Asivik Adventure rygsæk 65 ltr.
FIND I BUTIK
{{ store.zipCode }} {{ store.city }}
- {{ weekDay.translated.name }}:
- {{ formatTime(businessHour.businessHour.start) }} - {{ formatTime(businessHour.businessHour.end) }}
Beskrivelse
Beskrivelse
Solid allround rygsæk
Asivik Adventure 65 er en slidstærk allround vandrerygsæk, der både er et godt valg på fjeldet, hvor de 65 liter giver plads til det, du har brug for til en uges vandretur, og samtidig er rygsækken velegnet til rejsebrug, spejderlejre, interrail og jordomrejse.
Adventure 65 er opbygget med stabil ryg, der er forstærket med to aluminiumsskinner, så du virkelig kan pakke rygsækken godt op uden at gå på kompromis med komforten. Rygsækken er forsynet med et nemt justerbart bæresystem, der er forsynet med farvemarkeringer, så du nemt kan huske din indstilling, hvis I er flere der bruger rygsækken. Bæresystemet passer som udgangspunkt til dig, der måler mellem 165 og 185 cm.
Det stabile hoftebælte, er opbygget i flere lag EVA skum, hvilket giver både stabilitet og komfort. Det er formbøjet, så det sidder godt om hofterne og tager godt ved, så du får en god vægtoverførsel, hvor det er de store muskler i lår og ben, der primært bærer og løfter, så ryg og skuldre bliver godt aflastet.
Hoftebæltet er forsynet med lynlåslommer, der er gjort tilpas rummelige til at opbevare smartphone, snacks, lille solcreme, eller andet du gerne vil have lige ved hånden…
Skulderstropperne kan tilpasses optimalt til dig og sidder stadig perfekt efter en lang dags vandring. Stropperne er fremstillet i 1 cm tyk EVA, der både er komfortabel og fordeler trykket, fra den bærende webbingrem godt over hele bærefladen.
For at give bedst mulig komfort er både hoftebælte og skulderstropper forsynet med 3D mesh, der giver en fornuftig ventilation og dermed en bedre komfort.
Nem at pakke og overskue
Det er nemt at overskue, hvad du har pakket i din Adventure rygsæk, da du kan komme ind i rygsækken både i toppen og via den solide lynlås, der giver dig mulighed for nærmest at åbne rygsækken op som en duffelbag.
Når du åbner frontflappen op, er den indvendigt forsynet med to opbevaringslommer til de småting, du gerne vil have nem adgang til, og som ikke skal forsvinde i rygsækkens dyb.
I selve hovedrummet er der en ekstra lomme langs ryggen til dit væskesystem, og der er naturligvis mulighed for at trække slange og mundstykke ud, så du nemt kan få dækket dit væskebehov i løbet af dagen.
TIP: Hvis du skal have ekstra godt styr på indholdet i rygsækken er det en god ide at pakke i ”cubes” eller meshbags, så der er styr på stumperne.
Masser af lommer
Rygsækken er også godt forsynet med udvendige og nemt tilgængelige lommer.
På toplåget er der en rummelig toplomme, der er smart til regnovertræk, pandelygte eller en kop, så den er lige ved hånden, hvis du vil drikke af en kilde eller bæk undervejs.
Indvendigt i toplommen er der en lille meshlomme, som er god til småting og værdigenstande som f.eks. pung og bilnøgle.
Der er to elastiske og overraskende rummelige sidelommer, der kan bruges til lidt af hvert. Brug dem f.eks. til drikkedunken eller at sørger for fiske- og teltstænger ikke glider ud under kompressionsstropperne, hvis de er placeret i siden af rygsækken.
På fronten af Adventure 65 er en stor elastisk frontlomme, der er nærmest uundværlig. På en vandredag, hvor vejret veksler, er den perfekt til regntøjet, så det er lige ved hånden. Den er også genial til den fleece, du måske starter dagen i, og som du hurtigt får brug af at kunne lægge fra dig, når du har fået varmen. Du kan også bruge lommen til dagens frokostration eller din medbragte skammel til pausen. Anvendelsesmulighederne er nærmeste uendelige…
I tillæg til de mange lommer, er der mange gode fastspændingsmuligheder på rygsækken, så du nemt kan fastgøre et par pakkeremme og spænde underlaget, solpanel eller andet uden på rygsækken.
Der er også på fronten mulighed for at spænde vandrestave, isøkser eller tilsvarende fast.
Alt i alt er Asivik Adventure 65 en solid og gennemarbejdet rygsæk med et væld af gode og praktiske detaljer og løsninger, og den vil helt sikkert være en god følgesvend på alle dine eventyr.
TIP: Rygsækken er ikke 100% vandtæt. Et regnovertræk er derfor et godt tilkøb, så du dels sikrer, at dit grej holder tørt, hvis du er afsted i ”hårdt vejr”, og du dels har mulighed for pakke rygsækken vandtæt ind, hvis der ikke er plads til den i teltet eller bivuakken. Se regnovertræk her.
Detaljer
- Stor og solid rygsæk til vandring, spejder og rejsebrug
- Åbninger: Klassisk topåbning og stor SBS-lynlås i fronten
- Lommer: 1 flad lomme på fronten; 2 elastiske sidelommer; 1 lommer uden på låget + 1 på indersiden; stor elastisk frontlomme; lynlåslommer på begge sider af hoftebæltet
- Regulerbar ryglængde – passer til personhøjde 165 – 185 cm
- Regulerbart toplåg
- Volumen: 65 Liter
- Vægt: 2170 gram
Materialer
- Main er 420D Nylon, pfc fri WR, PU1500
- Stretch mesh er 97% nylon / 3% elastan
- Mesh lommer i toppen – 100% polyester
Specifikationer
Specifikationer
Mærke | ASIVIK |
---|---|
Varenummer | 510256 |