Hvem: Freja Gomez

Hvad: Vandretur

Hvor: Arctic Circle Trail fra Kangerlussuaq til Sisimiut

Hvornår: 5. juni til 11. juni 2017

 

Arctic Circle Trail er den mest populære vandrerute i Grønland. Ruten går fra Kangerlussuaq til Sisimiut og er ca. 165 km lang. Undervejs kan man opleve en masse dyreliv og et meget varieret terræn, som er både smukt og barskt. Hvis man vil, kan man bl.a. opleve Indlandsisen. På ruten kan man overnatte i små fangstmandshytter eller i medbragt telt.

I juni 2017 gik Freja Gomez fra Spejder Sport i Rosengårdscentret, Odense, denne fantastiske tur og du får her hendes rejsefortælling, så du kan blive inspireret, hvis dit næste eventyr skal gå til Grønland.

 

En vandretur fra Indlandsisen til Sissimut

Arctic Circle Trail er ikke så meget en cirkel, som det bare er en lige linje. Den strækker sig fra Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord) og helt ud til havet ved Sisimiut. Vi gik turen fra Indlandsisen og ud, som det er anbefalet af Grønlænderne selv, men turen kan selvfølgelig startes fra begge ender.
Kangerlussuaq er der, hvor alle de store fly lander. Det er stadig betegnet som en bygd og huser omkring 500 indbyggere. Det kan derfor være lidt hårdt at underholde sig selv, hvis man er uheldig at være strandet på grund af dårligt flyvevejr.

I overgangsperioderne om efteråret og foråret kan man ende med at være strandet her i op til en uge - og så kan en god bog være guld værd. Tiden kan også bruges til at besøge indlandsisen eller, hvis man er til det, tage på moskusjagt.

Arctic Circle Trail har start, eller slut om man vil, 20 km uden for Kangerlussuaq. Her kan man tage en taxi til for ca. 70 kroner. Vi valgte den studievenlige løsning og gik til start. Der er fin grusvej hele vejen, og det er derfor en blød start på turen. Dog skal det nævnes, at det er 20 km op ad bakke!

 

Afmærkede ruter og hytter på turen

Vandreruten er hele vejen velafmærket med farvede varder, men som altid på ture så langt ude i det fri, skal man stadig holde øjnene lidt åbne. Hele vejen befærder man sig på mindre stier eller spor, men man skal dog være opmærksom på, at MANGE dyreveksler går tæt på, eller krydser selve ruten. Det kan godt være forvirrende med de mange stier lavet af dyrene, men så længe man har styr på varder og de gule afmærkninger, skal det nok gå.

Der befinder sig hytter med 15-25 km mellemrum. Hytterne er ganske udmærket; forholdsvis rene og nogle endda med toilet. Der er typisk plads til 6-8 personer på briksene samt en smule plads på gulvet, hvilket betyder, at man godt kan komme ud for, at hytten er fyldt.

I hele Grønland er der alle-mands-ret, og dette benyttede vi os fuldt ud af. Der er rig mulighed for at sætte teltet op på hele turen - og at vågne om morgenen med udsigten til en stor flad sø med de grønlandske fjelde i baggrunden er intet mindre end fantastisk.

Der er ingen madlavnings-muligheder i hytterne, så det skal man selv medbringe. Vand kan man tage direkte fra søerne uden brug af rensningsfiltre - og det smager godt.

 

Vejrguderne viser deres kræfter

Det første stykke af ruten er en let nedstigning med udsigt til fjelde så langt øjet rækker og med sø, efter sø, efter sø. Den første hytte er meget snusket og ligner på ingen måde de andre hytter. Det er en brun og meget træt sag. Dog kan den gøre sit job – nemlig at huse trætte vandrere.

Allerede den første dag viste vejret os, hvad det kan. Det regnede, sneede og blæste en halv pelikan. Vi fik slået teltet op i en lynende fart og lå hele natten i en midnatssol gemt bag et kraftigt skydække, hvilket fik det til mest af alt at minde om en dansk eftermiddagsdag midt i oktober.

 

Kanotur på eget ansvar

Frem til næste hytte gik det op ad bakke – og så endda på et underlag, der virkelig krævede kræfter; blødt og, grundet gårsdagens vejr, meget vådt. Hytten er postkasse-rød, ligesom de resterende hytter på turen, og ligger lige ned til en kæmpe sø ved navn Amitsorsuaq, også kaldet Kanosøen.

Er du en heldig sjæl, vil der ligge en kano, man kan tage til næste hytte. Hvis ikke, kan man finde kanoerne langs søen bred frem mod næste hytte. De fleste er dog ringe vedligeholdte og lidt risikable at hoppe i.

Hytte 2 ligger omgivet af en meget fin strand, og de seje bør hoppe i vandet her. Vandet er utroligt klart og ofte helt fladt - men meget koldt.

 

Landskab der er Instagram værdigt

Langs Amitsorsuaq går man på en fin sti på en mindre skråning. Der er lidt langt mellem godt telt-steder, men de findes. I stille vejr er søen særdeles smuk, og her er derfor gode muligheder for at tage nogle utrolige billeder.

Hytte 3 er meget stor, da den fungerer som stoppested for hundeslæderne, der tager samme tur om vinteren.

Fra hytten er der en tre timers tid til en opstigning på 450 højdemeter. Det går op, op og atter op. Og ikke bare op, men meget stejlt op, så hav saftevand eller lignende med, da det kan hjælpe lidt på humøret og give en god anledning til at holde en pause eller to.

450 meter op ad bakke betyder også 450 meter ned igen. Nedturen kommer lige så stejlt og pludseligt, som opturen gjorde. På turen er der fri udsigt over den store, brede dal. Dalen krydses med det samme, og stien går derefter langs dalsiden.

 

Koldt vand til krop og sjæl

Undervejs vil der være et skilt til en bro. Denne bro findes ikke, så den behøver man ikke lede efter, når man skal krydse den livlige lakse-elv. Her er mange, som fisker, og laksene kan være meget store. Men over skal man, og der er ikke andet at gøre end at smide bukser og sko og kæmpe for at forblive oprejst. Selvom det er køligt, kan det kolde vand kun have positiv effekt på de snart trætte fødder og ben.

Frem til hytten er stien i græs og kæruld, og stigningen er lav, hvilket altid gør folk med rygsæk glade.

Fra hytten og videre er det vigtigt at holde et vågent øje, ellers kan man hurtigt gå galt. Stien overkrydses flere gange af scooter-spor, og det er i det hele taget ikke det mest markerede område. Hvis varderne pludselig forsvinder i en længere periode, er man muligvis kommet væk fra sporet.

Efter at have gået nogle timer i et stigende og faldende terræn, vil man endnu en gang ende med at gå langs en stor sø.

Vejret var desværre ikke med os. Det var overskyet hele dagen og med støvregn. Dog ingen klager, da Grønland har en meget mere barsk vejr-side, som vi heldigvis ikke stødte på.

 

Luksushytter og turens smukkeste udsigt

Den næste hytte kan ses på lang afstand, men man skal lige hen over et par bakker, før man er der. Hytten er som de fleste andre; lille og simpel. Går man lige ud ad døren på denne hytte og ned ad bakken, kommer man til den såkaldte "luksus-hytte", som lever godt op til sit navn i forhold til de andre hytter.

Fra disse hytter skal man højre om søen. Går man venstre om, bliver man nemt snydt af de pæne dyre-veksler, som laves af rensdyr. Herefter et langt stykke op af en mindre stigning.

De næste to dages vandring må være de flotteste på hele ruten. Det er simpelthen billedskønt. Man går i en mindre bred dal med en stor elv, som løber hele vejen frem til den næste hytte og ender i en stor sø omgivet af et frodigt grønt landskab (så frodigt det nu kan blive på Grønland).

Man skal krydse elven et par gange, men med lidt friske ben, kan dette godt gøres ved at hoppe fra sten til sten. Ellers er det af med udstyret, til man er blottet til næsten bar numse.

Næste hytte ligger åbent i dalen godt 17 km fra forrige og med 16 km til næste. Hytten lille og ikke særligt interessant, men der er da sovepladser og en lille bænk.

Herfra går turen gennem en lang dal, hvor der, hvis det har regnet, kan være rigtig mange våde områder. Man ender i bunden af en fjord, hvor hytten ligger til venstre langt oppe over vandet. Kigger man rundt, vil man kunne få øje på massevis af private hytter langs vandet, som hovedsageligt ejes af indbyggerne i Sisimiut.

 

Næsten i mål

Den sidste del af turen kan godt tages i ét stykke, da det er ca. 24 km langt. Ruten starter på siden af fjeldet og efter en times tid, bliver man ledt hen over det. Det er en meget hård stigning, men med en fantastisk udsigt på toppen, hvor der står en sjov trekantet kasse, der indeholder et toilet.

Dette er en almindelig længde på en hundeslædetur om vinteren, som kører til dette udsigtspunkt.

Derefter går man i 2-3 timer i meget goldt terræn, som er stærkt påvirket, udseendemæssigt, af de mange hundeslæder. Turen går derefter stejlt nedad mod en stor flod, som i den varmeste tid ikke altid er til at krydse. Kan den ikke krydses, kan man gå højre om floden og følge fjeldet, indtil man finder et sted at krydse floden længere nede.

Man kan derefter følge fjeldet venstre eller højre om. Ellers går turen over mellemrummet mellem Solbakken og starten på Kællingehætten og ned igen. Her støder man på en lettere primitiv vej, som fører direkte ind til Sisimiut på vejen, hvor alle hunde-spandene står.

Her er masser af søde små hvalpe i sommerhalvåret. Er man ikke helt til hunde i stramme kæder og små bure, kan man følge sporet, hvor man så bliver ført ind til byens flotte sø, som giver byen sit meget idylliske udtryk.

I Sisimiut er der både cafe, biograf, restauranter, kirker og museer, så sæt gerne 3-4 dage af til denne skønne by. Hver lørdag går der en færge nordpå til Ilulissat og Asiat, som er et fornuftsgrunden turiststed med masser af aktiviteter. Alternativt kan man hoppe på færgen om mandagen, hvor den sejler sydpå til Nuuk.

Artic Circle Trail giver er utroligt indblik i naturens barske virkelighed. På syv dage fik vi både regn, sne og forbrændinger af den evige sol.

 

Mit sidste råd til dig lyder:

Tag dig i agt, men tag afsted.