Warmpeace

Warmpeace startede som en hjemmeproduktion hos Pavel og Alice, da de ikke syntes, de kunne få ordentligt grej i det daværende Tjekkoslovakiet. Først fik deres venner øjnene op for den høje standard, de producerede, senere kom hele Østeuropa med og til sidst resten af den internationale outdoor-befolkning.

I dag producerer Warmpeace jakker, dunveste og soveposer af højeste kvalitet - og til budgetvenlige priser. Særligt deres Warmpeace Sneaker Powerstretch jakke er elsket af både friluftsfolk og militære enheder, mens deres Viking dunsoveposer er med til at holde outdoor-entusiater varme året rundt og giver et af markedets bedste forhold mellem vægt, isolation og økonomi.

Er du til udendørsaktiviteter i vinterhalvåret, kan en Warmpeace hue hurtigt blive din nye bedste ven. Warmpeace Skip Hat Powerstretch er uden tvivl vores mest solgte og elskede hue gennem tiden.

Grundlæggeren Pavel rejser personligt rundt til alle fabrikkerne og lærer syerskerne de små detaljer, der ikke kan designes på en computer, for at sikre, at de lever op til hans høje standarder og Warmpeaces gode kvalitet.

Warmpeace - kærlighed til outdoorgrej

Historien om Warmpeace starter i det tidligere kommunistiske Tjekkoslovakiet tilbage i 1986. Befolkningen var begyndt at få øjnene op for de gode klatre-, ski- og vandremuligheder (begrebet outdoor var endnu ikke opfundet!). Det var dog ikke til at anskaffe ordentligt udstyr og tøj, og mange friluftsudøvere begyndte derfor at fremstille deres eget grej. En af dem var Pavel Habetin og hans kone Alice.

De startede med at fremstille dunjakker og soveposer til eget forbrug, men deres venner og bekendte fik hurtigt øjnene op for deres gode produkter, og rygterne spredtes som ringe i vandet i det tjekkiske outdoor-miljø. I løbet af et par måneder havde Pavel og Alice deres produktion kørende hjemme i køkkenet, hvor de kunne producere én sovepose eller én dunjakke om dagen ved siden af deres ”normale” jobs.

Warmpeace – den behagelige følelse

Efter murens fald og den lilla revolution i 1989 blev det muligt for Pavel og Alice at starte en egentlig produktionsvirksomhed med jakker og soveposer af en – i østeuropa – hidtil uset kvalitet. Ægteparret startede dermed et af de første privatejede selskaber i Tjekkoslovakiet.

Da stifterne skulle finde på et navn til deres virksomhed, foreslog en god ven navnet Warmpeace – hvilket ikke skal forstås som varm fred, men som den behagelige følelse, man får, når man klæder sig på med varmt kvalitetsudstyr.  Navnet passede dermed perfekt til Pavel og Alice’s produktion af dunjakker til herrer og damer og soveposer til voksne.

Spejder Sport en af de første forhandlere i Vesteuropa

Det helt store vendepunkt for Warmpeace kom i starten af 1990’erne.  På det tidspunkt var virksomheden stort set stadig ene om at producere produkter af moderne kvalitet, og samtidig lukkede de traditionelle socialistiske sportsforretninger med utidssvarende udstyr én for én.

Fra 1992 og de følgende år åbnede der stille og roligt flere og flere privatejede udstyrsbutikker, og Warmpeace var på det tidspunkt ubetinget de bedste til at forsyne butikkerne med de ønskede produkter. I takt med den øgede produktion og omsætning i disse år blev det også muligt for Pavel og Alice at ansætte flere folk og opbygge en egentlig produktionsfabrik – på samme adresse som Warmpeace den dag i dag producerer deres udstyr.

På dette tidspunkt fremstillede Warmpeace stadig kun dunprodukter, men for at fylde det sultne tjekkiske outdoor-marked ud og opretholde en stabil indkomst begyndte Pavel at tænke i andre baner. Fleece og andre nylonprodukter var for alvor begyndt at slå igennem, og Warmpeace fik et samarbejde i stand med veletablerede navne som Pertex, Gore, Polartech m.fl .

I 1993 brød Warmpeace igennem barrieren til Vesteuropa, og Spejder Sport var blandt de første til at forhandle deres kvalitetsprodukter.

Styr på kvaliteten og fortsat udvikling

I takt med udvidelsen mod vest har Warmpeace måttet outsource dele af produktionen til det øvrige Europa såvel som Asien. Men kerneproduktionen, idéerne, produktudviklingen og kvalitetskontrollen går stadig gennem det gamle hovedkontor i Tjekkiet.

For at sikre sig, at produktionen i Østen lever op til de samme høje krav som hjemme, rejser Pavel selv rundt til fabrikkerne og lærer syerskerne de små detaljer, der ikke kan designes på en computer. Det gør, at kvaliteten af produkterne altid lever op til Pavels høje standarder – hvad enten produktionen sker i Tjekkiet eller Kina.

Soveposer til sommer og vinter

De lækre dunsoveposer fra Warmpeace fås til forskellige komforttemperaturer og du kan derfor vælge mellem en 3-sæson sovepose eller sovepose til vinterens barske kulde. Komforttemperaturen er angivet ved hvert enkelt produkt.

Med en dunsovepose får du det mest optimale forhold mellem vægt og isoleringsevne. Dunene isolerer bedre pr. gram end syntetisk fyld og du kan derfor få en relativt letvægtig sovepose med god isoleringsevne. Med alle soveposer gælder det, at de ikke skal varme dig, men blot holde på den varme, din krop udskiller. Derfor er en god isoleringsevne vigtig for, hvor varmt (eller koldt) du har det, når du er afsted på tur.

Dunene kan komprimeres, så du får en sovepose med relativt lille pakvolumen.

Dunjakker og dunveste - Geniale til vandreturen

Dunjakkerne og -vestene fra Warmpeace er geniale at have med på vandreturen. Ikke nok med, at de fungerer rigtigt godt som et mellemste og isolerende lag, når du klæder dig efter 3-lags princippet - De fungerer også rigtig godt som en jakke i sig selv, hvis du skulle smide det yderste, vandtætte lag.

Dunjakken er også perfekt som sommerjakke og fylder minimalt i turrygsækken, hvis du får varmen, når du er ude i det fri. Til de varme sommeraftener kan en dunvest være god til at holde på varmen, når det er for varmt til at have en jakke med lange ærmer på.

Vask af dunjakke og dunsoveposer

Når man køber et kvalitetsprodukt som en dunjakke eller en dunsovepose, er det vigtigt, at man passer godt på det. Ønsker du at vaske dine dunvarer, kan du give dem en tur i vaskemaskinen ved 30 grader. Husk at bruge dunvaskemiddel til dette og gerne på skåneprogram. Du må gerne vaske med høj vandstand, så al sæben skylles ud og centrifugering bør reduceres.

Når du skal tørre din dunsovepose eller jakke kan du give den en tur i tørretumbleren ved lav varme. Smid gerne en håndfuld tennisbolde med ind i tumbleren og kør programmet indtil produktet er knastørt. Alternativt kan du lade din sovepose eller dunjakke dryptørre i det fri. Her er det vigtigt, du løbende ryster dunene, så de ikke klumper sammen.

Vil du vide mere, kan du læse vores artikel om vedligeholdelse og opbevaring af dunsoveposer her.