Vi bytter og returnerer dine julegaver til og med 31. januar 2026


Har du fået dit julegaveønske opfyldt to gange, er farven forkert eller størrelsen ikke helt rigtig, kan du ombytte din vare eller få pengene tilbage til og med den 31. januar 2026. Varen skal blot være i original og salgsbar emballage (dvs. at mærket ikke er klippet af, og at f.eks. fodtøj ligger i æsken), samt have et byttemærke.

Har varen intet byttemærke kan en følgeseddel, kvittering eller faktura fremvises i stedet. Ønsker du pengene retur, skal kvittering eller faktura fremvises.

Ombytning af varer købt online på www.spejdersport.dk

Varer købt online kan sagtens byttes i vores fysiske butikker (dog ikke Spejder Sport i Magasin). Er der ikke byttemærke på varen? Så er det nemmest, hvis du medbringer følgesedlen, der fulgte med pakken, da den er hurtig at scanne i butikken. Har du ikke følgesedlen (eller en kopi af den), skal du huske at medbringe fakturanummeret. Ønsker du at få pengene tilbage, må fakturaen fremvises.


Webordrer kan naturligvis også returneres ved at sende varen retur til adressen nedenfor - enten ved selv at købe pakkelabel eller ved blot at bruge den returlabel, som du modtog med din ordre (*obs* bruges label leveret af Spejder Sport, fratrækkes 40 kr. returbeløbet).


Ønsker du en anden størrelse eller vare, må denne bestilles på ny i webshoppen for at sikre, at den ønskede vare ikke bliver udsolgt, inden din returpakke lander hos os. Beløbet returneres til det betalingskort, der blev benyttet ved købet.


Adresse til returnering:
Spejder Sport
Lejrvej 13
3500 Værløse


Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. postopkrævning eller lignende. Vi har ikke mulighed for at afhente pakker, der leveres til nærmeste pakkeshop. Pakken skal leveres på ovenstående adresse.


Kundeklubmedlemmer har altid 365 dages returret


Der er flere fordele ved at være med i vores Kundeklub. En af dem er, at du altid har 365 dages returret. Så længe du kan fremvise kvittering, og varen er ubrugt samt pakket pænt ind i sin originale emballage, tager vi den retur med et smil og giver dig pengene tilbage eller hjælper dig med et alternativ.