Mad Rock

Mad Rock er grundlagt i 2002 af koreaneren Young Chu, der som ung elskede at klatre, men ikke havde råd til det dyre klatreudstyr. Hans trænge kår tvang ham til selv at lave sit eget klatreudstyr, som han måtte sælge hvert halve år for at få råd til nyt udstyr. Young Chu blev efterhånden bedre og bedre til at udvikle klatreudstyr og har siden da forsøgt at skabe udstyr i højeste kvalitet til overkommelige priser.

Siden grundlæggelsen har Mad Rock med sine innovative og prisbelønnede klatresko vundet hjerterne hos både klatrere og medier verden over. Sålkonstruktionen, hælen, friktionen og den friktionsklæbende gummi på overdelen af udvalgte modeller er helt unikke løsninger, som vil hjælpe dig til at realisere de projekter, som du længe har kæmpet med.

For Mad Rock er det vigtigt ikke at hvile på laurbærene, selvom deres sko allerede nu er blandt verdens bedste. De mener selv, at deres næste parti sko altid er de bedste, og derfor kan du med Mad Rock være sikker på, du altid får topkvalitet og innovative løsninger, så du kan nå dine mål uden at ramme bunden af sparegrisen.