Undgå at fryse på skiferien

Aaah, at køre i lifterne og suse ned ad pisten er indbegrebet af vinter! Men intet kan lægge en dæmper på glæden, som hvis du ender med at fryse på ferien. Og da de koldeste dage oftest også er de bedste dage at stå på ski, så gælder det om at holde sig god varm, så du kan få mest muligt ud af dagen.

Heldigvis har vi nogle tips klar til dig, der vil blæse Kong Vinter et stykke og holde dig dejlig varm på skiferien:

 

Start ud varm

Hvis du starter dagen på din skidestination med at være godt og grundig gennemvarm, er det den mest sikre opskrift på at holde dig varm resten af dagen.

Tag derfor støvler og overtøj ind i varmen om natten, og vent endelig ikke med at finde fodvarmere og håndvarmere frem. Selvom det kan være fristende at gemme dem, til du virkelig fryser, er det langt bedre at få smidt dem i dine handsker og støvler en halv times tid, inden du rammer pisterne.

Meningen er, at du skal have et overskud af varme i kroppen, når du sætter dig i liften. Så er du klar til at tage ud på selv de koldeste dage.

 

Tænk over lagene

Lag-på-lag princippet er et begreb, der bliver flittigt brugt blandt friluftsfolk, og det er også essentielt på skiferien. De konkrete lag varierer alt efter, hvem man er, hvad man foretrækker og selvfølgelig, hvordan vejrforholdene er den pågældende dag.

Her får du vores største guldkorn, når det kommer til at holde varmen på de kolde dage:

 

Undgå bomuld

Du ved det sikkert allerede, men det kan ikke sige nok: Bomuld skal ikke med på tur – og heller ikke på ski. Når du sveder, er det nemlig alfa omega, at fugten ledes væk fra kroppen, så du holder dig tør. Bomuld holder på fugten, og dermed bliver du klam og kold. 

Vælg i stedet syntetiske materialer eller (allerhelst) merinould som inderlag, da det leder sveden væk og tørrer hurtigt. Læs mere om 3-lagsprincippet og merinould her

 

Vælg undertøj i uld eller syntet

Mange har efterhånden godt styr på skiundertøjet og vælger uld eller syntetiske materialer.

Det, du skal huske, er at tænke over det ”rigtige” undertøj, for hvad nytter det med dejlig varme lange uldunderbukser og bluse, hvis bh, trusse og boxershorts er af almindelig bomuld.

Vælg i stedet et par bløde, isolerende BH i merinould, trusser i merinould eller boxershorts i merinould.

 

Køb isoleret skijakke og skibukser

Både når du sidder i liften, og når du suser ned ad pisten, er det afgørende, at din skijakke og skibukser er vindtætte samt let isoleret.

En skijakke har desuden en ekstra stor hætte, du kan trække helt udover hjelmen, når du vinden virkelig suser om ørerne.

Derudover er der ofte snefang i jakken, så du ikke får vind og sne op under jakken og ind på maven samt smarte lommer, bl.a. til liftkortet på siden af armen, så du hurtigt kan bippe dig igennem uden at skulle have vanterne af og dermed få kolde fingre.

Kombinerer du skijakken med et par isolerede skibukser, forebygger du også det store varmetab, der kommer fra dine ben.

Med et komplet sæt skitøj er du således klar til timevis på pisterne og i sneen uden at det bliver koldt og øv.

Se vores skijakker til damer og skibukser til damer samt skijakker til herrer og skibukser til herrer

 

Undgå bar hud

Et af de bedste tricks til at holde varmen, når du står på ski, er at sørge for at dække ”hullerne” i dine lag til, hvor din hud risikerer at blive eksponeret for fygende sne og iskold vind.

Her er skijakker med forlænget rygparti og sneskørt et must, så du ikke får et stykke med bart hen over lænden, når du bukker dig ned, eller får sne op under jakken.

Gode skihandsker med ekstra længde er ligeledes en investering, du ikke fortryder. Når handsken går højt op på underarmen, fungerer den nemlig som snelås, og forhindrer selv den fineste puddersne i at finde vej ind under din handske eller jakke.

Sidst, men ikke mindst, er et lunt halsrør eller en balaclava (eller en kombi) en ideel måde at skærme nakken samt, når det er rigtig koldt, næsen og munden for kulden.

 

Køb (eller lej) støvler der passer

Når du skal ud og enten have dine egne skistøvler eller leje dem på destination, skal du for alt i verden ikke vælge nogen, der er for stramme. For stramme støvler hæmmer nemlig cirkulationen i støvlen og får dine fødder til at føles som isblokke på ingen tid.

Sørg i stedet for at der er plads i støvlen til, at du kan bevæge og vrikke med tæerne og skabe blodgennemstrømning i fødderne.

Og husk: Hvis du bedst kan lide at stå på ski med støvlerne rigtig godt spændt på, så gør det til en vane at løsne dem, når du sidder i liften, og få bevæget dem lidt.

Tip! Hav dine skisokker (og evt. vinter indlægssål) på, når du prøver støvler, så du sikrer, at skistøvlerne passer til ”hele pakken”.

 

Vælg luffer frem for handsker

Hvis kolde hænder virkelig er et issue for dig, når du er på skiferie så vælg skiluffer i stedet for skihandsker.

Luffer er simpelthen varmere end handsker, fordi der er færre syninger samt et mindre samlet overfladeareal. Og fordi dine fingrer er tættere på hinanden og dermed kan varme hinanden.

 

Linerhandsker er et must

Uanset om du foretrækker at stå på ski med skilufferalmindelige skihandsker med fem fingre eller 3-fingrede skihandsker, er en linerhandske et must, når kulden bider.

Faktisk får du 25% ekstra varme med et par lune linerhandsker, og da de ikke fylder noget i lommen, er der næsten ingen grund til ikke at have dem med.

Vælger du tilmed et par linerhandsker med touch-funktion, kan du skyde løs med telefonen uden at stå med helt bare hænder og blive kold.

 

Bær en skihjelm

Den altoverskyggende grund til at bære skihjelm er selvfølgelig sikkerheden, men faktisk er hjelmen også både varmere og mere vindtæt end en hue.

Foret er en skihjelm dog ikke, men det kan du selv klare. På de ekstra kolde dage kan du supplere med en tynd balaclava, en Buff eller en beanie under hjelmen for et effektivt varmeboost, der sikrer, at du ikke bliver kold om ørerne og hovedet.

Buff’en kan du også folde som et pandebånd, hvis det primært er ørerne, du vil beskytte mod kulden.

 

Hold dig i gang

Så længe du er i gang og rører dig, er det nemt nok at generere en masse dejlig varme i kroppen. Det er straks værre, når du venter på (og sidder i) liften.

Hvis du vil undgå en masse ventetid i kulden, så sigt efter at stå på ski udenfor de normale peak-hours. Hvis du kan køre enten tidligt på dagen, lige omkring frokosttid eller sidst på dagen, er der mindre ventetid ved liftene og dermed mindre tid, du kan stå at fryse i.

Ender du alligevel i en lang kø, så prøv at bevæge dig, mens du alligevel står der. Sving med armene, hop på stedet eller øv dig på eftermiddagens afterski-dans.

 

Husk snacks til turen

At stå på ski koster en del på kaloriekontoen, og et voksent menneske på 68 kilo kan snildt forbrænde 250-600 kalorier i timen. Dertil kommer, at din krop forbrænder ekstra kalorier for at holde varmen.

Der skal altså noget energi indenbords, for at du kan holde varmen.

Sørg derfor at spise en god og solid morgenmad og fyld lommerne med energiholdige snacks, der ikke fryser til is i løbet af dagen.

 

Se vores bud på forskellige tursnacks i videoen herunder: 

 

Gå indenfor

Selvom det er svært at forlade pisten, er det ikke nogen dum idé at søgen indenfor, når det er rigtig koldt.

Smut ind på en hyggelig restaurant, café eller bar og bliv varmet godt igennem – gerne i selskab med en skål lækker suppe eller en kop rygende varm kakao.

 

Tør støvlerne til næste dag

Når dagen går på hæld, og du er godt træt, så brug alligevel lidt af det sidste krudt på at forberede dit udstyr til næste dag.

Sørg f.eks. for at sætte dine skistøvler til gennemtørring enten med et par støvlevarmere, eller hvis der er faciliteter til at tørre støvler der, hvor du bor.

På grund af plastikskallen har skistøvler nemlig nul åndbarhed, og fugten har dermed ingen chance for at komme ud, medmindre du altså tørrer dem.

Og der er bare kæmpeforskel på at starte dagen med en varm, knastør støvle frem for en fugtig, klam en af slagsen.

 

Tænk varme tanker

Tro kan flytte bjerge, som man siger, men hvad med temperaturer? Måske (heller) ikke så sandsynligt.

Dét du kan gøre, er dog ikke at bruge for meget mental energi på, om det er koldt, eller om du fryser. Prøv at flytte fokus, fokuser på det du laver, og på hvor fantastisk det er at stå på ski.

Når det så er sagt, skal det selvfølgelig være sjovt at være på ski.

Hvis det derfor bliver så koldt, at du ikke længere hygger dig (eller ligefrem risikerer forfrysninger), er der derfor ingen skam i at stoppe, mens legen er god.

 

Rigtig god skiferie!