Er det lovligt at have kniv med på vandretur? Og hvad betyder knivloven for dig?
Det får du svarene på her, hvor vi fortæller dig alt, hvad du behøver at vide, når du ønsker at medbringe din kniv på kanotur, vandring eller anden form for friluftsaktivitet.
Den knivlov der gælder, er den reviderede knivlov, der trådte i kraft d. 20. juli 2024.
Før 2016 var det bl.a. ulovligt at sælge og bære enhver knivlignende genstand, der kunne åbnes med kun en hånd. Dette komplicerede af gode grundet salget og brugen af schweizerknive og multitools.
Hovedreglen i den nuværende knivlov er, at der må bæres kniv, så længe det sker i forbindelse med erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har andet lignende anerkendelsesværdigt formål.
Kort fortalt: Du må gerne bære kniv eller dolk, så længe du har et formål. Forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive er i våbenloven fra 2016 blevet ophævet. Det betyder, at disse foldeknive i dag er omfattet af samme regler som andre knive og dermed kan besiddes på bopælen samt medbringes på offentlige steder, når der foreligger et anerkendelsesværdigt formål.
Nedenfor guider vi dig igennem alle aspekter i knivloven. Ønsker du en mere detaljeret gennemgang af de forskellige paragraffer, kan du finde knivloven fra 2024 og nyere ændringer her.