Spejder Sport Lyngby

Centralt i Lyngby, i den nordlige ende af Jernbanepladsen, ligger vores hyggelige Spejder Sport butik.

Her er vi ægte outdoor-entusiaster med masser af humor og en familiær stemning. Hos os kan du altid bare kigge ind for at ose eller få en sludder.

Du vil hurtigt mærke, hvor meget vi brænder for det gode friluftsliv. Det bedste, vi ved, er nemlig at sende vores kunder godt afsted på tur – uanset om det er store eller små eventyr, der venter.

Gratis parkering

Her er gratis parkering, og de heldige kan svinge bilen ind på en af de 30-minutters p-pladser lige foran butikken. Der er også gratis 2-timers parkering tre minutters gang væk.

Masser af friluftsgrej

Inde i butikken venter masser af kvadratmeter spækket med lækkert tøj og friluftsudstyr.

Vi har alt lige fra vandrestøvler og rygsække til spejderudstyr, kogegrej, telte og soveposer samt teknisk beklædning fra anerkendte mærker som Fjällräven, Asivik, Patagonia og Bergans.

På vores testbane af sten kan du også prøve dine nye vandrestøvler på et mere udfordrende underlag.

Vi glæder os til at se dig i butikken.

Hilsner fra alle os i Spejder Sport Lyngby

Spejder Sport Lyngby
Jernbanepladsen 55
2800 Kgs. Lyngby