Priser
5 stk
3 stk
Mærker
8 stk

Nikwax

Nyt liv til gamle klude. Nikwax laver en serie af vaske- og imprægneringsmidler, der kan rense dit fritidsudstyr og genetablere de vandtætte egenskaber.

Nikwax startede i 1977 med voks til læderstøvler og er i dag en global spiller, som tilbyder en stor række imprægneringsprodukter til et bredt udsnit af forbrugere.

Nikwaxs sortiment byder på imprægnering til læder, bomuld, dunbeklædning, sko og meget mere og findes både som voks, vaskemiddel og spray. Så kan du nemt og hurtigt forlænge levetiden på dit nye grej og give nyt liv til det gamle.

Læs nederst på siden, hvordan du imprægnerer dit outdoor-tøj.

Læs hvordan du imprægnerer dit tøj her

Nyt liv til vandtæt tøj

Vedligehold dit vandtætte tøj på den rigtige måde - så får du glæde af det i længere tid. Og du undgår at blive våd.

Skal du have maksimal glæde af dit vandtætte tøj, er det vigtigt, at du vedligeholder det regelmæssigt.

Du bør være opmærksom på, at de traditionelle vaskemidler, du typisk bruger til dit hverdagstøj, sandsynligvis vil ødelægge de vandafvisende egenskaber på din skaljakke eller -bukser, og du dermed får et unødigt stort slid på beklædningen.

I Spejder Sport har vi et godt udvalg af renseprodukter, der alle kan være med til at fjerne snavs på en nænsom måde.

Udover at holde dit tøj rent og fri for snavs, er det også vigtigt, at du imprægnerer det med jævne mellemrum.

De vandafvisende egenskaber er nemlig essentielle for at holde åndbarheden i top. Bruger du de rigtige, skånsomme vaskeprodukter vil en imprægnering typisk holde 4-6 vaske.

Men da almindelig brug også slider på imprægneringen, anbefaler vi, at du imprægnerer minimum en gang om året, hvis du bruger tøjet jævnligt.

Sådan gør du – imprægnering og vask i to simple trin

Vask først din jakke, så alt overfladesnavs og fedt er væk. Brug helst et skånsomt vaskemiddel som fx Nikwax Tech Wash, så du undgår at fjerne den resterende coating fra jakken.

Når din jakke er ren og fri for overfladesnavs, er den klar til næste del af behandlingen – nemlig imprægneringen. Du kan vælge at imprægnere jakken i vaskemaskinen med Nikwax  TX.Direct Wash In, hvor du blot hælder imprægneringsvæsken i sæbeskuffen. Så er du sikker på, at jakken bliver imprægneret i alle kroge og hjørner – og du kan nyde en kop kaffe imens.

Hvis du hellere selv vil styre imprægneringen og fx give et ekstra tykt lag på skuldrene, kan du selv sprøjte jakken med Nikwax TX. Direct Spray On.

Membranjakker skal også have en tur

Er du den heldige ejer af en jakke med Dermisax eller GoreTex membran og bemærker, at den begynder at suge vand på overfladen, så trænger den til samme behandling som beskrevet ovenfor.

Membranjakkerne er nemlig også overfladebehandlet, så hvis yderstoffet suger en masse regnvand, vil jakken miste de åndbare egenskaber. Og så bliver du også våd – blot af sved i stedet for regnvand.

Til membranjakker anbefaler vi, at du imprægnerer udvendigt med spray.  Der er ingen grund til at imprægnere jakken på indersiden, hvilket også reducerer åndbarheden.

Til alt vandtæt tøj og fodtøj

Det er naturligvis ikke kun jakker, der kan få nyt liv med Nikwax produkter. Al beklædning og fodtøj, der skal være vandtæt eller vandafvisende, kan blive som nyt med et af Nikwax mange plejeprodukter.
Spejder Sport - udstyr til eventyr

Danmarks største outdoor-kæde med et landsdækkende netværk af specialbutikker, som forsyner friluftsfolket med grej til alle slags ture og aktiviteter.

Julegaver

Bestil julegaver senest d. 20. december kl. 12. Så leverer vi inden jul.

Vi bytter julegaver frem til og med d. 21. januar 2018.

Kundeservice

Åbningstider:
Mandag-torsdag: 9-15.30
Fredag: 9-15

salg@spejdersport.dk
43 55 35 00

Se e-mærket status her

Spejder Sport A/S   •   Lejrvej 13   •   3500 Værløse