På snesko i Østrig

Med snesko kan du vandre overalt i snedækkede landskaber, og teknikken tager kun få minutter at lære. Her fortæller ægteparret Mette og Martin om deres sneskovandring i de østrigske Alper, der bød på fredfyldte naturoplevelser, god motion og massevis af uberørt sne.

Snesko i Østrig

Hvem: Mette König og Martin Reinhard (tekst & foto)
Hvad: Sneskovandring
Hvor: Kitzbüheler Alpen i Tyrol
Hvornår: Marts 2019

Sneskovandring er blevet populært som et afbræk på skituren og en aktivitet, hvor hele familien kan være med. Det er nemt, billigt og byder på oplevelser, du ellers ikke ville få - langt væk fra pister og turister. Læs med her og bliv inspireret til selv at spænde sneskoene på næste gang, du er på ferie:


En oldgammel opfindelse

Da vi første gang hørte om, at man kan tage på vandreture om vinteren med snesko på, havde vi lidt svært ved at forestille os, hvordan de egentlig fungerede.

Umiddelbart kom vi til at tænke på barndommens Anders And og de tennisketcher-lignende plader, han spændte på fødderne. Meget har nu forandret sig siden verdens mest kendte and travede af sted i dyb sne. Hvilket han i øvrigt gjorde i fodsporene på historien.

For snesko er en oldgammel opfindelse. Den ældste snesko, man har fundet, er omkring 5.800 år gammel og dukkede op ikke langt fra en jævnaldrene mumie, der lå indefrosset i en gletsjer på grænsen mellem Østrig og Italien.

Oldtidens snesko bestod af en birkegren, der var bøjet sammen til en oval ramme med strenge af sejlgarn. I dag er udstyret en hel videnskab på linje med ski og en selvstændig sportsdisciplin. Der findes tilmed både verdensmesterskaber og arktiske vinterlege med deltagelse af Kongehusets egen Pingo, hvor der dystes i sneskoløb.


Befriende nemt

Du behøver dog langt fra at være typen, der dyrker elitesport for at benytte snesko. Tværtimod. Det attraktive ved sneskovandring er, at alle kan være med.

Snesko – som ikke er sko, men mest af alt ligner korte, brede ski med pigge på undersiden – er hverken avancerede at montere eller teknisk svære at bruge.

Der findes flere forskellige mærker og modeller, og til vandreture i alper og fjelde bruges gerne snesko i hård plastik, som du spænder på dine egne støvler. Du stikker blot støvlesnuden ind under to remme og spænder en tredje fast bag anklen. Dertil et par vandrestave med brede trenser, så de griber fat i sneens overflade, og du er klar til et anderledes sneeventyr.

Teknikken er også let at lære. ”Træd en anelse bredere, ellers skal I bare gå helt normalt”, lød det fra vores guide Lisa Flatscher, da vi på turens første dag tog et par prøveskridt.

Til at begynde med føltes det lettere gakket og som at gå med kæmpestore klipklappere spændt på støvlerne. Men efter få minutter tænkte vi ikke længere på sneskoene. Østrigs smukke vinterlandskab stjal al opmærksomheden.

Off-piste på snesko
Off-piste på snesko

Tilbage på Steinplatte-bjerget er vi steget af kabelbanen og klar til at tage hul på turens tredje dag med sneskovandring. Vi får hurtigt spændt sneskoene på og stikker fluks af fra de andre turister med ski.

De sidste par dage er vi blevet fortrolige med udstyret, og selvtilliden bliver ikke mindre af, at vi vandrer i hælene på Lisa. Lisa er opvokset ved Waidring, uddannet bjergguide og arrangerer vandreture både sommer og vinter.

Hendes kulør afslører, at hun bruger mere tid ude end inde, og vi oplever, at hun navigerer lige så hjemmevant i bjergene, som vi gør i vores barndomsgader. Heldigvis! For efter et par minutter drejer vi fra pisten og ud i et uberørt landskab dækket af knap to meter sne.

Alt er hvidt. Her er ingen afmærkninger. Ingen menneskeskabte spor før vores. Og vi aner ikke, hvad vi går ovenpå. Skridt for skridt bevæger vi os længere og længere ud i et terræn, hvor hverken ski, snowboards eller snescootere kan komme. Vi er helt alene, og følelsen af at være de første, der træder i den sprøde sne, er magisk.


Bløde fald og let til fods

”Kniirk, rrrrtsssj, ploouff”, lyder det hver gang vi løfter knæet, tager et skridt og sænker foden ned i den bløde sne. Lyden af sneskoene er det eneste, der bryder den vidunderlige stilhed. Til gengæld er de grunden til, at vi kan vandre her og komme frem overalt.

Vi vandrer over åbne plateauer med panoramisk udsigt til bjergene, langs dramatiske klippevægge, der skyder lodret mod himlen, og ind i en skov af høje nåletræer.

Herinde har vinden puffet sneen rundt og formet hvide minibjerge mellem stammerne. Sceneriet minder om et vinterlandskab i Narnia, der i al sin råhed er eventyrligt smukt.

”Plouufff!” Med en barnlig begejstring lader vi os for sjov falde bagover i en af de store snedriver. Vi synker ned i sneen, der smyger sig om kroppen som en luftig dyne, så kun sneskoene stikker op. Lettere kluntet kommer vi tilbage i lodret position og kan konstatere, at det er langt nemmere at falde end at rejse sig op.

Sneskoene bliver trofast siddende på støvlerne, og da vi igen er gående på begge ben, er det skønt at fornemme, hvor let og ubesværet vi faktisk vandrer ovenpå den meterdybe sne.

Uden snesko var vi sunket i til over anklerne. Nogle steder dybere. Og så havde vandreturen været en slidsom fornøjelse!


Tips til teknikken

”Begynder I at rutsje på vej ned, kan I vippe den bagerste støvlesnude i sneen. Så fungerer den som bremse”, forklarer Lisa, da vi står på kanten af en skrånende bjergside.

Selvom sneskovandring primært består af at sætte den ene fod foran den anden, findes der et par tips til teknikken, der gør det lettere at forcere alpint terræn.

Udover at træde lidt bredere, så du undgår at spænde ben for dig selv, skal du bruge din egen vægt til at udnytte sneskoens greb i sneen. Når du går opad, skal du bøje lidt i knæene og læne vægten frem på den forreste fod. Er sneen glat og iset, kan du trampe hårdt, så piggene hakker sig fast i underlaget.

Skal du nedad, skal vægten være på bagerste fod. Og går det stejlt nedad, som den bjergskråning vi står ved, kan du gøre som Lisa: Hun tager et skridt ud over kanten og demonstrerer, hvordan hun halvt går og halvt surfer ned ad bjergsiden med den bagerste støvlesnude som ror og bremse.

”Husk at gå i jeres egne spor”, minder hun os om, da det er vores tur. Jo mere løs sne, jo mere bliver vi bremset. Det er kun, når vi vandrer på jævne stræk og gerne vil spare på kræfterne, at det flasker sig at gå på række.

Lidt efter er vi begge kommet ned ad bjergsiden uden problemer. Kun Mette måtte en enkelt gang sætte sig på numsen. Den fungerer glimrende som både airbag og anker.

Udfordringer og lavinefare

Selvom sneskoene gør det langt lettere at vandre i den pudderbløde sne, er det stadig god motion. Varmen breder sig og kinderne bliver røde, mens kroppen arbejder som en motor, der bringer os fremad i det sneklædte bjerglandskab. Skridt for skridt falder vi ind i en fælles rytme og et tempo, der føles helt meditativt.

På turen får vi også prøvet forskellige udfordringer af. Vi hopper over rislende vandløb, klatrer over væltede træstammer og op ad en skråning, der er så stejl, at vi næsten kravler på alle fire. Grebet fra sneskoene er fast, og udover en naturlig høj puls ved anstrengelserne har vi ingen hjertebankende oplevelser.

Vi kan kun komme i tanke om én ting, der kunne udfordre vores sikkerhed: risikoen for laviner, når man vandrer off-piste. ”Her er ingen fare på færde”, forsikrer Lisa os, mens vi betragter, hvordan vores spor skaber ændringer i landskabet. Ved kanten af sneskoene skabes bittesmå snekugler, der ruller sig lidt større på vej ned ad skråningen. De tegner porøse streger i den løse sne.

Lisa kender vejrforholdene og området. Derfor vandrer vi heller ikke altid i en lige linje, da hun ved, hvad der af og til gemmer sig under sneen. Store vandløb, forræderiske snebroer og andre ting, som du ikke kan se med det blotte øje. ”Rådfør jer altid med de lokale, hvis I bevæger jer væk fra de markerede ruter”, lyder hendes anbefaling.

 udsigt i østrig

Grænseløs udsigt

Efter halvanden times vandring når vi turens højdepunkt. En alpe- top i grænselandet mellem Tirol, Salzburg og tyske Bayern.

Herfra åbenbarer sig et formidabelt view udover dybe dale og sneklædte bjerge, og i horisonten stikker Wilder Kaisers savtakkede tinde op, som kronen på værket. På en solskinsdag havde vi også kunne se helt til Italien.

Små, bløde snefnug begynder at dale ned fra himlen og smelter, når de lander på tøjet. Temperaturen er lige omkring nulpunktet. Det er ikke koldt, men når vinden viser sig, bider den i kinderne, og snefnuggene stikker. ”Det er tid til te”, foreslår Lisa. Vi søger læ ved en klynge af nåletræer, og Lisa hiver en termodunk og tre kopper op af rygsækken.

Snebygen synes nu ikke at stilne af, og vinden blæser op, så efter tepausen sætter vi hurtigt i gang igen for at holde kroppen varm. Vi vandrer et stykke langs bjergryggen og må af og til stoppe for at nyde udsigten. Stilheden og skønheden er kræs for alle sanserne. Først da vi lidt senere nærmer os pisten, hvorfra turen begyndte tre timer tidligere, kan vi høre og se andre mennesker.

 

Vintereventyr i sigte

Da vi igen sidder i kabelbanen, kan vi se tilbage på en vandretur i et uspoleret vinterlandskab. Bogstaveligt talt. Vi kan nemlig se ned på vores egne spor, der tegner sig som mørkeblå linjer i den hvide sne.

Havde vejret været bedre, kunne vi sagtens have taget en madpakke med i rygsækken og nydt en heldagstur på snesko. Heldigvis venter en ny dag i morgen, og Kitzbühel har mange flere alper, der kalder på at blive udforsket på snesko.

Lisa har foreslået en rute, hvor vi selv kan vandre op ad et bjerg – og så tage turen ned igen på kælk. Med sneskoene spændt på rygsækken. Det fantastiske ved snesko er ikke kun, at det er en nem måde at vandre steder, vi ellers kun har mulighed for at opleve om sommeren. Det er også friheden til at sammensætte dagen, præcis som vi har lyst.

 

Udstyr til sneskovandringGrej til at vandre med snesko

✔️ Snesko
Snesko minder mest af alt om korte, brede ski med pigge på undersiden. De er lavet af hård plastik og spændes på vinterstøvlen ved hjælp af remme. Interessen for sneskovandring er vokset de seneste par år. Du kan derfor ofte købe snesko ved de fleste større skisportssteder og i velassorterede friluftsbutikker. Prisen varierer efter mærke eller model, men kan fås fra ca. 500 kroner. Eller du kan leje snesko fra ca. 100 kroner pr. dag.

✔️ Støvler
Til snesko anbefales det at bruge vandtætte vandrestøvler, der går op over anklen og har en solid sål. Alternativt kan du også bruge vandtætte vinterstøvler. Vi brugte vandrestøvler foret med Gore-Tex (Salomon Quest 4D).

✔️ Gaiters
Går turen off-piste eller i dyb sne er det en fordel at bruge gaiters. De korte leggins lukker af for sneen, så den ikke finder vej ned i støvlerne. Er du iklædt almindelige vandrebukser, fungerer gaiters også som et ekstra varmt lag.

✔️ Vandrestave Vandrestave er et must - og gerne de lange, da de jo synker lidt ned i sneen. Udover at aflaste knæ og ben, gør de det også nemmere at holde balancen i den ujævne sne. Sæt brede trenser på spidserne, så stavene griber fat i overfladen af sneen og ikke stryger igennem som en spids pind.

✔️ Vintertøj
Klæd dig gerne i flere lag, så du er forberedt på skiftende vejrforhold. Et godt tip er at bruge uldundertøj i merinould som det inderste lag, da det både fungerer som temperaturregulerende og svedtransportende. Husk også en god skaljakke, der er regn- og vindtæt, samt hovedbeklædning og handsker.

✔️ Buff
Det strækbar halsrør i blød merinould fylder ingenting i rygsækken og er genialt som både halstørklæde, hue og håndledsvarmer. Har du let ved at fryse, kan du få en ekstra tyk BUFF med fleece på indersiden.

✔️ Rygsæk
Det er en god idé at tage en let dagtursrygsæk med til lidt skiftetøj. Husk også vand, solbriller, solcreme, læbepomade og evt. energirige snacks, hvis du planlægger mere end et par timers vandring.

✔️ Favorit beklædning
Udover langærmede undertrøjer i merinould var vores favoritbeklædning på turen en Patagonia Micro Puff jakke. Jakken er ultralet, men varm og vindtæt og holdt tør selv i let snevejr.