig manglede...
- Termokande: Vi var de eneste vandrere på fjeldet uden termokande. Den er et musthave, og toppen af hygge, når du kan snuppe en kaffe eller the med udsigt ud over landskabet.
- Fjeldbukser med lynlås i siden: Vi havde begge rigtig gode vandrebukser, som lukkede vinden effektivt ude. Meeeen – vi så, at mange svenskere har vandrebukser, der kan lynes op i siden for at få mere ventilation. So ein ding müssen wir auch haben næste gang!
Grejet, vi kunne have sparet os ...
- Badedragt: Et håndklæde i bastun gør det fint. Og det er alligevel det, alle svenskerne gør, når de går i sauna.
- Regnponcho: Når vi vandrer i Spanien, har vi altid poncho med som eneste regntøj. Den fungerer ikke i fjeldet – så er det sagt. Du blæser op som en stor, klodset ballon. Skaljakke og regnslag til rygsæk er den gode kombi.