Festivaltelte

Festivaltelte er blevet en genre helt for sig selv. Her skal der være tale om telte, der skal kunne tåle det hårde liv som telt på en festival, men samtidig til en billig pris, så det ikke er den helt store ulykke, hvis det går i stykker. I Spejder Sport fører vi miljøvenlige festivaltelte i høj kvalitet, som kan stå imod den nedbør, der nu engang måtte komme, og bruges flere år i træk.

Læs mere

Filter

EASY CAMP

499,00 kr. 
DIVERSE

549,00 kr. 
DIVERSE

649,00 kr. 
OUTWELL

1.149,00 kr. 
OUTWELL

1.699,00 kr. 

Miljøvenligt telt til festivalen

Festivaludstyr udgør årligt en kæmpe belastning for miljøet. Mange ønsker blot at købe deres udstyr så billigt som muligt og smide det ud eller lade det stå, når festivalen slutter. Det synes vi i Spejder Sport er ærgerligt. Både fordi det skader vores miljø, men også fordi at mange fine telte, stole, soveposer m.m. går tabt. Derfor har vi forsøgt at lave en række festivaltelte, som ikke er de billigste på markedet, men som til gengæld er mere klima-venlige i og med at de er PFC-fri og er lavet i materialer, der gerne skulle kunne holde til mere end én festival.

 

Størrelse og kvalitet af festivalteltet

oppakningen til en festival er som regel hverken letvægt eller minimalistisk, så det er en god idé at købe et festivaltelt, der er dimensioneret til mindst én person mere, end der skal overnatte i teltet. Så er der også plads til en ramme bajere eller to - og en ekstra person i teltet, hvis du skulle få besøg.

Hos Spejder Sport har vi selvfølgelig også et kæmpe udvalg af telte som ikke kategoriseres som festivaltelte, da de ikke er i den helt billige ende. Men hvis du gerne vil sove godt, og holder af kvalitetsgrej, kan du med fordel tjekke resten af vores fede telte ud. Vi mener bestemt også at det bør være muligt at passe godt på sit telt og bruge det mere end en enkelt uge på roskile eller langeland. Hvis du overvejer at tage et telt af højere kvalitet med på årets festival, så tjek nogle flere af vores mange gode modeller her:

 

Billige festivaltelte med høj kvalitet

For størstedelen af festivalgængerne er prisen den vigtigste faktor, der spiller ind, når de skal vælge et telt til årets store begivenhed. Men teltet med den laveste pris er ikke altid det billigste telt, da man risikerer, det ikke holder til mere end én festival, eller i værste tilfælde én dag. Uanset om du skal på Roskilde Festival, Skanderborg Festival, Langeland Festival eller en helt fjerde festival, er der desværre en risiko for, at Vejrguderne ikke vil, som vi vil, og i disse tilfælde er et vandtæt festivaltelt en fantastisk luksus.

De fleste af os husker nok billeder fra Roskilde, hvor festivalgængerne har gået i mudder til knæene, og når det sker, har de fleste helt billige telte desværre svært ved at følge med - og det er vist unødvendigt at fortælle, hvor surt det er ikke at kunne komme i tørvejr efter en lang dag med mudder og regn. Derfor har vi i Spejder Sport fokus på at tilbyde telte i en kvalitet, der kan holde hele festivalen igennem, uanset om det står ned i stænger, eller om den står på høj sol hele ugen. Køb derfor dit festivaltelt hos Spejder Sport og vær sikret tag over hovedet hele ugen og få samtidig et telt, du sagtens kan tage med hjem og hive frem igen næste år.

 

Foldestol - Festivalgængerens tro følgesvend

Ingen festival uden en foldestol, der kan slæbes med over skulderen, når hegnet vælter og campen skal indtage sin plads på Roskilde Festivalen. Den er ikke kun god til at sidde i om morgenen, når håret gør lidt ondt, og dagens første dåse makrel skal køres ned, den er også et must-have, når årets helt store øl-bowling turnering løber af stablen. Køb din festival-foldestol hos Spejder Sport og bliv klar til årets festival. Stolen er selvfølgelig indrettet med en kopholder, som fungerer lige så godt til en lækker smoothie hjemme i haven som til en lunken øl på Roskildes marker.

 

Luftmadras eller liggeunderlag?

Et af de helt store valg som skal træffes når du handler sovegrej ind til årets festival(er), er om du skal sove på en stor luftmadras, eller et mindre og mere praktisk skumunderlag. Her gælder det også om at overveje, hvad du vil slæbe med hjem igen. Luftmadrassen fylder mere og er klart den mest besværlige at pakke sammen. Der er et liggeunderlag til festivalen en mere let løsning, og potentielt også en mere miljøvenlig løsning, fordi du så kan tage det med hjem igen.