Kompas

Hvilket kompas skal jeg vælge?

I Spejder Sport forhandler vi udelukkende kompasser fra Suunto, der er et af verdens førende brands, når det kommer til sportsudstyr.
Suuntos kompasser er både sikre og robuste, og er du i tvivl om, hvilket et der er det rigtige for dig, så tag udgangspunkt i, hvad du skal bruge det til.

Husk at du altid kan skrive til os på kundeservice@spejdersport.dk og få råd og vejledning eller kigger forbi butikken.

Det klassiske orienteringskompas

Til spejderbrug og kortere vandreture, er et godt allround kompas godt at have liggende i lommen. Så snart kompasset skal bruges til at arbejde med et kort, er længden ikke uvæsentlig, ligesom det er smart, at kompasset er gennemsigtigt, har loop og eventuelt små gummidupper, så kompasset i skrider, når det ligger ovenpå kortet.

Et godt begynderspejl kunne f.eks. være Suunto A-30/L  

Spejlkompas

Et kompas med spejl gør, at du kan se kompashuset, når du sigter, hvilket gør det nemmere at pejle præcist. Det kan især være en fordel, når du er på tur i fjeldet, i ødemarken, på alpine eventyr eller ude på åbent hav. Så kan du nemlig lave krydspejlinger, hvor du finder din position ved at identificere forskellige synlige punkter i landskabet, som du herefter markerer på kortet.

I Spejder Sport har vi både spejlkompas, hvor nålen er gyroophængt og kan bruges i alle dele af verden, Suunto MC-2 Global, samt et mindre spejlkompas, Suunto MCB Spejlkompas, der ikke er gennemsigtigt, men hurtigt hjælper dig med orienteringen, når det skal gå stærkt til O-løbet, eller du skal pejle dig tværs igennem skoven.  

Urkompas

Har du brug for hurtig, men alligevel præcis navigation, mens du er på farten, kan det lille Suunto Clipper Urkompas sagtens være kompasset for dig. Det kan klipses fast både på din urrem eller på siden af dit kort, og dermed får du hurtigt et overblik over din position og retning.

Lær at bruge et kompas

Hvis du starter helt fra scratch og er nybegynder, når det gælder brug af kompas, kan du få en god introduktion i hæftet "Orientering" og blive klogere på, hvordan man bruger et kompas.

Skal du undervise andre i brugen af kompas, kan bogen fint kombineres med Suuntos store instruktionskompas

Pas godt på kompasset

Du kan have glæde af dit Suunto kompas i rigtig mange år, hvis du bare passer godt på det. Her anbefaler vi, at du køber et beskyttende etui i kernelæder, som du opbevarer kompasset i. Det smarte er, at du kan sætte etuiet fast i dit bælte og dermed hele tiden have kompasset indenfor rækkevidde.