Skoletasker

Hos Spejder Sport går vi meget op i komfort og kvalitet. Derfor er alle vores skoletasker yderst funktionelle og perfekte til børn, der elsker at være aktive. Se vores brede udvalg af skoletasker i flotte farver herunder.

Ny start - Ny skoletaske

For mange børn er det at få den første skoletaske en stor oplevelse, der markerer et stort vendepunkt i børnenes liv. Mens det for mange børn handler om at have en skoletaske, der er sej eller flot, handler det for forældrene ofte om, at skoletasken skal opfylde nogle vigtige kriterier, være robust, have den rigtige størrelse og gerne sidde godt på ryggen af barnet.

I Spejder Sport kan vi heldigvis hjælpe dig med at opfylde både barnets og forældrenes ønsker til skoletasker.

Bergans viser vejen

I snart mange år har vi hævdet, at Bergans’ 2Go skoletasker er verdens (nok) bedste skoletaske, og det står vi ved.

Bergans har i snart mange år været førende inden for produktion og innovation af vandrerygsække til voksne, og al denne viden og know-how har de bragt videre til deres produktion af skoletasker. Derved er bæresystemerne perfekt tilpasset de enkelte aldersgrupper og den forventede vægt og volumen, som det kan forventes, at skoleelever på de forskellige klassetrin bliver udsat for.

Bergans 2Go skoletaskerne er opdelt i forskellige størrelser, som hver især passer til en bestemt aldersgruppe. Opdelingen er gjort således:

  • 24 liter til de små skolebørn
    Til børn med en højde på 110-150 cm, ca. fra 1. til 5. klasse

  • 32 liter til de store skolebørn
    Til børn med en højde på 125-195 cm, ca. fra 3. til 9. klasse
At de forskellige størrelser på rygsækkene er også afspejlet i designet, der byder på monstre og heste til de mindste og et mere stilrent design til de større børn.

Prøv den på

Der er selvfølgelig ingen regel uden undtagelser, så er dit barn enten stor eller lille af sin alder, kan det være du skal prøve en skoletaske i en anden størrelse end den der på papiret passer til dit barn, lige som der kan være forskel på ryglængden i forhold til højden på børn.

Og her kommer vi netop ind på noget vigtigt i forhold til skoletaskerne - Nemlig dét at få den prøvet. For ligesom med vandrerygsækkene til de voksne, er det også vigtigt, at man prøver skoletasken på barnet, før den tages i brug. Det er vigtigt, at der er vægt i skoletasken, når de prøver den, ellers er det ikke muligt for jer at vurdere, om den sidder, som den skal.

Noget af det, I skal være opmærksomme på er, at skulderstropperne skal sidde tæt til kroppen hele vejen rundt og ikke kun støtte på den forreste eller bagerste del af skulderen.

Ligeledes er det en god idé, hvis der er et lille mavebælte og en rem over brystet, der kan holde stropperne samlet foran på kroppen.

Andre vigtige funktioner på en skoletaske, som I skal være opmærksomme på, er, om der er kompressionsstropper på siden, så indholdet ikke vælter rundt i tasken hvis den ikke er helt fyldt ud, og om bunden er robust nok til, at der ikke bliver slidt hul på den, både ved slitage indefra og udefra.

Husk: Kommer I forbi en Spejder Sport butik for at se på skoletasker, skal vi natuligvis nok hjælpe til med at finde den størrelse, der passer barnet bedst, og vise jer, hvordan den indstilles korrekt.

Skoletasker i alverdens farver

Ikke nok med at alle funktionerne på Bergans skoletaskerne er helt i top, så kommer de også i et væld af farver og mønstre - så der er rigtig god mulighed for at både forældrene og barnet kan få ønskerne til den perfekte skoletaske opfyldt.

Husk gymnastiktasken

Også når det kommer til gymnastiktasken har Bergans regnet den rigtigt ud, da de har lavet en genial gymnastikpose der klipses fast uden på Bergans 2GO skoletasken, og sidder tæt og godt fast uden på skoletasken.

Fordelen, ved at gymnastiktasken sidder helt fast og kan trækkes helt ind til skoletasken, er, at den så ikke dingler alt for meget, og holder vægten så tæt ind til barnets ryg som muligt.