Nyhed: Rummeligt familie- og spejdertelt

Vi har længe arbejdet på en gentænkning af det klassiske patruljetelt, og nu er det her endelig! Vi har taget vores bedste erfaringer med letvægtstelte og kombineret det med vores mangeårige viden om spejder- og friluftsliv og skabt Asivik Tunnel Patrol. Et virkelig gennemarbejdet og moderne patruljetelt – eller det vildeste familietelt, der sender jer godt på tur uden at lægge budgettet i ruiner.   

 

Et moderne patruljetelt – eller det vildeste familietelt

Det første der vil slå dig, når du ser et opslået Asivik Tunnel Patrol er størrelsen. De rummelige kabiner og den gode apsis i midten med fuld ståhøjde gør det til et imponerende telt – især når man samtidig kigger på vægten, materialerne og ikke mindst prisen!   

 

Let og kompakt

Store telte plejer at være synonym med rigtig mange kilo, der er bøvlede og tunge at have med på tur. Asivik Tunnel Patrol vejer kun 11,2 kilo (til sammenligning vejer Kit Kat Patrol 52 kilo!) og kommer i en kompakt bæretaske med to hanke, der gør det nemt også for børn at bære - og endnu nemmere at få plads til i bilens bagagerum. 

Den beskedne vægt og nemme opsætning gør også, at teltet er supernemt at have med at gøre, når der skal skiftes lokation.

 

Fleksibel ”planløsning”

Hvis I ikke er 10 mennesker på tur og dermed ikke har brug for begge sovekabiner, kan inderteltet let klikkes af og på alt efter behov. På den måde kan sovepladsen hurtigt omdannes til alt lige fra et overdækket cykelskur til spisestue eller legerum.

I kan også tage begge indertelte ud og bruge Asivik Tunnel Patrol som et opholdstelt, der tilbyder ly til større grupper.

Mulighederne er mange, og I kan udnytte al den gode plads lige, som I vil.

 

Fede detaljer og finesser

Ligesom på vores øvrige Asivik tunneltelte er der tænkt over detaljerne på Asivik Tunnel Patrol.

Der er også her farvekoder på stangkanalerne, så du vitterlig ikke kan sætte en forkert stang i kanalen, når du skal have teltet hejst. Det betyder også, at spejderbørn og nye familier på tur sagtens selv få teltet op nemt og hurtigt.

En anden snedig detalje er de farvekodede lommer i sovekabinerne, der gør det nemt at holde styr på hver enkelt barns ting. Og så har lynlåsen i døren tre skydere, der gør det muligt at liste ud fra hver side, hvis man skal op og tisse om natten og ikke vil kravle over alle de andre og risikere at vække dem.

Og så vil du hurtigt blive glad for de smarte elastikker, der er monteret til at holde på bardunerne. Der er jo en del barduner på et telt af denne størrelse, og så er det fedt, at du har styr på dem, så de ikke er gået helt i kludder næste gang, du skal have teltet op.

 

Vild værdi for pengene

I Spejder Sport er vi selv ret begejstrede for teltet her, og det er måske heller ikke så underligt, når det er vores egne Asivik-folk der, sammen med kolleger på kryds og tværs, har fået lov at bestemme, hvordan det skulle skrues sammen.

Trods den skarpe pris er der ikke sprunget over, hvor gærdet er lavt, når det kom til materialevalget for Asivik Tunnel Patrol. Oversejlet er bl.a. produceret i slidstærk ripstop nylon i en relativ høj denier og et vandsøjletryk på 5000 mm, der nok skal holde jer tørre under alle forhold.

En anden ting, der er værd at bemærke i forhold til materialer er, at stængerne er lavet af stærkt og smidigt aluminium, der holder langt bedre end teltstænger af glas. Og så er det altså nogle kraftige pløkke, du får med. De kan både tåle trækket og gå i relativt hård jord.

 

Alt i alt et super spejder- eller familietelt.  

 

Pris 6.399,-

Køb Asivik Tunnel Patrol her