Økser

Er du kræsen, når det kommer til valg af økser? Det er vi! Derfor har vi nøje udvalgt et sortiment af kvalitetsøkser, der ligger godt i hånden, er slidstærke, præcise og pålidelige.

Økser til salg


Friliftsliv og økser går hånd i hånd, da en økse kan bruges i forbindelse med mange outdoor-aktiviteter. En økse er også det oplagte værktøj, når du skal kløbe brænde til brændeovnen.

Spejder Sport har derfor mange forskellige økser til salg. Både store flækøkser til kløvning af tunge kævler til de mindre outdoor økser, som kan tages med på turen ud i skoven.

Øksehoved og økseskaft


De fleste af vores økser har et øksehoved der er håndsmedet i svensk stål af høj kvalitet. Det er en langvarig proces med mange slag, der sikrer en tæt struktur i stålet og en god holdbarhed.

Både øksehovedet vægt og udformning er med til at bestemme, hvilken træ-opgave den bedst er egnet til.

Økseskaften er typisk i hickerytræ, som er behandlet med linolie. Hickerytræ er i familie med valnøddetræet og er meget behageligt at holde på.

Håndøkse

En god håndøkse er et must, når du skal på tur. De små økser, eller miniøkser som mange også kalder dem, er gode til hugning af mindre brænde, pløkker eller lave et stegespyd til aftenens bålkylling.

Mange håndøkser fås endda så små, at du altid kan have en lille økse med i rygsækken eller siddende i bæltet.

Spejderøkse


En spejderøkse er nummeret større end håndøksen. Spejderøksen kaldes også en håndøkse og kan betjenes med en hånd. Øksen er derfor særligt egnet til mindre træarbejde i lejren eller haven.

Kløveøkse

Kløveøksen er, ikke overraskende, beregnet til kløvning af brænde eller andet tungt træarbejde. Derfor er der også mange der kalder en kløveøkse for en brændeøkse.

Kløveøksen har et langt skaft, så du kan få fart på, når du svinger øksen - uden at miste kontrollen. Øksens hoved er ligeledes udformet og slebet med henblik på at kløve så præcist og effektivt, som muligt.

Flækøkse

Til de helt store kævler og andre virkelig tunge opgaver, er det en flækøkse, du skal have fat i. Her er skaftet langt, så du både har god kraft og kontrol med dit sving, ligesom øksens hoved er langt og smalt - som skabt til at æde sig ned igennem træet og flække det med præcision.  

Skovøkse

Ligesom kløveøsen har skovøksen også et langt, smalt skaft, der gør, at du får et godt sving på øksen og nemt kan klare alt lige fra lettere træfældning til bygning af shelter, brændehugning  samt forskelligt præcisionsarbejde. En god makker at tage med i skoven.

Snedkerøkse

Er du glad for at arbejde med træ, så ved du også, hvor stor præcision, det kræver. På en snedkerøkse er æggen lang, lige og tynd med et dybt indsnit, der gør, at du har et rigtig godt greb i øksen og, ikke mindst, god balance.

Jagtøkse

En klassisk jagtøkse har et afrundet baghoved, mellem vægt og en slibning, der gør den velegnet til både flåning af selve byttet, men også til det skovarbejde, der oftest følger med at være på jagt, herunder rydning af mindre stier samt lettere fældning.

Pleje og vedligeholdelse af din økse

For at du skal kunne beholde (og være glad) for din økse i mange år, er der nogle ting, du kan gøre for at forlænge levetiden betragteligt:  

  • Tør altid din økse af efter brug
  • Fjern eventuel harpiks med husholdningssprit
  • Giv din olie lidt linolie efter du har tørret den af
  • Hold din økse skarp ved hjælp af en slibesten
  • Suppler slibningen med rustopløsende olie, hvis der er tegn på rust
  • Brug en ægbeskytter til din økse, når den ikke er i brug
  • Smør jævnligt dit læderetui med lædervoks eller læderfedt
  • Lad ikke din økse med træhåndtag ligge for længe i solen eller tæt på bålet. Varmen udtørrer træet
  • Skift skaftet, hvis det begynder at splintre eller flække


Med den rette pleje kan du få din økse til at holde i rigtig mange år - læs vores artikel: Få dit økse og værktøj til at holde længere.

Slibning af økse


De fleste ved, at en skarp økse er mere effektiv, når du hugger brænde. Men vidste du også, at en skarp økse er mere sikker at bruge, fordi du dermed undgår, at øksen “smutter”, når du hugger ned på træet?.

Du skal slibe din økse på samme måde, som når du sliber en kniv. Din slibesten har to sider - en side grovkortet side og en finere side. Start med grovkornet slibesten, og slib den ene side, indtil der opstår en grat (dvs. ujævn kant) på den modsatte side.

Nu er det tid til at vende øksen og gentage processen. Slib øksen indtil du kan mærke graten på den anden side.

Skift til den finere slibesten, og gentag processen, indtil graten er slebet væk.

Du får det bedste resultat, hvis du hele tiden holder stenen i samme vinkel i forhold til øksens æg.