Vinter soveposer

Er der noget bedre end at kravle ned i en varm vintersovepose efter en frostkold dag med gode oplevelser? Gå på opdagelse i vores sortiment af soveposer, der holder på varmen hele natten. Hvad enten du er kuldskær eller elsker at overnatte ude i frost og vinter.

Læs mere

Filter

MAMMUT

2.499,00 kr. 
MAMMUT

1.899,00 kr. 
WARMPEACE

4.799,00 kr. 
WARMPEACE

5.299,00 kr. 
WARMPEACE

3.599,00 kr. 
WARMPEACE

3.899,00 kr. 
WARMPEACE

4.099,00 kr. 
WARMPEACE

2.999,00 kr. 
WARMPEACE

3.099,00 kr. 
WARMPEACE

3.299,00 kr. 
WARMPEACE

3.499,00 kr. 
WARMPEACE

699,00 kr. 
WARMPEACE

699,00 kr. 

Find ordentlige vintersoveposer til din aktivitet

Hos Spejder Sport har vi et stort udvalg af sovegrej og forskellige soveposer til de kolde vintermåneder. Hvad der kendetegner vores vintersoveposer, er, at de alle er helt ideelle at bruge i lave temperaturer. Hold øje med deres komforttemperatur - det fortæller dig cirka, hvilken temperatur den kan bruges i. Skal du for eksempel på eventyr med temperaturer under 5-10 minusgrader, er en vintersovepose en oplagt løsning – det gælder også dig, der er kuldskær og gerne vil på tur i Danmark i februar-marts måned uden at fryse.

Den gode isolerende evner i vintersoveposer er takket være gode materialer som dun og fiberfyld. Hvad der er bedst for dig, afhænger af dine behov og din aktivitet. Begge har fordele og ulemper.

For eksempel varmer dunsoveposer mere end fibersoveposer i forhold til dens lave vægt. Dunene skaber også en luftig struktur, så du bedre kan holde varmen, mens fugt og damp fra kroppen kan passere ud. Dog tåler dunene ikke at være fugtige i længere tid, hvorfor det er vigtigt, at du får den luftet godt igennem efter nattens fugtige luft.

Hvis du leder efter en billig vintersovepose til de koldeste måneder, så er en fibersovepose valget, du skal tage. De syntetiske fibre er desuden mere modstandsdygtige overfor fugt end dun, hvorfor soveposen er ideel i klimaer med høj luftfugtighed eller regnfulde miljøer. Dog er en fibersovepose knap så nem og bekvem at fragte rundt, da den fylder og vejer mere, fordi soveposen skal bruge mere fyld for at opnå samme isolering som dun.

Vidste du, at vi også tilbyder de eftertragtede letvægts vintersoveposer? Her kan du få soveposer på blot 1000-1300 gram. Vægten afhænger dog meget af, om vintersoveposen er af fiber eller dun, hvor lang den er, hvilken konstruktion den har, og hvor meget fyld der er i. Læs eventuelt vores uddybende guide om at vælge en god sovepose til forskellige sæsoner, hvis du er i tvivl.

Sådan finder du den bedste sovepose til vinter

Hvilke vintersoveposer er de bedste, og hvilken sovepose til vinter er værd at overnatte i? Et præcist svar er desværre ikke så nemt. Der er foreskel på om du skal overnatte i alpine forhold med -10 grader eller en dansk våd vinter med -5 grader.

Alligevel er der nogle vigtige overvejelser, du som minimum bør have med i tankerne om din nye vintersovepose. Hos Spejder Sport har vi en del erfaring med outdoor-grej. Samtidigt sælger vi dig ikke produkter, vi ikke selv kan stå inde for. Du kan derfor trygt stole på vores gode råd. Vi ønsker nemlig, at du får den bedst mulige oplevelse med vores varme soveposer designet til alle slags temperaturer.

Vintersovepose med dun

Fordelene ved vintersoveposer med dun er, at du får et naturmateriale, der varmer og isolerer mest i forhold til, hvor lidt dun faktisk vejer. Du vil samtidig opleve, at en dunsovepose generelt ikke fylder særlig meget. Det gør det nemmere for dig at medbringe en vintersovepose, uden at tasken bliver fuldstændig fyldt op. Mange dunsoveposer har desuden en praktisk lynlås, der forhindrer træk og dermed mindsker varmetabet. Læs mere om dun her.

Mens en dunsovepose er let, luftig og varm, er den ofte dyrere og knap så modstandsdygtig overfor fugt som fibersoveposer. Bliver din dunsovepose våd, kan dunene klaske sammen og dermed miste deres isolerende egenskaber. Desværre er dun samtidig lang tid om at tørre. Bliver de først våde, når du er afsted på tur, kan du dermed risikere, at de ikke når at blive tørre igen inden sengetid. Har du mulighed for det, kan du hænge din dunsovepose op i et træ og lade den tørre helt.

Vintersovepose med fiber

Du bør i stedet købe en vintersovepose med fiber, hvis du gerne vil have fordelagtige priser. Dette skyldes, at en fibersovepose er billigere at producere. Nogle af de andre fordele ved at vælge denne type vintersovepose er, at de syntetiske fibre er mere modstandsdygtige overfor fugt. Og så er fiberfyld langt nemmere at vaske. Fibrene holder nemlig fast i deres isolerende evner i våd tilstand. Planlægger du en tur, hvor der er store mængder nedbør eller sne? Så bør du overveje en vintersovepose med fiberfyld.

Til gengæld er en fibersovepose noget tungere end en sovepose med dun. Det betyder, at en sovepose med fiberfyld både vejer og fylder mere i rygsækken end en dunsovepose med tilsvarende komforttemperatur. Du skal derfor ofte gå på kompromis med kortere levetid på din sovepose og planlægge kortere ture. Er du forberedt på at bære på den ekstra vægt? Så kan du også få soveposer med fiberfyld, der kan klare lige så ekstreme temperaturer som dunsoveposerne.

Hvad er en vintersovepose?

En vintersovepose er en sovepose, der kan benyttes i minusgrader og frostvejr. Det vil sige, at en sovepose til vinterbrug har en komforttemperatur på mellem -5 og -10 grader. For at kunne holde dig varm i sne og frost, indeholder en sovepose til vinter mere fyld og vejer derfor typisk mere end andre soveposer.

Langt de fleste vintersoveposer er med dun, da det isoleringsevnen er høj i forhold til dunenes vægt. Prisen er som regel højere på dunsoveposer end fibersoveposer, fordi dunene grundlæggende er et dyrere materiale. Dermed sagt kan du sagtens finde en god sovepose til vinter med fiberfyld.

Skru op for varmen - brug din sovepose til minusgrader

Har du alligevel fået fingrene i en sovepose der ikke var varm nok, så kommer vi med vores bedste tips til at øge isoleringen i din pose, så du alligevel kan få en god nattesøvn.

Brug uld i din sovepose
Hop i noget tørt og varmt uldundertøj, uldtrøje, tynde uldsokker og eventuelt en halsedisse, som du kan trække op som en balaclava, inden du skal sove.

Tilføj en lagenpose til din vintersovepose
Vi elsker en lagenpose i uld (især merinould), fordi det er temperaturregulerende og antibakterielt. Det giver lige lidt ekstra isolering og sparer din dunsovepose for fugt. Hæng den til udluftning om dagen.

Smid en uldplaid, quilt eller sovepose cover ovenpå
Et tæppe ovenpå eller nedenunder din sovepose, vil øge temperaturen betragteligt. Du kan bedst selv mærke om kulden sætter ind nede eller ovenfra. Endnu bedre er et sovepose betræk, der omslutter den totalt, og ofte er vandtæt.

Køb et liggeunderlag med en høj r-værdi
Kulden fra jorden er et stort problem om vinteren, når der er frost eller sne på jorden. Sørg for at dit liggeunderlag har en r-værdi på over X, og suppler med et liggeunderlag i skum. 

Fyld fodenden på din sovepose i frost
Hvis din sovepose er lidt for lang, så opstår der et stort rum med luft, som kan være svært holde varm med kroppen. Du kan dog udbedre skaden ved at fylde den på med tøj i uld og fleece.

Lyn jeres soveposer sammen
Som regel advarer vi imod at sove med dobbelt sovepose. Ganske enkelt fordi det bliver afsindigt varm og pladsen er knap - men en dobbelt sovepose til vinter kunne sagtens give mening. Køb to soveposer med lynlås modsat af hinanden, så kan de nemt lynes sammen.

Få flere gode råd til outdoor og vintersovepose

Det er naturligvis ikke kun fyld, du bør tænke over. Er soveposen for stor, vil du få svært ved at varme den op. Den vil derfor være kold, selvom isoleringsmaterialet holder på varmen. Er du alligevel kommet afsted med en for lang sovepose, kan du binde en snor om enden, så den passer i længden. På den måde kan soveposen skabe stillestående luft, der bliver opvarmet af varmen fra din krop. Sørg for, at du ikke er kold, når du kryber ned i soveposen.

Vores vintersoveposer findes desuden i forskellige længder, så du kan vælge den, der passer til lige din kropsfigur. Uanset om du er en høj mand på to meter eller en lavere kvinde på 150 cm. Kig efter den vejledende komforttemperatur på soveposen. Kvinder har nemlig mere varme omkring de vitale organer, og dermed en højere kernetemperatur end mænd, som har en mere jævnt fordelt kropsvarme.

Om du foretrækker at overnatte i en fibersovepose eller dunsovepose er naturligvis op til dig. Det vigtigste er, at du får en god tur sammen med dem, du holder af. Er du stadig i tvivl? Se vores guide “Sådan vælger eksperterne sovepose”.

Få gode tips til din næste vinter tur

Bestil din nye vintersovepose til kvinder og mænd

Vi håber, at du er blevet klogere på, hvordan du vælger den ideelle sovepose med høj kvalitet. Kom ned i butikkerne og få en snak med personalet. Vi er nemlig ivrige friluftsmennesker. Vi har med stor sandsynlighed selv testet netop den vintersovepose, du overvejer at købe. På den måde kan du være sikker på at få opfyldt dit behov. Find information på vores e-mail og telefonnummer her hos kundeservice. Bestil din nye vintersovepose online i dag hos Spejder Sport.

Ofte stillede spørgsmål om vintersoveposer

Er der forskel på vintersoveposer?

Det er vigtigt, du vælger den rigtige sovepose til kolde nætter. Der er nemlig forskel på vintersoveposer. Blandt andet kan du opleve forskellige vægte i forhold til, om du har valgt en sovepose med dun eller med fiber. Nogle modeller kan også bedre klare helt ekstreme temperaturer, mens andre er designet til nogle få minusgrader og regn. Vælg derfor den rette.

Hvordan ved jeg, at det er en vintersovepose?

Du kan genkende en vintersovepose ud fra komforttemperatur og ekstremtemperatur. Det siger noget om, hvor godt den varmer. Når du skal finde en god sovepose til kolde tider, er flere også lavet i enten dun eller fiber. Dunsoveposer varmer mere end fibersoveposer i forhold til vægten. Til gengæld tåler en fibersovepose fugt en del mere. Begge kan holde dig varm om vinteren.

Hvad er forskellen på en vintersovepose med dun og med fiber?

Der er flere forskelle på vintersoveposer med dun og fiber. En sovepose med dun holder dig bedre varm trods en lav vægt og er dejlig blød at ligge i. Samtidig tillader dunsoveposer damp og fugt fra kroppen at passere ud. Til forskel kan en vintersovepose med fiber bedre tåle fugt og er ideelle til klimaer med høj luftfugtighed eller meget regn. Derudover er fiber også billigere end dun.

Kan man bruge en vintersovepose om sommeren?

Det kan desværre være svært at finde en god vintersovepose, du kan bruge både om sommeren og resten af året. Den vil som oftest være for varm, og du vil slæbe rundt på unødvendig vægt. Som alternativ kan du gå efter en let vintersovepose i fiber, en 3-sæson sovepose eller en lagenpose. Det vigtigste er, at du vælger din nye sovepose efter, hvornår du bruger den mest.