De nye turbukser fra Bergans er resultatet af en mission om at skabe et par allround bukser til det klassiske, nordiske friluftsliv, der sidder godt uden at koste alverden.

Fokus på pasform

Da norske Bergans tog hul på at designe Nordmarka bukserne, fokuserede de udelukkende på at skabe et par bukser, der sidder fantastisk. For at holde prisen nede blev alt andet derfor sorteret fra. Du får selvfølgelig de nødvendige side- og stiklommer, der er ganske rummelige og velplacerede, men altså ikke alle mulige andre features som f.eks. et væld af økselommer, ventilationsåbninger og justering i taljen, som man ser på andre (og dyrere) outdoor-bukser.

Til gengæld får du en super pasform, da bukserne er en smule mere elastiske og mere tætsiddende, end du måske er vant til med andre og mere traditionelle turbukser. Du får også en praktisk velcrolukning, så du kan lukke helt af rundt om støvlerne.

 

Perfekt balance mellem åndbarhed og vindtæthed

Det er tydeligt, at Bergans Nordmarka bukserne er skabt ud fra en omfattende viden og en lang og dyb forståelse for nordisk friluftsliv. Du får en lækker balance, når det kommer til, hvor vindtætte og samtidig åndbare de er. De bliver nemlig ikke for varme, når du knokler rundt i fjeldet med tung rygsæk på eller på anden vis har et højt aktivitetsniveau.

På den måde får du her et par gode, no-nonsense friluftsbukser, som du nok skal få glæde af på utallige ture i løbet af både foråret, sommeren og efteråret.

 

På tur med god samvittighed

Sidst, men ikke mindst, er det værd at nævne, at Bergans Nordmarka bukserne er syet med bæredygtighed i tankerne. Både den sorte damemodel og de grågrønne herrebukser er produceret i Bluesign-certificerede genbrugsmaterialer, der ikke er imprægneret med miljøskadelig fluorcarbon.

Pris 1.099,-
Køb Bergans Nordmarka turbukser her