Regnjakker til herrer

Der er bare noget fedt ved at være ude, når naturen viser sig fra sin barske side, og regnen slår koldt mod ansigtet. Men det stiller krav til udstyret og ikke mindst dit valgt af regntøj.

Vores regnjakker har alle høj vandtæthed, høj åndbarhed og høj slidstyrke. Og så er de i øvrigt gennemprøvet af tusindvis af danskere i al slags møgvejr. Find din næste kvalitetsregnjakke nedenfor.

Tag også et kig på vores regnbukser til herrer og vær helgarderet med et komplet sæt regntøj til alle slags ture – uden at lægge budgettet i ruiner.

Nej tak til kondens – ja tak til åndbarhed

En regnjakke der er vandtæt, men som ikke er åndbar er en svært ubehagelig oplevelse, som du sikkert har stiftet bekendtskab med. Særligt hvis du engang har ejet en billig regnjakke i gummilignende materialer. Hvis varmen og fugten ikke kan slippe ud gennem dit regntøj, så rumsterer det rundt indenunder og skaber kondens. Så kan det godt være, at der ikke kommer regn ind, men du bliver højst sandsynlig våd og klam alligevel.

Derfor er alle herreregnjakker i Spejder Sport åndbare og med ventilationslynlåse, du kan benytte, når du er fysisk aktiv.  Vi har kun regnjakker på hylderne, som vi selv vil gå i, fra gennemprøvede mærker som:


Vælg din nye regnjakke med omhu og undgå fejlkøb

Det er irriterende at lave et fejlkøb, fordi man finder ud af, at det, man endte med at købe, ikke helt opfylder ens behov! Eller finder ud af, at der var en bedre løsning med nogle federe features, man egentlig gerne ville have haft betalt lidt ekstra for.

Alt det kan du undgå, hvis du gør dit benarbejde ordentligt. Definer hvad du har af krav til din nye regnjakke og start der. Er det f.eks. vigtigt for dig, at regnjakken fylder og vejer minimalt, så du altid kan have den i rygsækken? Eller går du mere op i, hvordan den ser ud, og hvordan pasformen er? Hvor meget skal den kunne holde til ifht. slidstyrke og åndbarhed?

Det er parametre, du kan bruge til at udvælge og sammenligne forskellige regnjakker. Alle modeller her på siden skal nok kunne opfylde det primære behov: At holde dig tør på turen. Så brug hellere noget krudt på at kortlægge, hvilke situationer, din jakke skal kunne klare.


En prisbasker af en allround regnjakke

Leder du efter en lækker allround regnjakke, hvor du virkelig får smæk for skillingen, så er Torrentshell med Patagonias egen H2No Performance-membran et oplagt valg.

Torrentshell er en regnjakke, du rent faktisk gider pakke ned, for den fylder ikke så meget. Derudover kan du glæde dig over et flot design og en super pasform takket være det strækbare materiale.
De smarte ventilationslynlåse under armene gør det muligt at lade varmen hurtigt væk fra kroppen, når du er fysisk aktiv, eller hvis det bare er lummert i vejret.


Jakken du kan cykle, klatre og vandre i

Måske ved du allerede nu, at din regnjakke skal kunne klare lidt mere end bare en søndagstur i skoven med ungerne eller som tilskuer til fodboldkampen.
Med Asivik Storm 3 regnjakken skruer vi lige op for lækkerheden og de tekniske detaljer.

Her får du super bevægelsesfrihed takket være det smidige yderstof og meget få syninger, der øger slidstyrken på jakken og den behagelig at have på – også med en rygsæk på ryggen. Den effektive Sympatex membran holder effektivt vand ude, så du forbliver tør, og lader samtidig din krop ånde, så du ikke oplever den føromtalte drivhuseffekt, når du tramper derudaf. Kommer pulsen virkelig op, kan du bare lyne ventilationslynlåsene i siden op og komme af med varmen hurtigt og effektivt.

Vi anbefaler derfor en Asivik Storm 3 regnjakke til dig, der cykler i al slags vejr og er fysisk aktiv året rundt, hvor du måske holder af at vandre i fjeld eller andet udfordrende terræn.


Det miljørigtige hverdagsvalg uden flourcarbon

Miljøet er på manges læber, og friluftsbranchen er ingen undtagelse. Meget regntøj er i dag imprægneret med flourcarbon, også kaldet PFC, da det er er særdeles effektivt stof, når man ønsker at gøre tøj og udstyr vandafvisende og vandtæt.

Problemet er, at hver gang det regner, vil en smule af denne imprægnering bliver skyllet ud. Lige ud i den natur, vi så gerne vil passe på. Det problem har vi tænkt os at gøre noget ved. Derfor er vi i Spejder Sport meget opmærksomme på at gøre vores eget brand, Asivik, helt PFC-frit.

Langt de fleste Asivik produkter er allerede fri for flourcarbon, blandt andet vores Asivik Rain regnjakke. Her får du således en stabil hverdagsregnjakke, der både er miljøvenlig og står til en ret skarp pris, hvis vi selv skal sige det.


Rabat på herreregnjakker

Vidste du, at Spejder Sports kundeklub har et koncept, der hedder ”Byt til nyt”?

Det betyder, at vi altid giver vores medlemmer mulighed for at spare 15% på en ny regnjakke, hvis blot de giver os deres gamle. Den gamle regnjakke behøver ikke være en, der er købt hos os. Den kan være fra hvilken som helst butik, hvis bare den er brugbar stand. Vi sørger for at fragte alle de gamle regnjakker (inklusiv din) til Kirkens Korshær, som så sælger dem til fordel for særligt udsatte i Danmark.

På den måde er alle glade. Du får et godt tilbud på en regnjakke, og sammen bidrager vi til en højere grad af genanvendelse af naturens ressourcer. Som medlem af Spejder Sports kundeklub står du i øvrigt også først i rækken til at modtage gode tilbud, tyvstart på udsalg og særlige fordelskoder, f.eks. på regntøj eller andet lækker friluftsgrej.

Meld dig ind i Spejder Sports kundeklub


Vask din regnjakke oftere, end du tror

Tidligere var de fleste af den opfattelse, at man endelig ikke måtte vaske sin regnjakke, da fabriksimprægneringen så ville blive vasket ud, og regnjakken ville miste sine vandtætte egenskaber.

Sådan er det ikke mere, for mange regnjakker i dag har membraner i stedet for påsmurt imprægnering som førhen. Du skal derfor gøre dig selv (og din regnjakke) den tjeneste at vaske den relativt ofte. F.eks. når du har svedt meget, siddet længe ved et bål eller være på tur i flere dage.

Grunden til at du skal huske at vaske din regnjakke så ofte er, at hvis du ikke gør det, så går det udover jakkens åndbarhed. Sved og snavs sætter sig nemlig i jakken og blokerer dermed for, at varmen fra din krop kan passere. Det skaber kondens, og du ender med at tro, at din regnjakke ikke længere er tæt, selvom det slet ikke er det, der er tilfældet. Det er derimod den føromtale kondens, der danner sig lynhurtigt, når kroppen ikke kan ånde.

Så – vask hellere din regnjakke en gang for meget end en gang for lidt, så længe du husker at bruge et vaskemiddel uden enzymer, der er lavet specielt til åndbart tøj.


Gør den årlige imprægnering let som en leg

Du kan forlænge levetiden på din regnjakke betydeligt, hvis du kan få det gjort til en god vane at genimprægnere den cirka en gang om året med en god spray imprægnering.

På den måde beholder materialet alle de gode egenskaber, og det er faktisk utrolig let, når først du tager dig sammen til at få det gjort.  Og så bliver du belønnet big time for din indsats – bare kig med i videoen nedenfor og se, hvordan du kan vække din gamle regnjakke til live igen både nemt og billigt:




Alt det uundværlige tilbehør

Du kommer langt med en regnjakke og et par gode regnbukser, men for virkelig at kunne nyde naturen og det at færdes udendørs, selv i møgvejr, er der nogle ting, du med fordel kan overveje at supplere med.

Et regnslag til rygsækken er f.eks. et must for dig, der gerne vil passe på elektronikken og arbejdspapirerne, når du cykler til og fra jobbet eller studiet. Et par robuste gummistøvler er ligeledes et køb, du sjældent fortryder – og det behøver slet ikke at være den traditionelle model, der fortsætter langt op ad skinnebenet. Du kan også finde smarte ankelgummistøvler i vores sortiment.

Gider du slet ikke bøvle med gummistøvler eller skoskift, kan vandtæt overtræk til skoene også være en rigtig fin (og pladsbesparende) løsning.

Vi har masser af erfaringer, vi gerne vil dele med dig, når det kommer til at være ude, når det regner. Tøv derfor ikke med at kigge forbi butikken og lad os hjælpe dig med vælge det rigtige set-up for dig.
Betalingsmuligheder:
Betalingsmuligheder