Uldsweater
Uldsweatre til damer
Uldtrøjer
Uldtrøjer findes i et væld af faconer og typer; tykke og tynde, med lynlås og uden, i merinould og i almindelig uld. Der er derfor noget for enhver smag og til enhver lejlighed. Skal du hygge med strikketøjet og en varm kop te på den snekolde søndag, er en vamset uldsweater det helt rigtige tøj at iføre sig. Tager du derimod udfordringen op og begiver dig ud i kulden, er et lækkert mellemlag i merinould godt til at holde dig varm i kulden samtidig med, det køler dig ned, hvis du skulle få det varmt. Netop på grund af denne temperaturregulerende funktion, er merinould en lige så tro følgesvend på sommerens fjeldvandring som på vinterhalvårets gåture i skoven. Samtidig med, at ulden sørger for, at du ikke bliver overophedet, har merinoulden den geniale funktion, at den er længere tid om at begynde at lugte af sved end almindelige bomuldstrøjer – Derfor er vi særligt glade for at have den med på vores længere vandreture, hvor bad og tøjvask er en luksus, vi kun sjældent oplever. At uld fortsætter med at isolere, selv når det er vådt, er blot en ekstra bonus. Når dagens lange vandreture slutter af med afslapning rundt om bålet, kan uldtrøjen lægges som et varmende lag på dine skuldre og holde din ryg varm, mens bålet gløder varmer din forside. Dét er ægte lejrluksus.
Pullover og sweater til hverdagsbrug
Udover at tilbyde en masse tekniske mellemlag, trøjer med avancerede teknologier og outdoor-trøjer, har vi selvfølgelig også trøjer, der fungerer perfekt som hverdagstrøjer. Hvad med en lækker pullover eller en varm sweater til hverdagen? Med vores Asivik Skagerak sweater i uld får du en dejligt varm sweater i et flot sømands-look, der står rigtig godt til et par sorte jeans.
Med eller uden hætte?
Inden du beslutter dig for dit køb af trøje, bør du overveje, om du har behov for en hætte eller om denne ville være til gene for dig. Skal du ud, hvor vinden kan blæse koldt, kan det være rart med en hætte, der kan trækkes op over hovedet og give ekstra varme. Skal trøjen derimod bruges inden under en skaljakke, som i forvejen har hætte, kan det til tider være til mere gene end gavn at have hætte på trøjen. Derudover gør hætten selvfølgelig også en del for looket, og skal trøjen blot bruges til hverdag er det blot et spørgsmål om smag og behag, om du ønsker en trøje med hætte eller uden.
Dobbeltlag = Dobbelt så godt
Om ovenstående er sandt, vil vi lade være op til dig. Om ikke andet, har du muligheden for at vælge en trøje med to lag i stedet for ét.