Spejder Sport Second Hand – nyt liv til elsket grej

Godt grej og friluftstøj skal videre, hvis du ikke længere selv skal bruge det. Sælg det i stedet til Spejder Sport og lad os finde en ny ejer, som kan tage det på flere ture. På den måde arbejder vi sammen om at mindske vores samlede ressourceforbrug.

Med Spejder Sport Second Hand kan du både købe og sælge brugt grej og tøj. Det aktuelle udvalg af Second Hand-varer finder du i vores webshop. Disse varer er indleverede varer, men kan også være fede kollektionsprøver, vi ikke længere skal bruge.

Vi afregner altid i Spejder Sport-gavekort, du både kan bruge i butikker og webshop. Så tjek skabet igennem og byt det til gavekort, du kan brænde af på nyt, lækkert outdoor-grej!

Hvordan sælger jeg mine brugte outdoor-ting til Spejder Sport Second Hand?

Du kan både indlevere varer i din lokale Spejder Sport eller gøre det online. Når vores personale har godkendt dine varer i butikken, modtager du med det samme dit gavekort, du kan bruge på andre gode sager. Hvis du har indleveret online, modtager du gavekort når vi har gennemgået det indsendte.

Hvilke brands og varekategorier tager Spejder Sport imod?

Vi glæder os til at modtage varer fra følgende mærker/varekategorier:

Arc’Teryx (Jakker, fleece, dun & fiberjakker, t-shirts, vandrerygsække, daypacks)

Asivik (Jakker, fleece, sweaters, bukser, t-shirts, vandrerygsække, daypacks, soveposer)

Bergans (Jakker, fleece, sweaters, trøjer & skjorter, bukser, t-shirts, vandrerygsække, daypacks, soveposer)

Black Diamond (Vandrestave)

Columbia (Jakker, fleece, dun & fiberjakker, trøjer & skjorter, bukser, t-shirts)

Det Danske Spejderkorps (Spejderuniformer)

Fjällräven (Jakker, fleece, dun & fiberjakker, trøjer, skjorter, bukser, t-shirts, vandrerygsække, daypacks, soveposer)

Gregory (Vandrerygsække, daypcks)

Mammut (Jakker, fleece, dun & fiberjakker, trøjer, skjorter, bukser, t-shirts, daypacks, soveposer)

Patagonia (Jakker, fleece, dun & fiberjakker, trøjer, skjorter, bukser, t-shirts, daypacks)

Warmpeace (Fleece, Soveposer)

Devold (Sweaters, t-shirts)

Hvilken kvalitet kan jeg forvente?

Alle Second Hand-produkter er klar til mange ture endnu og er graderet ud fra disse tre niveauer:

OK: Et Second Hand-produkt i denne kategori ved, hvad det vil sige at være på tur, men er klar til flere! Forvent fuld funktionalitet, synlige brugsspor og let slitage.

GOD: Denne vare er i rigtig fin stand og har minimale brugsspor, samt nul defekter. Her får du masser af velholdt turmakker for pengene.

SOM NY: Denne vare er så tæt på ny, du kan komme og har ekstra mange års eventyr i sig. Glæd dig til nul pletter, slid eller fejl.

Hvordan bliver et Second Hand-produkt klar til næste ejer?

Vi gennemgår hver eneste Second Hand-vare grundigt og sørger for at vaske/rense den. Samtidig sørger vi for professionel reparation, hvis dette er nødvendigt. På den måde er du sikker på, at du altid modtager et fuldt funktionelt produkt.

Er der reklamation- og returret på Second Hand?

Du kan trygt handle Second Hand-produkter, som er omfattet af samme reklamations- og returret, du har på nye varer. Medbring/indsend blot kvittering/faktura som dokumentation for dit køb, hvis du oplever problemer med dit Second Hand-produkt eller fortryder dit køb. Læs mere om vores generelle handelsbetingelser her.

Hvorfor tager I ikke imod alle mine outdoor-produkter?

Spejder Sport ønsker som udgangspunkt at alt outdoor-grej skal bruges, til det falder fra hinanden. Men samtidig skal du være sikker på, at Second Hand altid skal være en god, sikker og hygiejnisk oplevelse. Derfor tager vi f.eks. ikke imod inderlag, undertøj, telte, liggeunderlag, klatregrej, fodtøj og sokker.

Hvor meget får jeg for mine varer?

Hvis din vare er købt i Spejder Sport efter 1. maj 2020 og den kan findes på vores Trade In-portal, betaler vi 30% af varens oprindelige salgspris. Hvis varen er ældre, eller ikke er købt hos os, betaler vi 20% af prisgennemsnittet for kategorien (f.eks. Fjällräven-bukser, eller Patagonia t-shirt). Den lavere pris på disse varer skyldes ekstra håndteringsomkostninger og tidsforbrug i forbindelse med identifikation og oprettelse af varen. Når du indleverer dine varer, regner systemet selv prisen ud – dette gælder både i fysiske butikker og i webshop.

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til Spejder Sport Second Hand, står vores Kundeservice klar til at hjælpe dig. Skriv til: [email protected] eller ring 43 5535 00 (hverdage 10-15).