Foldeknive

En god foldekniv er genial som lommekniv til friluftsturen. Foldeknive er (langt hen ad vejen) lige så funktionelle som almindelige knive og dolke, men fylder det halve. Her finder du fede lovlige lommeknive i god kvalitet.

Læs mere

Filter

GERBER

699,00 kr. 
GERBER

549,00 kr. 
GERBER

349,00 kr. 
LEATHERMAN

349,00 kr. 
LEATHERMAN

349,00 kr. 
NIETO

399,00 kr. 
NIETO

299,00 kr. 
OPINEL

119,00 kr. 
OPINEL

119,00 kr. 
OPINEL

129,00 kr. 
OPINEL

229,00 kr. 
OPINEL

139,00 kr. 
VICTORINOX

1.149,00 kr. 
VICTORINOX

1.249,00 kr. 

Foldeknive i alle former og faconer

Om du står og mangler en stor foldekniv, lille foldekniv eller en foldekniv med lås – så har vi en passende lommekniv i høj kvalitet til dig. Du skal bare finde ud af, hvad du skal bruge den til. Fordi alle har forskellige behov, har vi samlet et udvalg af foldeknive fra nogle af de bedste producenter på markedet. De er udvalgt på kvalitet og holdbarhed, så du får dig en livslang ven i din lommekniv.

  • Gerber foldeknive
  • Opinel knive
  • Lommeknive fra Nieto
  • Victorinox foldekniv
  • Øyo knive

Skal du blot bruge et værktøj til at lave spåner til bålet og skære snores over til raftearbejdet, kan du måske nøjes med en lille foldekniv eller et multitool. Vælg en større model, der ligger bedre i hånden, hvis du skal lave større snittearbejde eller kokkerere i stor stil. Det handler nemlig også i den grad af dit temperament. Har du et stort grejhjerte og irriterer det dig at vide, at der findes bedre lommeknive til arbejdet – så skal du ikke have en lille foldekniv.

Se alle vores knive her

Køb en praktisk foldekniv til friluftsliv

Foldeknive er enormt praktiske til friluftsliv, da de kan foldes sammen og lægges i tasken uden skede. Brug din foldekniv til fiskeri, hvis du gerne vil filetere og nyde din friskfangede fisk så snart, du er nået i land. Foldeknive er også oplagte til jagt, når råvildtet skal parteres.

Skal du bruge din kniv til friluftsliv, er det en god idé at vælge en foldekniv med lås. På foldeknive med lås sidder bladet fast i udfoldet tilstand. Med denne type foldekniv er du sikret mod grimme uheld. Det kan nemlig ske, at du under brug af kniven folder bladet sammen. Og så er det med at passe på fingrene. Du kan dog også vælge at købe foldeknive uden lås

Altid klar med en Gerber foldekniv

Vi kan godt forstå, hvis du forelsker dig i Gerber foldekniv. Især de to Gerber Gator knive er lækre, solide og ligger godt i hånden. De to Gerber foldeknive er på størrelse med en kraftig dolk, når de er foldet ud og kan derfor bruges til lidt af hvert. Begge foldeknive er med lås på bladet, som derfor skal forbi 2 ’klik’ på vej ud og ind. Du er altså sikker på at bladet altid sidder godt fast, både i udfoldet og sammenfoldet tilstand. Her er der ingen chance for at få kniven klappet sammen om fingrene, når du lukker den. Den lille knappå knivens skæfte, som du skal trykke ind, når du skal folde den sammen, giver ekstra ro i sindet.

Se alle vores solide dolke her

Gerber foldekniv med Clip point eller drop point?

Har du besluttet dig for, at en Gerber foldekniv skal være den nyeste tilføjelse til din samling af friluftsgrej, er det eneste, du skal tage stilling til, om du vil have en kniv med clip point eller drop point.

Drop point er det afrundede design på klingen, der giver dig en stor og ensartet overflade. Dette design på bladet gør din lommekniv anvendelig til alle opgaver; snitning, afgrening af mindre kaliber, flåning af dyr, smøring af rugbrødsmadder, madlavning på tur, fiskekniv og meget andet. Clip point giver en slank og manøvredygtig klinge, der fungerer godt til flåning af råvildt og til det fine snittearbejde – Og så ser en kniv med clip point bare ret badass ud.

Hvornår er min lommekniv lovlig?

Der gælder en række regler omkring brug af knive og foldeknive i Danmark, som alle skal rette sig efter. I 2016 kom der en ny knivlov i Danmark, som bl.a. gjorde det nemmere for friluftsfolk at medbringe det rette udstyr på turen.

Du må som hovedregel godt bære kniv i den nye knivlov, så længe det sker i forbindelse med et anerkendelsesværdigt formål. Herunder gælder formål i forbindelse med erhvervsudøvelse, ved jagt, lystfiskeri, spejder, sportsudøvelse eller lignende. Din kniv skal dog være lavet til det, som du ønsker at bruge den til. Du må derfor ikke tage en slagterkniv med til spejder, og din jagtkniv må udelukkende bruges til jagt.

Se vores video om knivloven her



Er min foldekniv eller lommekniv så lovlig?

I den gamle lov var der forbud mod foldeknive. I den nye knivlov er dette ophævet. Lommeknive og foldeknive er nu i stedet omfattet af samme regler som andre knive. De må besiddes på bopælen samt medbringes på offentlige steder, når der foreligger et anerkendelsesværdigt formål.

Der findes dog ingen regel uden undtagelser: Er din foldekniv en-hånds-betjent eller er klingen over 12 cm, er den ikke længere lovlig at bære uden en våbentilladelse. Da der hverken findes springknive eller knive med klinger på over 12 cm i vores sortiment, finder du kun lovlige foldeknive her på siden.

Hvis du vil læse mere om reglerne for foldeknive (og almindelige knive), kan du læse mere om knivloven her

Hold din lommekniv skarp

Ligesom med de almindelige knive er det vigtigt, at du holder din foldekniv skarp. En skarp lommekniv er ikke kun mere effektiv - den er også mere sikker, da du undgår, at den "smutter", når du skærer i træ. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt bladet mister deres skarphed. Det afhænger, af hvad kniven bruges til, og hvor ofte den bruges.

Ofte er det dog kun æggen, der har lagt sig, og i stedet for at slibe bladet kan en tur med et almindeligt strygestål i mange tilfælde hjælpe. Det har den fordel, at der ikke slibes noget af stålet, og æggen bibeholder sin oprindelige vinkel. En slibesten vil altid slibe en smule af stålet på din lommekniv. Er du ikke trænet vil overdreven slibning uundgåeligt medføre, at knivbladet på bliver mindre og mindre.

Bliver din lommekniv hurtig sløv, kan du forsøge at lave en mere stump vinkel. Den vil være mere robust – for jo spidsere en vinkel på skæret, jo lettere ”vælter” æggen ved brug. Prøv dig derfor langsomt frem og se, hvad der fungerer bedst for dig.

Se her, hvordan du kan slibe din kniv med et slibesæt: