Indblik: Ultimativ bærekomfort siden 1977

Hvis du går op i bæresystemer eller bare vil have en sæk, der sidder ualmindeligt godt, skal du glæde dig til årets nyhed på rygsæk-fronten. Vi har forelsket os håbløst i amerikanske Gregory Mountain Products og deres gennemarbejdede løsninger, som giver dig bærekomfort i den absolutte topklasse.

 

En snigende succes

Amerikaneren Wayne Gregory var bare 14 år og spejder, da han byggede sin første rygsæk, fordi han ikke havde råd til at købe en af de flotte, nye modeller fra udstyrsbutikkerne i sin hjemby.

Hans første design var bygget op over en primitiv træramme, men hurtigt blev Waynes rygsække mere avancerede.

Uden at vide det, havde den unge mand skabt grundlaget for en af verdens mest ikoniske mærker.

 

Blåstemplet af vandreeksperter

Rygtet om Waynes rygsække spredte sig, og da vandre-guruen Colin Fletcher omtalte en Gregory-rygsæk i sin bog The Complete Walker, tog eventyret for alvor fart.

I 1984 var Fletchers bog outdoorbibelen, der blev læst minutiøst af amerikanske backpackere, som nu alle ville vandre med en Gregory på ryggen.

Resten er historie og i dag finder du Gregorys hovedkontor og udviklingsafdeling lidt syd for Salt Lake City i den bjergrige, amerikanske stat Utah.

 

Skabt og testet i felten

I samme øjeblik du træder ind ad døren, vil du blive mødt af cykler, ski, beskidte vandresko og måske en hund eller to. Og så er der selvfølgelig rygsække fra kælder til kvist, for i Utah finder du noget af USA’s absolut smukkeste natur, der danner de perfekte rammer for test og udvikling af fremtidens rygsække.

Beliggenheden er ikke tilfældig og giver Gregory-teamet alverdens muligheder for at lege med nye ideer i felten.

Den læring kommer dig til gode, når du vælger Gregory, og helt fra starten har hjertet i rygsækkene været deres bæresystem, som gør at du får overskud til at nyde turen fremfor at bruge al mental energi på at slæbe en tung byrde rundt i naturen.

 

Fokus på ressourceforbrug

Det koster ressourcer og udleder Co² at bygge, transportere og sælge rygsække. Derfor er Gregory konstant på jagt efter nye måder at optimere på produktionen og skære ned på unødvendig emballage.

F.eks. sparede rygsæk-nørderne fra Utah næsten 4.000 tons rå pap årligt ved at ændre på måden Deva og Baltoro-rygsækkenes bæreremme var afstivet til transport.

Når du vælger Gregory, vil du ikke mærke disse små forbedringer, men bidrage til en producent, som arbejder aktivt med bæredygtighed – og ikke mindst vil du opleve de mærkbare effekter af Wayne Gregorys ånd på din egen ryg.

 

Forkæl din ryg

Wayne Gregory designer efter filosofien om, at ”du ikke bør bære på en rygsæk, men have den på som en naturlig forlængelse af din krop” – eller sagt på godt amerikansk: ”You don’t carry a Gregory, you wear it”.

Det mantra er essensen i Gregory og noget, der kan mærkes fra første sekund, du tager en Gregory-rygsæk på.

 

You don’t carry a Gregory, you wear it."

 

Find din egen Gregory rygsæk her og bliv klar til eventyr som i videoen nedenfor.