Tricks og turfif

Spejder Sport samler på denne side en række gode råd og sjove idéer, som du kan gøre brug af på din næste tur. Du vil både finde velkendte klassikere og nye sjove tricks som måske ender med at blive en favorit.


Blyantspidseren er et overraskende hurtig og effektiv redskab til at lave spåner.

Marcipanbrød er fyldt med fedt, sukker og endda protein, lige hvad man har brug for på de krævende ture. Desuden fryser marcipan ikke, og du undgår at skulle bide i en marcipan-is.

Swiss mix også kendt som trail mix eller fjeldguf -kært barn har mange navne, er en blanding af nødder, chokoladestykker, rosiner og lignende, det indeholder masser af energi og er let at forberede og have med på alle slags ture.

Lighter med gaffa og elastik. Ved at vikle elastikken om lighteren forhindrer man at den tømmer sig selv i tasken.

Gaffatape på flasker kan spare dig plads og vægt, ved ikke at medbringe en hel rulle, men i stedet vikle en god mængde om vandflasken, lighteren eller vandrestavene.

Reparations Kit er på mange måder ligesom regntøj, det er fedest hvis man ikke behøver at bruge det, men man tager det med alligevel. Nødhjælpspakken til dit udstyr og din beklædning behøver ikke bestå af meget andet end:

  • Et par nåle

  • Sytråd (Tandtråd er et godt og holdbart alternativ)

  • Lim

  • Lapper i materiale der passer: beklædning, sovepose, liggeunderlag og telt


Dyb tændstikkerne i stearin for at gøre dem vandtætte, samt styrke flammen og brændetiden for hver tændstik.

Pak soveposen i drybag for at sikre dig en tør sovepose selv på de vådeste ture. Drop kompressionsposen og forsøg dig i stedet med en drybag hvis du holder af at sove tørt.

Små beholdere er en simpel, men effektiv løsning hvis man vil minimere vægten og fylden af ens oppakning. Små plast flasker og lignende kan bruges til at opbevare alt fra shampoo til kakaopulver i mængder der matcher turen.

Brug toiletrullen indefra for at undgå toiletpapirsudgaven af kluddermor. Du skal blot hive paprullen ud og trække papiret fra indersiden på samme måde som reb i en spole.
-Pak den også gerne i en pose, da vådt toiletpapir ikke er sjovt at bruge.

Reflekstape som monteres på diverse udstyr er en god løsning, hvis man ønsker at være mere synlig, både i trafikken og i naturen.

Ståluld og 9-volts batteri er en utraditionel men sjov måde at få tændt ild. Det er til gengæld hverken plads eller vægtbesparende.

Stearinbomber er ikke så eksplosive som de lyder. De består af avispapir som er enten rullet eller foldet inden det bliver dyppet i stearin. De brænder stærkt og længere end avispapir normalt ville pga. stearinen.

Vatrondeller består af bomuld, som brænder virkelig godt. Derfor er vatrondeller, særligt hvis dyppet i stearin, en let hjælp til at få startet et bål.

Chips kan overraskende nok også bruges til opstart af bål og ild. Majs-chips brænder en smule bedre end kartoffel-chips, men olieindholdet er i sidste ende hvad der vil afgøre effektiviteten.

Tamponer består af fint bomuld som brænder fortrinligt, og kan derfor bruges som en effektiv hjælp til bålopstarten.

Olieholdigt farvekridt, brænder stærkt og længe. De kan både bruges som alternativ til stearinlys eller som hjælp til at få startet et bål.

Spejder Sport - udstyr til eventyr

Danmarks største outdoor-kæde med et landsdækkende netværk af specialbutikker, som forsyner friluftsfolket med grej til alle slags ture og aktiviteter.

Kundeservice

Åbningstider:  
Mandag-torsdag: 9-16  
Fredag: 9-15

salg@spejdersport.dk
+45 43 55 35 00

KontaktSe e-mærket status her

Spejder Sport A/S   •   Lejrvej 13   •   3500 Værløse