Hanwag

Hanwag har produceret vandrestøvler med tysk grundighed siden 1921 og vægter særligt kvalitet og bæredygtighed højt.

Man måske skulle ikke tro det, men deres klassiske læderstøvler består af hele 180 forskellige elementer! Hvert af disse er blevet optimeret og finjusteret gennem firmaets lange historie.

Hanwag står for pasform, funktionalitet, kvalitet og godt håndværk. Firmaet får produceret alle deres støvler i Europa. Dette sikrer dig ikke kun god kvalitet, men mindsker også firmaets CO2-udslip. Så Hanwag giver dig ikke kun en god støvle - De passer også på den natur, du skal på opdagelse i med dine nye, solide vandrestøvler på.

Solid kvalitet

I mere end 90 år har Hanwag produceret alle deres støvler i Europa og er fortsat et af de mest innovative fodtøjsproducenter i outdoorbranchen. Hanwag støvler og sko er lavet med dobbeltsømning for at sikre, at de holder kilometer efter kilometer. Overdelen af støvlen er syet sammen med underdelen, som giver mulighed for, at du kan få forsålet dine støvler igen og igen.

For at mindske risikoen for gnidning og trykpunkter i støvlerne eller skoene, har Hanwag valgt en konstruktion, hvor der er skåret kraftigt ned på antallet af sømme. Støvlerne er produceret i kernelæder, der er yderst behagelig at bære. Vandrestøvlerne har en god pasform og hurtig fugtabsorption.

Hanwag vandrestøvlerne er formet, så du bevarer en naturlig holdning i ryggen, mens du går og dermed eliminerer rygsmerter.
I støvlerne finder du den populære Vibram sål, som anses af mange som værende en af de allerbedste high-ned såler til vandrestøvler.

Støvlen til vinterbrug og lange vandreture

Hanwag støvlen er slidstærk, vandtæt og super behageligt og kan klare næsten alt hvad du træder ud i.

Vandrestøvler fra Hanwag bliver brugt i mange forskellige klimaer og aktiviteter: fra alpine områder til mudrede stier, fra sne til byens gader, fra vinter til forår.

Uanset om du bærer en tung belastning gennem Himalaya, eller du er bare ude for en dagstur, giver Hanwag støvler dig den nødvendige pasform og funktionalitet

Historien om Hanwag

Tyske Hanwags støvler er populære og kendt blandt de fleste friluftsliv entusiaster. Hans Wagner var 23 år gammel, da han tilbage i 1921 lærte at sy sko med dobbelt søm. Han arbejdede i forvejen som skomager og med denne særlige teknik grundlagde han virksomheden Hanwag. Teknikken er fortsat hjørnestenen i de nuværende modeller af de populære Hanwag vinterstøvler.

En af de største succesfaktorer er ifølge Hanwag selv, at de har kombineret gammel håndværkstradition med moderne teknikker.  De arbejder fokuseret på at finde den rigtige læder og holdbarhed. Hanwag køber kun læder fra certificerede leverandører og fokuserer stærkt på oprindelse og sporbarhed.

I årenes løb er Hanwags sortiment i vinterstøvler, vandrestøvler og sko vokset flere gange og er nu et af de mest fortrukne brands i outdoor-branchen.