Medlemsvilkår for kundeklubben i Spejder Sport
Kundeklubben i Spejder Sport har til formål at give dig en ekstra god oplevelse som kunde i Spejder Sport. I kundeklubben får du gode tilbud, invitationer til spændende arrangementer og målrettede informationer, om tøj, fodtøj og udstyr til hverdag og tur.
Du kan helt gratis blive medlem af kundeklubben i Spejder Sport og du kan altid melde dig ud igen.
Medlemsfordele
Ved medlemskab af kundeklubben i Spejder Sport opnår du følgende fordele:
- Store besparelser på udvalgte kundeklub tilbud med favorable medlemspriser.
- Deltagelse i konkurrencer med præmier.
- Invitation til arrangementer – enten gratis deltagelse eller til reduceret pris.
- Relevante nyhedsbreve med gode tilbud.
- Tidsbegrænsede rabatkoder (rabatkoder kan ikke kombineres med i forvejen nedsatte varer, outlet, Second Hand, fast lav pris varer, gavekort, pakkeløsninger, samt produkter fra Garmin, MSR og Outwell.)
- 10% rabat til spejdere (rabatten gælder ikke i forvejen nedsatte varer, fast lav pris varer, outlet, Second Hand, gavekort, pakkeløsninger, samt produkter fra Garmin, MSR og Outwell.)
- 365 dages returret
Samtykkeerklæring
Jeg giver hermed samtykke til, at Spejder Sport A/S må behandle mine personoplysninger til brug for administration af mit medlemskab af kundeklubben i Spejder Sport.
Jeg accepterer, at Spejder Sport registrerer følgende oplysninger i forbindelse med mit medlemskab af kundeklubben:
- Person-, fødselsdag-, husstands-, interesseoplysninger og telefonnummer opgivet i forbindelse med mit medlemskab via Spejder Sport A/S ejede domæner og elektroniske platforme.
- Historiske og fremtidige oplysninger om køb af varer og tjenester i Spejder Sport butikkerne, spejdersport.dk og på andre Spejder Sport ejede domæner og elektroniske platforme.
- Min brug af Spejder Sport ejede elektroniske platforme og domæner, herunder tilsendte e-mails fra Spejder Sport.
- Hvis jeg er medlem af et spejderkorps, registreres navnet på korpset og gruppen.
Jeg accepterer også, at Spejder Sport anvender de registrerede oplysninger til at:
- sende mig ugentlige nyhedsbreve, der passer på netop mine ønsker til markedsføring af varer og tjenester indenfor beklædning, fodtøj og udstyr til friluftsbrug og hverdag.
- sende mig generelle nyhedsbreve med nyheder, medlemstilbud, ændringer i kundeklubben, konkurrencer, aktuelle tilbud, tips og ideer om produkter indenfor beklædning, fodtøj og udstyr til friluftsliv og hverdag.
- udvikle og forbedre eksisterende og nye butikker, varesortiment og tilbud og opnåelse af generel viden om forbrugeradfærd.
- sende invitationer til arrangementer, events og begivenheder der foregår (men ikke begrænset til) den butik, jeg har angivet som foretrukken.
- markedsføre begivenheder og produkter indenfor beklædning, fodtøj og udstyr til friluftsliv og hverdag, herunder også øvrige muligheder i Spejder Sport som virksomhed og kundeklub i samarbejde med eksterne samarbejdspartner på sociale medier, eksterne domæner, Spejder Sport A/S ejede domæner og elektroniske platforme.
- Udsende information i nyhedsbreve med fokus på produkter, rejser og aktiviteter indenfor friluftsliv på vegne af og i samarbejde med eksterne samarbejdspartner.
- Sende en fødselsdagshilsen som mail på min fødselsdag med tilbud indenfor beklædning, fodtøj og udstyr til friluftsliv og hverdag.
- Sende mig personligt tilpassede automationer på baggrund af min aktivitet på hjemmesiden.
- Verificere gyldigheden af medlemsnumre og/eller mailadresse i medlemskartoteker hos Det Danske Spejderkorps, KFUM, De grønne pigespejdere, eller Danske Baptisters Spejderkorps.
Oprettelse af medlemskab af kundeklubben
Som medlem kundeklubben i Spejder Sport optages alle privatpersoner, som tilmelder sig i overensstemmelse med disse medlemsvilkår. Det er ikke muligt for virksomheder, foreninger eller spejdergrupper at være medlem, og medlemskabet kan alene anvendes ved privatkøb.
Oprettelse af medlemskab af kundeklubben sker på www.spejdersport.dk eller ved henvendelse til personalet i en af Spejder Sports butikker.
For at blive medlem af kundelubben, skal du være fyldt 15 år og have en gyldig mailadresse. Er du under 15 år, skal dine forældre tilmelde dig til kundeklubben.
Ved indmeldelsen skal du vælge en bestemt butik, som din favoritbutik. Spejder Sport bruger denne information til at invitere dig til arrangementer. Du kan når som helt skifte favoritbutik.
Du har adgang til de generelle medlemsfordele uafhængigt af, hvilken tilhørsbutik du har. Nogle butikker tilbyder derudover lokale fordele, kun til egne lokale medlemmer.
Der er ingen omkostninger forbundet med medlemskabet af kundeklubben.
Hvis du allerede er medlem af kundeklubben i Spejder Sports, slettes din mailadresse på den gamle liste og du meldes ind i den nye kundeklub på basis af gældende medlemsvilkår.
Profilside
I alle nyhedsbreve du modtager fra Spejder Sport, finder du et link til din profilside, hvor du kan se de persondata, du har givet til Spejder Sport i forbindelse med dit medlemskab af kundeklubben. På siden kan du opdatere din profil og til- og framelde dig nyhedsbreve.
I egen interesse bør du holde din profil opdateret.
Udmeldelse af kundeklub og sletning af persondata
Du kan til enhver tid melde dig ud af kundeklubben ved at tilbagekalde dit samtykke til medlemskab. Bemærk, at afmelding af nyhedsbreve ikke svarer til udmeldelse af kundeklubben. Kun medlemmer af kundeklubben kan benytte fordelen i kundeklubben.
Du kan skriftligt tilbagekalde dit samtykke ved at sende en mail til kundeservice på kundeservice@spejdersport.dk
Når du meldes ud af kundeklubben, bliver de persondataoplysninger du har afgivet i forbindelse med dit medlemskab ligeledes slettet. Slettede data kan ikke genskabes.
Ved udmeldelse eller anden form for medlemsophør slettes alle oplysninger, der ikke kræves opbevaret af hensyn til lovgivningen.
Inaktive medlemmer
Hvis du ikke har åbnet et af vores nyhedsbreve eller benyttet dit telefonnummer i forbindelse med køb af varer eller ydelser i Spejder Sport (fysiske og webshop) i 3 år, betragter Spejder Sport din profil som inaktiv og den slettes. Evt. bonus og andre fordele ophøres ligeledes og kan hverken genskabes eller udbetales.
Kun aktive medlemmer kan drage nytte af fordelene i kundeklubben.
Overtrædelse af vilkår, ansvar og hæftelse
I tilfælde af overtrædelse af medlemsvilkårene tager Spejder Sport A/S forbehold for at ophæve dit medlemskab af kundeklubben uden yderligere varsel eller kompensation.
Spejder Sport A/S kan ikke stilles til ansvar for uautoriseret brug af dit medlemskab.
Deltagelse i konkurrence
Alle vindere kontaktes direkte på den tilmeldte mailadresse. Du har herefter 14 dage til at svare og oplyse din fysiske adresse. Uden svar, kan din ret til præmien bortfalde og Spejder Sport kan vælge at udtrække en anden vinder. Vinderne offentliggøres på vores hjemmeside spejdersport.dk og sociale medier.
Præmier kan ikke byttes til andre varer, kontanter eller gavekort. Almindelig reklamationsret gælder.
Spejder Sport forbeholder sig retten til når som helst at indstille, ændre eller udsætte konkurrencen (inklusive alle præmier), hvis der er nogen anledning til, at konkurrencen ikke kan gennemføres som beskrevet.
Særlige vilkår for spejdere
Alle spejdere med et gyldigt medlemskab af Det Danske Spejderkorps eller et af de øvrige korps får 10% rabat* på i forvejen ikke nedsatte varer ved køb i butik og webshop.
De 10% rabat forudsætter dog medlemskab af kundeklubben. Hvis du melder dig ud af kundeklubben, kan du ikke opnå spejderrabat i Spejders Sports butikker eller webshop. *
*Spejderrabat kan ikke kombineres med andre tilbud i Spejder Sport – ej heller kundeklubvarer. Rabatten gælder ikke nedsatte varer, outlet, Second Hand, fast lav pris varer, gavekort, pakkeløsninger, samt produkter fra Garmin, MSR og Outwell.
Registrering af spejderkorps og -gruppe
For at sikre, at spejderrabatten på 10% gives til kunder, der er medlemmer af DDS eller et af de øvrige korps, vil Spejder Sport registrere hvilket korps (hvis DDS, registreres også spejdergruppe), du er medlem af.
Telefonnummer
I Spejders Sports kundeklub er dit telefonnummer lig dit medlemsnummer.
Spejder Sport registrerer dit telefonnummer for at gøre det lettere for dig at samle alle dine køb på din profil. Du skal blot oplyse dit telefonnummer, når du handler i butikken eller webshoppen – så registrerer vi det automatisk på din profil.
Spejder Sport udleverer ikke dit telefonnummer til 3. part og bruger det ikke i markedsførings øjemed. Spejder Sport vil dog bruge dit telefonnummer i forbindelse med kundeservicesager.
Ændringer af medlemsvilkår
Spejder Sport forbeholder sig retten til efter eget skøn til enhver tid at anvende, fortolke, ophæve, ændre, begrænse, annullere eller justere kundeklubben, Medlemsvilkår, regler, bestemmelser, aldersgrænse for medlemskab eller fordele. Det er dit ansvar til enhver tid at læse eller gennemgå disse Medlemsbetingelser for at holde dig opdateret om eventuelle ændringer. Ændringer der vedrører samtykke eller persondatabehandling varsles 1 måned forud via www.spejdersport.dk/kundeklub eller nyhedsbreve. De til enhver tid gældende medlemsvilkår vil fremgå af vores hjemmeside www.spejdersport.dk.
Vilkår for kundeklubben i Spejdersport er senest opdateret og gældende fra 19-09-2025.
Håndtering af persondataoplysninger
Personoplysningerne på medlemmer af kundeklubben opbevares hos Spejder Sport A/S så længe medlemmet er aktivt. Inaktive medlemmer slettes efter 3 år. Når der indsamles personoplysninger, sker dette først efter afgivelse af samtykke, så du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Indsamling af persondata i forbindelse med dine køb falder ind under Bogføringsloven. For at Spejder Sport A/S kan give dig den bedst mulige service som medlem af kundeklubben, har butikscheferne i butikkerne adgang til dit navn og mailadresse. Udvalgte medarbejdere på hovedkontoret har adgang til alle oplysninger, der registreres om dig. Medlemskabet af kundeklubben i Spejder Sport udstedes og administreres af:
Spejder Sport
Lejrvej 13
3500 Værløse Telefon 43 55 35 00 eller kundeservice@spejdersport.dk
CVR.nr. 58 14 28 16
Ved enhver form for henvendelse om persondataoplysninger stiller Spejder Sport krav om dokumentation for at sikre, at oplysningerne kun udleveres til rette vedkommende.
Ret til indsigt og berigtigelse af oplysninger
Som registreret hos Spejder Sport A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig og bede om at få dem rettet eller slettet, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante. Disse rettigheder har du efter Persondataloven.
Vi målretter nyhedsbrevene på baggrund af din profil. Du har mulighed for at undlade at udfylde profiloplysninger om dig selv. Dog skal vi bruge information om du er spejder eller ej.
I bunden af alle nyhedsbreve du modtager fra Spejder Sport, finder du et link til din medlemsprofil. I profilen kan du se de oplysninger Spejder Sport har registreret om dig i forbindelse med dit medlemskab af kundeklubben. I profilen har du ydermere mulighed for at redigere eller tilføje oplysninger om dig selv.