Vores bedste myggetips: Slip for de flyvende bæster

de bedste tips mod myg
Der går ikke længe fra, at lyden af den første karakteristiske summen skærer i ørene, til virkeligheden rammer: Myggesæsonen er i gang, og for os, der elsker naturen og friluftslivet, er det en uundgåelig del af festen.

Men hvornår er der flest myg her i Danmark? Hvorfor stikker de, hvorfor klør et myggestik, og vigtigst af alt: Hvad kan du gøre ved det?

Det får du alt sammen svar på, når vi deler vores bedste myggetips nedenfor og løfter sløret for, hvilke myggemidler der kan redde din tur

 

Hvornår er der flest myg i Danmark?

Den velkendte summen fra myg begynder allerede så småt i maj og klinger af, når sommeren går på hæld i august eller september.

Mængden af nedbør (kombineret med varme) kan, især i forbindelse med skybrud, give en voldsom stigning i mængden af myg, da æggene vokser og udklækkes hurtigere i varmt og fugtigt vejr. Omvendt kan et knastørt og solrigt forår gøre kål på langt de fleste myg og forhindre æggene i at blive udklækket.

 

Tjek de aktuelle myggetal

Fordi vejret har så stort indvirkning, kan der, fra år til år, være stor forskel på, hvor slemt (eller godt) et myggeår bliver. Det kan derfor være godt at sætte sig lidt ind i den aktuelle myggesituation, hvis du skal afsted på tur.

På myggetal.dk kan du løbende blive opdateret på, hvordan det står til i forhold til mængden af både myg, flåter og mitter - også kaldet gnavpander eller knot, som de hedder på svensk.

Det er selvfølgelig en generel måling, der foretages på landsplan, så der kan være store regionale og lokale forskelle. Men du får et hurtigt overblik, og det kan være ganske brugbart at have med i turplanlægningen.

 

myggetal.dk laves der målinger på flere forskellige danske stikmyggearter:

Skov- og strandengmyg
Skov- og strandengmyg er de myg, vi typisk bliver generet af herhjemme i Danmark og resten af det nordlige Skandinavien. Selvom der er omkring 20 forskellige arter, opleves de nok ens, når de summer rundt i skovene, i parkerne og hjemme i haverne, hvor de plager os med kløende myggestik i primært juni og juli måned.

Jo mere nedbør der er i foråret og sommeren, jo flere skov- og strandengmyg vil der også være. Vand og regn er nemlig lige præcis det, hunmyggen har brug for, når hun lægger sine op til 1000 æg i små vandhuller. Hvis det samtidig også er varmt, vokser og udklækkes æggene tilmed hurtigere, og så er der for alvor summen i luften.

Husmyg
Husmyg er den største stikmyg, vi har herhjemme, og kan let genkendes i forhold til andre myggearter på grund af deres hvide ringe på benene. Grundet sin store størrelse suger husmyggen en del blod og kan præstere nogle ret store myggestik på både mennesker og dyr.

Sumpmyg
Med det blotte øje kan det være svært at se, men sumpmyggen er en mærkelig lille, lysebrun og pjusket stikmyg, der sagtens kan leve under vand, fordi den borer sit ånderør direkte ind i luftkarret på vandplanterne og får ilt den vej. Sumpmyggen holder især til i store sværme rundt om større søer eller vandløb, hvor de sagtens kan dominere et helt område.

Fuglemyg
Fuglemyggen er egentlig ikke en myg, du behøver at bekymre dig om, for den lille brune myg stikker (som navnet måske antyder) kun sjældent mennesker. Siden 2015 har bestanden af fuglemyg desuden været på kraftigt tilbagetog.

Malariamyg
Vi har faktisk flere arter af malariamyg her i Danmark, og især den lille malariamyg er helt almindelig at støde på over hele landet. Det kan imidlertid være ret vanskeligt at se forskel på alle de andre stikmyg og malariamyggen, men det er nu heller ikke så vigtigt.

Den lille danske malariamyg er nemlig ikke farlig, og dertil kommer, at malaria heldigvis har været udryddet i mere end 100 år. I de mere tropiske dele af verden er dette dog en helt anden historie, men det kommer vil tilbage til, når vi skal tale om myggemidler.

 

Kun hunmyggen stikker

Der er ikke kun forskel på de forskellige myggearter i Danmark. Der er også en ret stor (og væsentlig) forskel på han- og hunmyg. I forbindelse med myggens formering, og artens overlevelse, opstår behovet for et blodmåltid - hos hunmyggen vel at mærke. Hun har brug for blod for at kunne modne sine æg, og derfor er det kun hende, og altså ikke hanmyggen, der stikker.

Hanmyggen kan faktisk slet ikke stikke dig og suge blod, for hans snabel er kortere end hunmyggens og dermed ikke lang nok til at trænge igennem huden. I stedet lever hanmyggen udelukkende af sukkerholdige sager, bl.a. saft fra frugter og den søde nektar fra blomster.

 

Tips til at undgå myggestik

Uanset hvor meget hunmyggen har brug for vores blod, vil de fleste af os nok helst være foruden – især når vi er på tur og opholder os udendørs mere eller mindre hele døgnet.

Der findes mange husmoderråd til at undgå myggestik, og hvis det virker for dig at spise hvidløg eller ryge cigarer, så er det jo fint. Måske har du god erfaring med myggearmbånd eller indtagelse af ekstra B-vitamin kosttilskud, og i så fald skal du selvfølgelig bare blive ved med det.

Dog har mange års turerfaring, i alt lige fra de mest knot-ramte svenske skove til myggeinficerede tropiske destinationer, lært os, at der er nogle bestemte ting, du kan gøre (og som virker), hvis du vil undgå myggestik og insektbid på turen:

 

  1. Dæk huden til. Tag de lange bukser, den langærmede skjorte og de lange strømper på – især om aftenen.
  2. Tag løst tøj på. Myg har sværere ved at nå ind til huden og stikke dig, hvis du har løstsiddende tøj på fremfor noget tyndt og tætsiddende tøj.
  3. Vælg tætvævede materialer. Jo mere tætvævet, stoffet er, jo mere myggesikkert er det. Fjällrävens G-1000 materiale, der er en blanding af bomuld og polyester, er f.eks. ganske myggesikkert, fordi det er så kraftigt.
  4. Brug myggenet over hovedet eller myggenet over sengen, hvis du vil være helt i fred.
  5. Slap af. Når det er myggesæson, har du en fantastisk grund til at ligge på langs i de sene aftentimer eller tidligt om morgenen, hvor myggene er mest aktive. Okser du rundt og begynder at svede, vil varmen og fugten fra din krop nemlig bare tiltrække flere af de små bæster.
  6. Brug midler mod myggestik, der er købt i Danmark og dermed godkendt af Miljøstyrelsen.


Valg af myggemiddelAutun active myggebalsam mod myg og myggestik

I kampen mod de stikkende bæster, får du brug for myggebalsam de steder, hvor din hud ikke er dækket til, f.eks. ansigt, nakke, hænder og ankler.

I Spejder Sport har vi to forskellige myggemidler, der virker på hver sin måde. Vurdér selv hvilket et af dem, der passer til dig og det eventyr, du skal ud på, eller kom ind i din lokale Spejder Sport og fortæl os om din tur. Så hjælper vi dig videre.


Autan Active myggebalsam
Autan Active myggebalsam er en familievenlig klassiker, der fortsat er et af de foretrukne myggemidler blandt rigtig mange friluftsfolk.

Her er det afskrækkende middel baseret på 10% Icaridin, som er et naturlige parfumeret citruskoncentrat, der virker i otte timer og holder både myg, bidende fluer og flåter væk.

Skal du på tur i Danmark, eller et sted med tilsvarende omfang og typer af myg, så er denne pumpespray alt rigeligt for at undgå at blive stukket.


Careplus anti-insektspray

Nogle steder er myggeplagen væsentlig større end her i Danmark, bl.a. i Sverige, og i andre lande kan stik fra myg som f.eks. malariamyggen være forbundet med en reel sundhedsfare.

Her er der således brug for myggemidler af en helt anden kaliber, og rigtig mange friluftsfolk, tropelæger og erfarne turister fortrækker myggemidler, der indeholder det aktive stof diethyltoluamid (DEET).

Hvad er DEET?Careplus anti-insektspray mod myg
DEET er en gift, der påvirker nervesystemet på insekter og pattedyr, hvilket gør at et DEET-baseret myggemiddel er det mest effektive værn mod blodsugende myg, insekter, bidende fluer, mitter (knot) og flåter.

I Danmark er det tilladt at sælge og købe enkelte godkendte produkter, hvor koncentrationen af DEET er maksimalt 40%. Careplus Anti-Insect DEET 40% insektspray er således godkendt hos Miljøstyrelsen.

Brug DEET midler med omtanke
Myggemidler indeholdende DEET er effektive, og da DEET reelt set er et giftstof, anbefaler vi altid, at du bruger sådan en myggespray med omtanke.

Det vil f.eks. sjældent være nødvendigt at ty til et myggemiddel med DEET, hvis du blot skal på tur i Danmark. Omvendt kan det være virkelig fornuftigt, hvis du rejser til et sted, hvor sygdomsrisikoen og generne ved ikke at brugen midlet overstiger den minimale langsigtede sundhedsrisiko. Der er ingen grund til at tage chancer, når der er malariamyg i nærheden af dig og dine børn.

Brug derfor myggemidler med DEET når det giver mening og kun over en tidsbegrænset periode, hvor alternativet til ikke at smøre dig ind er langt mere skræmmende.

 

Tøj der afskrækker myg

Som beskrevet tidligere er det effektivt i kampen mod myg og andre insekter at dække sig til og have tøj på, der er kraftigt og tætvævet.

Tøjmærket Craghoppers er gået skridtet videre og har indarbejdet den unikke NosiLife-teknologi i hele deres NL tøjlinje. NosiLife er Craghoppers' insektmiddel, der er vævet ind og og integreret i tøjet, hvilket giver en effektiv beskyttelse mod alle typer insekter lige fra myrer og lopper til bidende fluer, mitter, myg og flåter – herunder også de arter, der kan bære sygdomme som Borelia, Malaria og Zika.

I tøjet fra Craghoppers er imprægneringen indkapslet i tøjets fibre og kan derfor hverken lugtes eller ses – i hvert fald ikke af dig og dine turmakkere. Til gengæld afskrækker det insekterne, så du kan reducere mængden af bid- og stik med op til 90%. NosiLife behandlingen er desuden langtidsvirkende og holder i hele tøjets levetid uden behov for genimprægnering. Måske et forsøg værd næste gang, du skal på tur?

 

Derfor klør og svier et myggestik

Selvom du er grundigt forberedt og tager dine forholdsregler, vil det unægtelig ske, at du redder dig et myggestik eller flere i løbet af sommeren. Og det kan mærkes.

Det, der helt præcis sker, når en myg stikker dig, er, at den enten kradser i din hud for at få adgang til blodet, eller den skærer et lille hul, som den suger fra.

Når myggen så sætter sig til bords, er den ikke særlig interesseret i, at dit blod skulle gå hen og størkne. Derfor benytter myggen nogle enzymer og proteiner i deres spyt, som de sprøjter ind i din hud, så dit blod strømmer, så længe myggen suger.

Så snart din krop opdager disse enzymer, reagerer den ved at danne antistoffer for at beskytte dig, og det er på grund af disse histaminer, som kroppen frigør, at du oplever den kløende eller sviende fornemmelse efter et myggestik.

Faktisk er det en allergisk reaktion, og derfor vil vi også reagere forskelligt. Nogen reagerer måske slet ikke, mens andre oplever, at stikket hæver eller svulmer voldsomt op. Hos nogen kommer reaktionen med det samme, mens den hos andre kan være flere dage forsinket.

 

Behandling af myggestik

Et myggestik kan være hurtigt overstået, men det kan også klø i flere dage eller uger. Det er helt individuelt. Selvom det er voldsomt generende, er det bedste, du kan gøre, at lade det være.

Du ved sikkert (af bitter erfaring), at når du først begynder at klø i myggestikket, så bliver det meget værre. Det skyldes, at du får spredt den sekret, som myggen sprøjtede ind i dig, ud i vævet, hvor din hud så reagerer. Du forlænger simpelthen kløen.

Men hvad hjælper så imod myggestik? Det bedste, du kan gøre, er at finde på noget, der kan aflede dine tanker, og på den måde lade myggestikket gå i sig selv.

Alternativ kan du lave et godt gammeldags neglekryds, hvor du presser din (rene) negl hårdt ned i myggestikket ad to omgange og på den måde laver et kryds. Smerten overdøver på den måde kløfornemmelsen, og selvom det måske gør lidt ondt i processen, er det altså en metode, der virker (også på børnene).

Suppler eventuelt med en lindrende gel, der køler og afhjælper kløen, hvis den er helt gal.

 

Risiko for betændelse i et myggestik

Hvis du begynder at klø i myggestikket og gnide skidt ind i det, øger du samtidig risikoen for at få ført bakterier ind, og det kan, alt andet lige, føre til infektioner.

Især hvis du kradser løs med beskidte (outdoor) negle, kan der være risiko for, at der går betændelse i myggestikket. Så hellere have en lindrende gel med i rygsækken.

I udlandet er der dog nogle helt andre forholdsregler, da disse myg som bekendt kan bære diverse virusarter og parasitter. Her skal du være meget mere opmærksom på at undgå at blive stukket, være udstyret med et skrappere myggemiddel, f.eks. indeholdende DEET, og måske endda vaccineres hjemmefra.

Tal altid med din læge omkring risikoen der, hvor du skal rejse til og kontakt selvfølgelig også læge eller akuttelefon, hvis du har fået en infektion, der ser voldsom ud.

 

Symptomer på allergi over for myggestik

Det er meget få mennesker i Danmark, der lider af decideret myggeallergi. Langt de fleste reaktioner på myggestik er derimod lokale reaktioner, der kan være voldsomt irriterende, men typisk hverken er farlige eller skyldes allergi.

Hvis du reagerer kraftigt på et myggestik, behøver det derfor ikke være en allergisk reaktion. Det kan også bunde i, hvis du generelt har en sart hud.

De fleste, der bliver stukket af en myg, får en reaktion i form af kløe, rødmen eller udslæt samt mindre hævelse omkring myggestikket. I forhold til en allergisk reaktion skal du i stedet holde øje med andre symptomer:

  • Kløe på større områder af kroppen eller kløe på usædvanlige steder på kroppen, f.eks. i håndfladen, på øret, i hårbunden el.lign.
  • Rødt udslæt (nældefeber) over hele kroppen
  • Voldsomme hævelser andre steder på kroppen, end der hvor stikket er
  • Problemer med vejrtrækning
  • Hævelser i luftvejene
  • Hvis der opstår blå mærker omkring myggestikket
  • Hvis du har fået mange myggestik på én gang

Oplever du, at din krop reagerer på en af disse måder, eller har du på anden vis mistanke om allergi, skal du opsøge læge.

Det samme gælder, hvis du er stukket i mund, hals eller svælg, eller hvis du oplever, at myggestikket hæver op til et kæmpe myggestik. Så er det også lægen, du skal have fat på – selvom du ikke er allergisk.

Oftest vil allergiske reaktioner i forbindelse med et myggestik kunne klares med antihistamin eller kløestillende håndkøbsmidler, og det vil gå i sig selv igen. Men igen: Ring hellere til lægen en gang for meget end en gang for lidt, hvis du er i tvivl.