Camino del Norte - den spanske nordkyst

Er det første gang du skal vandre på Caminoen og ønsker du et alternativ til den populære, men stærkt befærdede Camino Frances, er Camino del Norte et rigtig godt bud. Her er der nemlig gode muligheder for at afkorte vandreturen efter behov.

Går du hele ruten vil den være ca. 825 km lang og det vil tage dig cirka 30-40 dage. Den er officielt på 34 etaper, hvor enkelte er 30 km lange. På den måde er ruten noget mere udfordrende end Camino del Frances. Dertil kommer også at nogle etaper byder på flere bakker og dale.

På de mest udfordrende dele af strækningen skulle der være mulighed for alternative ruter, der er knap så udfordrende. Til gengæld er der på en længere del af strækningen havudsigt og man skal på to steder på ruten på en kortere færgeoverfart, for at kunne komme videre. Men det er det jo en oplevelse i sig

 selv.

I og med at du kommer til at vandre langs med kysten, vil der være gode muligheder for at bade undervejs. Hele turen foregår i Nordspanien, så i modsætning til de øvrige Camino vandreruter, vil du her opleve et pænt stabilt klima.

Nogle påstår at det er den smukkeste rute af alle Camino ruterne. Hagen er dog at der er en del asfalt på ruten og du skal være indstillet på en del op- og nedstigninger.

 

Seværdigheder på Camino Del Norte

Denne Camino vandrerute byder på lidt af hvert – både de kulinariske og kulturelle oplevelser.

Er du til de kulinariske oplevelser, vil det være oplagt at gemme din appetit til når du ankommer til byen San Sebastian. Her er der nemlig et rigt udvalg af spisesteder - bl.a. er der Michelin restauranter.

I Bilbao har du mulighed for at besøge det verdensberømte kunstmuseum Guggenheim.

Kan du ikke få nok af museer byder byen Gijón på et større udvalg af dem. Bl.a. er der et, der fokuserer på noget så eksotisk som sækkepiber!

Undervejs på ruten vil du møde idylliske kystbyer, gamle smukke broer og kirker med en spændende arkitektur.

Kan du ikke få nok af se på arkitektur, har du mulighed for at se Magdalena paladset i Santander. Det er et af de største vartegn i byen og byder på en arkitektonisk blanding af forskellige stilarter; primært engelsk og fransk.

Endelig er der også byen Guernica, der er kendt på baggrund af Picassos maleri med det samme navn. Maleriet afbilder et flyangreb begået af tyskerne under den spanske borgerkrig i 1937.

 

Fakta om ruten: Camino del Norte

Længde: ca. 825 km
Antal etaper: 34
Varighed: 30-40 dage
Overnatning: Begrænset antal campingpladser. Ikke tilladt at slå telt op udenfor disse. Ca. 225 herberger på ruten
Terræn: En del asfalt. Enkelte krævende bakker og dale
Vejr: Pænt stabilt

Kort over Camino del Norte