På vandring med en pilgrim


Efter seks uger står jeg nu i silende regn i Santiago foran den enorme katedral; endemålet for alle disse dages vandring gennem det spanske landskab.

Efter sigende skulle apostlen Jakob ligge begravet her under alteret i katedralen. Gennem flere hundrede år har pilgrimme bevæget sig til fods for at nå graven - for dermed at blive alle synder kvit! Dengang blev pilgrimmene beskyttet af tempelridderne, hvorfra der stadig findes rester af de enorme borge, som de byggede.

I dag er det ikke nødvendigt med beskyttelse. De moderne pilgrimme beskytter hinanden - og det er nok det mest kendetegnende ved turen; uanset hvor du kommer fra, hvilken uddannelse eller tro du har, hvor stor din bankkonto er, så hersker der her en utrolig medmenneskelighed, omsorg og kærlighed for hinanden.

Vi var en forsamling, som en aften blev enige om, at hvis alle verdens politikere blev sendt ud på denne tur, ville alle krige stoppe her og nu! Her får man virkelig oplevelsen af, at vi er én menneskehed - der er ingen forskel. Vi har alle de samme drømme og forhåbninger, som kan koges ned til; kærlighed og medmenneskelighed.

Turen for mig startede i Roncesvalles, og der lå nu 780 km foran mig før Santiago blev nået. Det er blevet til dage i sol, i regn og blæst - men det er ligegyldigt. Som vi jo ved, er det aldrig vejret, der er noget galt med, men vores påklædning.

Jeg var rigtig godt rustet (takket være Spejder Sport). Mine støvler var perfekte og har ikke givet en eneste vabel! En af de store udfordringer har været overnatningerne på refugier med kæmpesovesale med op til 80 personer. Jeg lærte efterhånden at betragte de forskellige snorkelyde som et orkester, der udfører en speciel symfoni...

I år er der desværre et generelt stort problem: bed-bugs (væggelus, sengelopper), hvilket fik mig til efter to store angreb af de små bæster at sove mest på pension eller hotel. Desuden rustede jeg mig med en spray-flaske med god gammeldags DDT - det blev et valg mellem pest og kolera, da jeg ret hurtigt kunne mærke, at jeg forgiftede mig selv. Jeg vågnede hver morgen med kvalme, hovedpine samt hoste - derfor den lidt mere luksusprægede overnatning.

Endelig fremme...

Naturen i Spanien er til tider overvældende og meget afvekslende. De første mange kilometer går gennem vindistrikter. Druerne var modne, så det var svært at holde fingrene væk. Ved et vinkloster var der to "vandposter"; en med klart kildevand - den anden med rødvin!

Senere når man til "meseta'en", det spanske højland. Her var der, så langt øjet kunne række, høstede hvedemarker - ikke andet. Et perfekt sted til uforstyrret at dykke ned i sit indre og reflektere over livet generelt og i særdeleshed.

Jeg valgte at gå alene netop for uforstyrret at kunne være med det, som var - lige nu og her. Om eftermiddagen efter fem til seks timers vandring, var tiden til at være social. Kontakter opstår nemt og ligetil. Der er ingen facader, som skal brydes igennem. Det bliver fra start af dybe og vedkommende møder - møder, som holder langt ud over turen. Det ved jeg, da jeg også vandrede sidste år og stadig har kontakt med en håndfuld pilgrimsvenner fra dengang.

Efter "meseta'en nåes Galicien, som fra natur minder om en blanding af Irland og Danmark. Meget frodigt og grønt. Her er det hovedsageligt kvægdrift, som er indtægtskilden... og flere er da også gledet og faldet i efterladenskaberne fra de de mange køer!

Galicien er også kendt for sine mange regfulde dage - heldigvis blev jeg kun velsignet med tre. Men det var også tre, hvor det stod ned i stride strømme. Det kunne støvlerne alligevel ikke klare - alle refugier stiller aviser til rådighed, så det er kun fugtige støvler, der bliver trukket på dagen efter.

Ankommet til Santiago - ikke kun med vandet løbende ned ad kinderne, men også tårerne (det er stort at nå frem!) går man som det første til Pilgrimskontoret og får sit "Kompostella" - det endelige bevis på at man er en "rigtig" pilgrim - hvad det så end er. Jeg blev enig med flere om, at der er ikke nogen rigtig eller forkert pilgrim - alle foretager turen på den måde, som er rigtig for den enkelte.

Dagen efter er der pilgrimsmesse i den store katedral, hvor tårerne igen får frit løb. Det er stort at sidde der og høre de forskellige nationaliteter blive nævnt, som har fuldført turen. Det store røgelseskar, som bliver betjent af syv stærke munke, bliver sat i svingninger og svinger (faretruende) fra side til side - helt op under kuplen.

Jeg fik at vide, at fra gammel tid sov pilgrimmene i kirken og de lugtede så slemt, at man blev nødt til at brænde al den røgelse af for at kunne klare stanken. Dengang var der ikke de samme faciliteter, så renligheden blev nok skubbet lidt i baggrunden.

Et par dages hvil - og så tilbage igen

Dagen efter messen beslutter jeg at tage resten af turen ud til Kap Finisterre, som man tidligere troede var verdens ende. Traditionen byder, at man ser solnedgangen, brænder sit tøj samt dypper sig i Atlanten, for genfødt at vende tilbage til verden. Jeg nøjedes med at brænde et stykke papir, hvorpå jeg havde skrevet nogle kvaliteter, som jeg gerne med "tak for lån" gav tilbage til universet. Jeg dyppede også kun tæerne i havet - det var trods alt slutningen af oktober....

Jeg blev her et par dage for at lade kroppen hvile ud, indsnuse den friske havluft, for så at begynde at GÅ tilbage tværs over Spanien - om ikke andet så indtil kulden tvinger mig til noget andet.

Til sidst, kære læser, vil jeg bare sige, at har du muligheden, så lad ikke denne fantastiske oplevelse forbigå dig. Det siges, at det er ikke den samme person, der kommer hjem, som den, der rejste ud! - Buen Camino!

Udstyr

Udstyrsmæssigt er en vandretur son Gerdas ikke så tung, som man måske tror. Da overnatningerne foregår på hostels/vandrehjem, behøver du ikke bære på mere end det mest nødvendige.

Gerda kommer her med en anbefaling af, hvad du skal tænke på at putte i rygsækken, hvis du vil gøre hende turen efter:

- Et par gode solide vandrestøvler. Her behøver du ikke finde de aller-stiveste læderstøvler, da du alligevel kun går med begrænset oppakning.

- Et micro-fiber håndklæde, str. medium har en fin størrelse til at tørre hele kroppen med, samtidig med at det ikke fylder og vejer meget .

- Fleece jakke er dejlig til de kolde dage/aftener.

- Foldekop er anvendelig ved "vinposten" eller hvis man skal dele en flaske vin "på herrens mark".

- En pandelygte bliver hurtigt din bedste ven når mørket har lagt sig.

- First Aid-kit skal forhåbentligvis ikke bruges, men er uundværligt at have med.

- Ulden t-shirt.

- Sokker.

- Uundværlig tørresnor, som intet fylder, men som kan "redde" en hel vask - også for andre.

- En rigtig god dagtursrygsæk på omkring 35 liter.

Inspiration til eventyr

Har du fået mod på at drage ud på nye eventyr? Du finder alt det grej, du behøver i Spejder Sports webshop. Du skal også være velkommen til at kigge forbi en af vores butikker, hvor vores medarbejdere altid står klar til at hjælpe dig med at finde det rigtige grej eller komme med gode råd til udflugter.
Spejder Sport - udstyr til eventyr

Danmarks største outdoor-kæde med et landsdækkende netværk af specialbutikker, som forsyner friluftsfolket med grej til alle slags ture og aktiviteter.

Julegaver

Bestil julegaver senest d. 20. december kl. 12. Så leverer vi inden jul.

Vi bytter julegaver frem til og med d. 21. januar 2018.

Kundeservice

Åbningstider:
Mandag-torsdag: 9-15.30
Fredag: 9-15

salg@spejdersport.dk
43 55 35 00

Se e-mærket status her

Spejder Sport A/S   •   Lejrvej 13   •   3500 Værløse